1. Bakterier
1.1. Indeholder
1.1.1. Cytoplasma
1.1.2. Ribosomer
1.1.3. Ringformet DNA
1.1.4. Plasmid DNA
1.1.4.1. Har betydning for resistens
1.1.5. Cellevæg
1.1.6. Cellemembran
1.1.7. Flagel
1.1.8. Kapsel med pili
1.1.8.1. Bruges ved konjuktionsprocessen
2. Antibiotika
2.1. Virker hæmmende eller dræbende på bakterier eller svampe
2.2. Udnytter forskel på prokaryote celler og eukaryote celler
2.3. Medst kendte antibiotika
2.3.1. Penicillin
2.3.1.1. Alexander Fleming i 1928.
2.3.2. β-lactamantibiotika
2.4. Klassificering af antibiotika
2.4.1. hæmmer bakteriernes cellesyntese
2.4.2. hæmmer bakteriernes proteinsyntese
2.4.3. Virkning på struktur og funktion af bakteriernes cellemembran
2.4.4. Virkning på bakteriers DNA eller RNA-syntese
2.5. Mikroorganismer producerer antibiotika
2.5.1. Disse kan overføre deres egenskaber til sygdomsfremkaldende mikroorganismer
3. Antibiotikaresistens
3.1. Ofte fordi bakterier producerer enzymer, der binder og nedbryder bakterier
3.1.1. Kan overføres til andre bakterier
3.1.1.1. Konjugation
3.1.1.1.1. Proteinrør
3.1.1.2. Transduction
3.1.1.2.1. DNA med virus
3.1.1.3. Transformation
3.1.1.3.1. Optager DNA direkte fra omgivelserne
3.2. Hvordan opstår resistens?
3.2.1. Medfødt resistens
3.2.2. Opstået resistens
3.2.2.1. Mutation
3.2.2.2. Overførelse af enzym
3.2.2.3. Overførelse af et membranprotein
3.2.2.4. Overførelse af et gen, der ændrer celleoverfladen
4. Selektionsprincippet
4.1. Følsomme bak. dør
4.2. Resistente trives
5. Forbyggelse
5.1. Man skal fastholde et lavt og smalspektret antibiotikaforbrug
5.2. Opspore multiresistente bakterier
6. Resistente bakterier i landbruget
6.1. Landbrugets brug af antibiotika er stort
6.1.1. Der bruges bredspektret antibiotika
6.1.2. Bakterierne i dyrene bliver resistente
6.1.2.1. Mennesker bliver smittet med disse bakteirer
6.1.2.2. Svineproduktion
6.1.2.2.1. 80% af antibiotika bliver brugt på svin
6.1.3. Medicinrester i kødet
6.1.3.1. Mennesker får disse medicinrester
6.1.3.1.1. Bakterier bliver multiresistente