Kognitiv psykologi

Jetzt loslegen. Gratis!
oder registrieren mit Ihrer E-Mail-Adresse
Rocket clouds
Kognitiv psykologi von Mind Map: Kognitiv psykologi

1. Kognitiv terapi (Aaron T- Beck (f. 1925)

1.1. Menneskets problemer (usikkerhed, angst, stress, depression, m.v.) har rod i, hvordan de tolker hændelser og situationer i dagligdagen og hvordan de tolker sig selv

1.2. (Negative) automatiske tanker

1.3. Dysfunktionelle basale antagelser og skemaer

1.3.1. Forskellige leveregler og antagelser om, hvad man skal gøre for at opnå respekt eller venlighed fra andre, og hvordan andre mennesker ser på én eller forholder sig til én. Bag dem ligger grundlæggende skemaer og måde at opfatte sig selv og verden

1.4. Kognitive forvrængninger

1.4.1. Fx: udvælgelse, overgeneralisering, personalisering, tankelæsning, fra mulighed til vished

1.5. Behandling:

1.5.1. - Psykoedukation (undervisning i egen psykiske lidelse) - Kognitiv omstrukturering (problemliste eller caseformulering, som skal føre til at patienten registrerer egen adfærd i dagligdagen - ift. automatiske tanker) - Adfærdsterapi (terapeutiske samtaler om fx fobier - man gør bl.a. brug af systematisk desensibilisering, hvor personen langsomt konfronteres med deres angst) - Hjemmeopgaver (patienten må selv gøre noget i praksis for at ændre sin situation)

2. Opmærksomhed

2.1. To faktorer styrer vores opmærksomhed uden, at vi tænker over det

2.1.1. Indre faktorer: vores øjeblikkelige behov, følelser, interesser, køn, baggrund , erfaringer og ikke mindst vores forventninger til en situation spiller sig ind på, hvad vi bliver opmærksomme på. Vi har en tendens til at være selektivt opmærksomme på information, der bekræfter vores egne opfattelser

2.1.2. Ydre faktorer: vi er opmærksomme på forandringer omkring os, som afviger fra omgivelserne: en høj lyd blandt svage, en løbende blandt en gående osv.

2.1.3. Vi betragter menneskets kognitive processer som informationsprocesser: 1. Automatiske processer, som vi ikke er særlig bevidste om 2. Kontrollerende processer, som vi er meget bevidste om, og som kræver al vores opmærksomhed

2.1.3.1. Automatiske processer: det at huske et navn, lukke en dør efter sig, lukke en låge efter sig i hundeskoven, at cykle, køre bil osv. - det kører per automatik, som vi kender det i dagligdagen

2.1.3.2. Kontrollerende processer: når vi skal lære nye færdigheder fx et nyt sprog, ord eller dialekt

3. Hukommelse

3.1. Frederick Bartlett (1886-1969)

3.1.1. Stræben efter mening. Små historier, hvor personerne forvrængede historierne - uden at vide det rationalisere forsøgspersonerne historien, så den passede på deres egne kulturelle baggrund

3.1.1.1. Forsøg med en historie om orker og noget fantasifuldt, som ikke passede ind i vores egen kulturelle baggrund

3.1.2. Kognitive skemaer

3.2. Herman Ebbinghaus (1850-1909) Glemsel og hukommelsesfunktion

3.2.1. 7+2 enheder (vores korttidshukommelse (arbejdshukommelse) har begrænsninger Magiske syvtal

3.3. Den sensoriske hukommelse: Indtryk fra omverdenen registreres først her og opbevares kun omkring et sekund. Kan deles op i de forskellige sanser

3.3.1. Visuel hukommelse

3.3.2. Audativ hukommelse

3.4. Korttidshukommelse

3.4.1. William James (1842-1910)

3.4.2. Ebbinghaus (7+2)

3.4.3. Kapaciteten kan øges ved klumpning, hvor det vi skal huske organiseres i større enheder

3.4.4. Omfattende arbejdshukommelse - vi befinder os ved vores opmærksomhedscenter, vores bevidsthedsfunktion og menneskets styringsfunktion (indenfor neuro-psykologi. Freud kalder det for "jeg'et")

3.5. Langtidshukommelse

3.5.1. Viden, erfaringer og erindringer fra for flere år tilbage

3.5.2. Ubegrænset kapacitet

3.5.3. Den eksplicitte hukommelse: lager for den viden, vi kan blive bevidste om.

3.5.3.1. Endel Tulving (foreslag i 1972)

3.5.3.1.1. Den episodiske hukommelse: personlige minder, bestemt oplevelse, blitz-erindringer (stor følelsesmæssig betydning)

3.5.3.1.2. Den semantiske hukommelse: al viden, som er formuleret i ord. Begrebslig viden, faktaviden

3.5.4. Den implicitte hukommelse: ubevidst form for viden, som ikke er en genstand for bevidstheden og heller ikke behøver at være det

3.5.4.1. Procedurehukommelse - vores praktiske og sociale viden

3.5.4.2. Tavs eller kropslig viden

3.5.4.3. Perceptuel hukommelse - vores tingsforestillinger (viden om, hvordan de ser ud, lufter, smager og lyder)

3.5.4.4. Hukommelse for emotionelle reaktioner

3.6. Genkaldelse

3.6.1. vha. mnemoteknikker (rim og remser)

3.6.2. Nogle kan bedst huske noget, hvis det er knyttet til et visuelt forestillingsbillede (så er de dobbeltkodede)

4. Gestaltpsykologi

4.1. Max Wertheimer (1880-1943) Mennesket opfatter ikke verden som en sum af isolerede enkeltdele, men organiserer straks de enkelte dele til meningsfulde helheder, kaldet gestalter

4.1.1. Gennerelle love: Helhedsloven og figur-grund-loven

4.1.2. Specifikke love: Nærhedsloven, lighedsloven, loven om sammenhæng, lukkethedsloven

5. Studiet af menneskets informationsprocesser

5.1. Barlett: kognitive skemaer

5.2. Wertheimer: vi organiserer det, vi sanser, til meningsfulde helheder

5.3. Nyere kognitiv psykologi: studiet af menneskets informationsprocesser (måden, vi modtager, lagrer, bearbejder og anvender information på

5.4. Defineret kognitiv psykologi i 1960'erne, bl.a. grundet udviklingen af informationsteknologi

5.5. Indebærer: opmærksomhed, perception, hukommelse, tankeprocesser og sproglige processer

6. Perception

6.1. = vores opfattelse og fortolkning af det vi sanser

6.2. Objekt perception

6.2.1. "Bottom up" og "top down" processer: Som vores opfattelse af ydre objekter dels er bestem af

6.2.1.1. "bottom up" = informationer via sanserne

6.2.1.2. "top down" = de erfaringer, behov, forventninger og viden vi møder objekterne med

6.3. Social perception

6.3.1. Stereotyper

6.3.2. Rosenthal effekten

6.3.2.1. Fortæller noget om, hvordan vores forventninger former vores opfattelse og fortolkning af andre mennesker og ofte får karakter af selvopfyldende profetier.

6.3.2.2. Forholdet mellem læreres forventninger og skolebørns præstationer