1. Problemstillingen
1.1. Hvordan påvirkes behandlingen af psykiske sygdomme i Danmark af den samfundsmæssige og naturvidenskabelige udvikling?
1.2. Hvorfor?
1.2.1. Hvornår har det ikke været en kamp?
1.2.1.1. leve afhængig af andre
1.2.1.2. dømt i hemmelighed af andre
1.2.1.3. en byrde
1.2.2. Personlige årsager
1.2.3. indeholder fagene
1.2.3.1. Historie
1.2.3.1.1. historiske periode
1.2.3.1.2. samfundsyn
1.2.3.2. bioteknologi
1.2.3.2.1. Hvad er depression?
1.2.3.2.2. Hvordan kan man behandle?
1.2.4. Relevant for samtiden
1.2.4.1. Behandlingen af psykisk syge skal ifølge regeringen være bedre, der derfor vil investere 1,6 milliarder på området de næste fire år. 2014
2. Bioteknologi
2.1. Hypotetisk decuktiv metode
2.1.1. har til mål at afkræfte eller bekræfte en hypotese
2.1.1.1. bilag 6.
2.2. Induktiv metode
2.2.1. Observationer føre til hypotese
2.3. Billag 5.
2.4. Vi har ikke selv udført et forsøg
3. Historie
3.1. Historie syn
3.1.1. Idealistisk
3.1.1.1. forklare historien med et særligt verdenssyn, sindslag og livssyn.
3.1.2. Materialistisk historiesyn
3.1.2.1. forklare historien ud fra samfundsmarterille forhold.
3.1.3. Det pluralistiske historiesyn: trækker på alle historiesynene
3.2. Periodisering
3.2.1. at inddele historien i perioder.
3.2.1.1. Brud
3.2.1.2. Kontinuitet
3.2.2. Medicinske ny udvikling
3.2.2.1. Brud i behandlingstyper: fysisk til medicinsk --> Henvis til bilag 2
3.3. Kildekritik
3.3.1. Stille spørgsmål til teksten
3.3.1.1. Hvad er kilden?
3.3.1.2. Hvornår er den skrevet?
3.3.1.3. Hvorfor?
3.3.1.4. første/andens-håndsberetning
3.3.1.5. Har kilden tendens?
3.3.1.6. Er kilden normativ?
3.3.1.7. Levn = undersøger Beretningen = bruger
3.3.2. KK. Steincke
3.3.2.1. Kilden er et forslag til revision af sociallovgivningen og dens administration
3.3.2.2. forslaget blev klart i 1920
3.3.2.3. Fra K.K. Steincke: Fremtidens forsørgelsesvæsen, 1920. Steincke blev i slutningen af 1920’erne socialminister
3.3.2.4. Andenhåndskilde, der er blevet klippet i denne kilde hvilket typer på en trejde mand.
3.3.2.5. Kilden har klare tendens i forhold til at Steincke bliver at opnå en post som social i perioden hvorpå den blev blev skrevet.
3.3.2.5.1. Fortæller om den socialdemokratiske holdning
3.3.2.6. Klar normativ: Beskriver daværend holdninger til "de ikke egnede.
3.3.2.6.1. Fortæller om samfundes holdning
3.3.2.7. Kilden har ikke i sin samtid haft afhørende betydning, men der er senere intressant da Steincke senere får en magt position
3.4. Historiebrug
3.4.1. Hvordan bliver historien brugt?
3.4.2. KK. Steincke
3.5. Komparativ metode
3.5.1. Når man anvender den komparative metode, sammenligner man.
3.5.1.1. Bilag 4.
3.5.1.2. Synkron/diakron
3.6. Hermaneutisk spiral
3.6.1. Se bilag 3.
4. hovedekonklusionerne til problemstillingen
4.1. Hvordan har samfundets syn på depressionsramte ændret sig fra første halvdel til anden halvdel af 1900-tallet?
4.1.1. Deprimerede blev udstødt af samfundet og set som en skam
4.1.2. Racehygiejne (kommer in på det senre)
4.1.3. i 1958-1967, at spørgsmål om ligeværdighed, rettigheder og normalisering
4.1.4. Oprør (Galebevægelsen)
4.2. Hvordan har antidepressivt medicin ændret sig fra første halvdel til anden halvdel af 1900-tallet?
4.2.1. Billag 2.
4.3. Hvordan er naturvidenskabelig indsigt vedrørende antidepressivt medicin i 1900-tallet blevet til, og hvordan har øget viden om antidepressivt medicin senere påvirket behandlingen af depression?
4.3.1. Observert
4.3.1.1. Induktivt
4.3.1.2. observationer af tuberkuloseramte => eufori
4.3.2. Afprøvning
4.3.2.1. hypotetisk deduktivt
4.3.2.2. => afprøve på depression ramte
4.3.3. Uddyber det i metode afsnittet
4.4. Hvordan kan nyere viden om hjernen påvirke fremtidige behandlingsformer?
4.4.1. Mere specefikt og isoleret
4.4.2. Person behandling: Den enkelte behandling tilpasses patienten
4.4.3. En bedre mulighed for at behandle
4.5. sammenfattet
4.5.1. Udvikling af samfunds-synet på psyisk syge
4.5.2. Udvikling af medicin
5. Hvordan fandt jeg frem til det?
5.1. Metode
5.1.1. Naturvidenskabelig
5.1.1.1. Bioteknologi
5.1.1.2. Fysik
5.1.1.3. Kemi
5.1.1.4. Biologi
5.1.1.4.1. ser metode papir i biologi
5.1.2. Samfundsfaglig
5.1.2.1. Samfundsfag
5.1.2.2. Dele af historie
5.1.3. Humaniora
5.1.3.1. Sprog (Dansk, Engelsk, Fransk osv.)
5.1.3.2. Dele af historie
5.2. Styrker og svaghed ved de overordnet metoder
5.2.1. Naturvidenskab
5.2.1.1. Svært ved at forklare mennesketsforståelse og opfattelse. Hvorfor man opføre sig på en bestem måde
5.2.1.2. God til at forklare fakta, være general.
5.2.2. Humaniora
5.2.2.1. Svært ved at forklare fakta, at generalisere da der altid vil være untagelser
5.2.2.2. God til at forklare meneskets forståelse og opfattelse.
5.2.3. Specefikt
5.2.3.1. Historie
5.2.3.1.1. kileanalyse
5.2.3.1.2. Man kan overfortolke
5.2.3.2. Bioteknologi
5.2.3.2.1. induktiv:
5.2.3.2.2. De biologiske metoder
5.3. Hvad kunne have været anderledes?
5.3.1. Indedrage mere samfundsfag
5.3.1.1. Statestik fra f.eks. hvor mange der blev tvangsstrealiseret
5.3.1.2. Mere politik, hvad mente de højre orienterede partier
5.3.1.3. Fokus på system, struktur, teori og modeller
5.3.2. Mere for de fysiske behandlingsmetoder
5.3.2.1. Hvidesnit
5.3.2.2. ECT
5.3.3. Indedrage andre metoder
5.3.3.1. Et forsøg
5.3.3.2. analysere en tekst eller novelle skrevet i perioden => sætte den i historisk perspektiv
5.3.4. Fodnoter!
5.3.4.1. Vi var i trivel
6. Perspektivering
6.1. Min familie
6.2. Fremtidsmuligheder
6.2.1. Social psykiatrien
6.2.2. mere præcise (som jeg sagde tidligere)
6.3. Hvad er depression?
6.3.1. diagnose kriterier
6.3.1.1. ICD