1. Østlig død
1.1. - i asien, hvor buddhisme var en af de opfattende religioner, der har man en helt anden opfattelse på døden, fordi man ikke tror det er muligt, at man dør helt, man har den opfattelse at livet består af et stort kredsløb af genfødsler, at et menneske der har levet før, kommer til at leve igen.
1.2. Det som er lidt anderledes end de fleste vestlige forstiller sig, at det er ubehageligt, det drejer sig om at man skal få det til at holde op, det vil sige når man dør i en buddhisme sammenhæng, så kan man komme i helvede og blive straffet og når man har været det et stykke tid, så bliver man genfødt og så når man bliver straffet, så for man sådan en eller anden god genfødsel.
1.3. Hvis man har været med god og lydig kan man komme i en slags himmel og så når man kommer ned man så født nogenlunde pæn, for man har jo været i himlen. Men det er ikke det man stræber efter.
1.3.1. Optagelser af generation, regeneration, samme fejl men bliver klogere og klogere.
1.3.1.1. Det at man lever er dumt, alle mennesker kan blive syge og blive gamle og dø og det er simpelthen ikke godt, det forfærdeligt og det skal standses, det standser man i buddhismen ved på mange forskellige måder, men en vigtig måde er at erkende det, hvis man forstår det, kan man slippe.
1.3.1.1.1. I østlige opfatter man livet som en gentagelse med flere fødsler og hvert enkelt menneske har levet før og kommer til at leve igen.
2. Kristen død
2.1. Kristen opfattelse af døden er indviklet.
2.1.1. De kristne taler altid om at komme i himlen.
2.1.1.1. Nogle taler om at man bliver en engel.
2.1.1.1.1. Den enkelte skal lægge graven og vente på genopstandelsens dag, som kommer når tiden selvfølgelig er moden.
3. Moderne død
3.1. At den gang var der kun 1 ting, nu er der flere forstillinger.
3.1.1. Man får mulighed for at tage død forestillinger op og lave lidt om på dem.