Drikkevand

1. Vandværk

2. Spildevand

2.1. Biologisk

2.1.1. Spildevand kommer fra husholdninger, landbrug og industri

2.1.2. Renses i kommunale renseanlæg, før det løber ud i havet, en fjord eller en sø.

2.1.3. Vandet renses for nitrogen og fosfor gennem en mekanisk, biologisk og kemisk rensning.

2.1.4. Mekanisk rensning er den første rensning spildevandet skal igennem, der bliver de større dele sorteret fra.

2.1.5. I biologisk rensning bliver der ved hjælp af bakterier renset fra fedt, sand og grus. Affaldsstoffer vil blive til gasser og næringssalte

2.1.6. Til sidst er der stadig rester af fosfor fra opvaskemiddel og lignende stoffer tilbage. Det bliver renset ved hjælp af jernklorid. Bakteriemassen som har renset vandet bliver skilt fra det rene vand.

3. Vandforbrug

4. Skalaer

4.1. Celsius - 0 grader = frysepunket - 100 grader = kogepunktet

4.2. Fahrenheit - 32 grader = vandsfrysepunkt - 212 grader = vandskogepunkt

4.3. Kelvin - Ved det absolute nulpunkt er der ingen energi i atomerne - 273,15 grader (kan ikke blive koldere)

5. Eutrofiering

5.1. Eutrofiering er når naturen får tilført for meget plantenæring og det er skadeligt.

5.2. Næringstoffer kan komme naturligt, dog er det meget sjældent. Noget af det kommer fra spildevand ( er fourentet vand, som kommer fra mennesker eller fabrikker)

5.3. Næsten det samme som sker ved konventionelt landbrug

6. Beskyttelse af drikkevand

6.1. 35-50 år om at danne grundvand, grundvand kan dog være flere 100 år.

6.2. HOFOR sørger hovedsagligt for at vores grundvand IKKE bliver forurenet, ved fx at indgå aftaler om miljøvnligdrift på landbrugsarealer og sørger for at grundvandskvaliteten er i top. De får hjælp til at beskytte af lokale vandværker, vandforsyninger, myndigheder og borgere.

6.3. Det er både godt for miljøet, drikkevandet og økonomien.

7. Miljøfremmede stoffer

7.1. Giftige for levende organismer og svære at nedbryde i naturen.

7.2. De fleste af stofferne er menneskeskabte

7.3. Kemikalie- og malerrester må ikke hælde i afløbet, da disse kan være meget skadelige for vandmiljøet. Det gælder også produkter som indholder klor, det kan være meget skadeligt for dyr og planter.

8. Afstrømning

8.1. Når der kommer nedbør siver noget af vandet ned i jorden og bliver til grundvand. Når jorden er mættet løber det resterende vand i hav, floder, søer, åer osv.

8.2. Unge floder/åer/bekke er altid forholdsvis lige. Når de bliver ældre bliver de mere snoet og får "former" og bliver dybere, fordi strømmen slæber store genstande med i gennem vandet. Når de så begynder at blive gamle kan de forme sig sådan at de snoger ind i sig selv, og danner måske små søer, men alligevel finder vandet altid sin vej ud til havet, ved så at lave små flodarme

9. Forsøg

9.1. 1.forsøg: Fordampning af vand - opstilling: Et glas med staniol over og en lampe som peger direkte ned på glasset.

9.2. 2.forsøg: model af spildevands rensningsanlæg opstilling: Si,

9.3. 3. forsøg - forurening af søer - opstilling: 2 skåle med jord/sand, derefter tilsættes vand og vi viser hvor der kan produceres mest grundvand. Så laver vi af samme opstilling et andet forsøg hvor vi viser foreningen hvor vi også tilsætter planter og putter gødning i den ene og ikke i den anden.

10. Vandets kredsløb

10.1. Vandens hovedpart = oceanerne

10.2. Vandet fordamper pga. solens varme

10.3. Dampen bliver til skyer og svæver rundt indtil til de er højt nok oppe og bliver afkølet

10.4. De afkølet skyer falder i en form af nedbør i havet eller på jordoverfladen

10.5. Det meste af det vand som rammer jorden bliver grundvand

11. Grundvand

11.1. Kun få steder i Danmark, kan man bruge grundvandet direkte som drikkevand.

11.2. Før vandet sendes til forbrugere, luftes og filtreres det

11.3. Solen fordamper havet. Dampen bliver til nedbør, og 10 dage efter rammer nedbøren jordoverfladen. Jorden suger vand indtil den er mættet. Derefter siver vandet ned til den skarpe grænse i jorden.

11.4. Der hvor der også findes lerjord dannes kun små mængder grundvand, fordi jorden er meget tæt i forhold til sandet

11.5. Hvor der er sand siver vandet meget hutigere ned og derfor dannes der meget grundvand under sandjorden

12. Tilstandsformer

12.1. fast - flydende - gas

13. Konventionelt landbrug

13.1. Et landbrug vi bruger i Danmark . Der dyrkes kun en bestemt afgrød på hver mark fx hvede.

13.2. Konventionelt landbrug har noget med drikkevand at gøre, fordi at gødningen bliver til grundvand pga nedbør. Når gødningen kommer ned i fx søer og åer, kommer der flere planter, og hvis vandet bliver dækket af planter, kan sollyset ikke give næring til fiskene og så ender fiskene med at dø.

13.3. Normalt spreder man husdyrgødning på markerne, hvis man løber tør bruger man kunstgødning som indholder ligeså mange næringstoffer.

13.4. Monokultur er en dyrkningsform, som søger for at skabe en helt ens afgrøde

13.5. Sprøjtemidler er ikke godt for vores grundvand, da drikkevandsboringer bliver forgiftet af gift og derfor lukker.

14. Destillation

14.1. Forsøg: Vi startede med at finde alle materialer. Derefter opstillede vi forsøget. Vi fyldte forskelligt vand i de 6 reagensglas (havvand, søvand og normal vand), og fyldte AgNO3 og HNO3 i hveranden af glassene

15. Vandforsyning

15.1. Vandcenter syd har sikret grundvand for altid i Odense. De har investeret 75 millioner i området Odense.

15.2. De beskytter områder ved at lave skov , dermed sikrer de at områderne ikke bliver forurenet. Så vi for altid har det rene grundvand.

16. Sprøjtegift

16.1. Hvert år bliver der fundet rester af sprøjtegift i vandværksvand (mere end hver fjerde) Oftest bliver boringen lukket.

16.2. De fleste sprøjtegifter kommer fra landbruget. Gartnerier, planterskole, juletræplantager, golfbaner og nogle haveejer bruger også sprøjtegift.

16.3. Når der bliver fundet sprøjtegift i grundvandet ved man ikke altid hvor de kommer fra.

16.4. Hvis grundvandet er uden sprøjtegift, men desværre oplever mange vandværker rester af sprøjtegifter.

17. Gletsjer

17.1. Opstår når der i et område falder mere sne om vinteren, end der kan smelte om sommeren, og når sneen smelter bliver det til kompakt is.

17.2. Der findes gletsjer i alle verdensdele, dog er der flest tæt ved polerne eller på høje bjerge.

17.3. Cirkusgletsjeren ligger ofte i en kort skålformet dal på den øverste del af et bjerg.

17.4. Alpine gletsjer er når isen langsomt flyder ned af bjerget - normalt mellem bjergsider. De findes i bjerglandskaber.

18. Klor

18.1. I deminiraliseret vand er der ingen klor, fordi det er renset for mineraler og ioner

18.2. Havvand er der meget klor. fordi saltet består af klor

18.3. Søvand er der en smule klor.

18.4. Vandet fra vandhanen er der lidt klor, fordi der tilsættes klor for at rense det

18.5. Destilleret vand er der ingen klor - fordi det bliver fordampet, og dermed helt renset