1. Liste over selvvalgt stof: samlet minimum 1000 sider fiktion (børne- og ungdomslitteratur)
1.1. Harry Potter 3 - Harry Potter og fangen fra Azkaban. 484 sider. Skrevet af J. K. Rowling
1.2. Brødrene Løvehjerte. Skrevet af Astrid Lindgren. 232 sider.
1.3. Ulvekongen. Skrevet af Søren Jessen. 116 sider.
1.4. Gangster farmor. Skrevet af David Williams. 350 sider.
2. Litterære tilgange • Biografisk metode - Interesserer sig for forholdet mellem liv og værk - Det genetiske spor - Hvor, hvordan og under hvilke omstændigheder er teksten blevet til? - Det portrætterende spor - Linjer i forfatterskabet: udvikling, brud, indbyggede konflikter, tematiske knuder - Litteraturen læses i relation til faser i forfatterens liv - Eks. H.C. Andersen: Hans tekster fortolkes ofte biografisk - FX "den grimme ælling - Fortællingen om Andersens liv med opvækst i fattigdom i Odense, mange nederlag i KBH, og den forløsende anerkendelse til sidst, hvor forfatteren er en del af den kulturelite, han har stræbt efter at tilhøre • Nykritik • Nykritikken er den mest succesfulde læseform af alle, kort og godt fordi den fungerer så glimrende i pædagogiske sammenhænge, hvor man ikke er tilfreds med subjektive 'synsninger', i fagterminologi kaldet for impressionisme. • I nykritikken arbejder man derimod systematisk med tekstens lag og foretager en grundig "close reading". ○ Det betyder at fortolkninger skal begrundes. • Nykritik kan udmøntes i alt fra ret skematiske analysemodeller til sofistikeret litteratursamtale ud fra spørgehorisonter. • Gruppen af nykritikkere er ikke homogen og repræsenterer forskellige tekstlæsningsstrategier . Til gengæld har nykritikkerne nogle fælles dogmer: Autonomidoktrinen: Teorien om det litterøre værks selvgyldige eksistens. Værket er en selvberoende, indefrastyret og gennemkomponeret helhed. Litteratur skal derfor læses som selvgyldige helheder og ikke som eksempel på noget andet uden for værkerne, fx forfatterens liv, samfundets økonomi eller personeners psykologi. ○ Den intentionelle fejlslutning: Digterens hensigt med kunstværket kan ikke danne udgangspunkt fir en tolkning af det. Uanset hvad digteren har ment, er værket i sin færdige form den digteriske virkelighed, som fortolkeren må tage stilling til. ○ Læsningen af et værk må begynde i værket selv. Den går indefra og ud, ikke udefra og ind. Den afgørende metode er nærlæsningen, hvor man grundigt læser teksten på dens egne præmisser. ○ Værkets virkningshistorie og placering i litteraturhistoriens kanon ligger uden for forfatterens råderum. ○ Værket er i den henseende noget impersonelt, der ligger uden for det private. ○ Strukturdoktrinen: Værket består af relationer mellem dets komponenter. • Det er nykritikkeren Rene Wellek, der udviklede stratamodellen, hvor man arbejder systematisk med tekstens lag (strata). Otte analyseniveauer: ○ Værkets grafiske lag (tekstens opsætning, fx i strofer, som prosa eller artikel) ○ Værkets lydlige lag (akustiske, fonetiske niveau) ○ Det syntaktiske lag (sætingskonstruktion, rytme, brug af forfelter, vægtforhold) ○ Det fortællemæssige lag (fortælleteknik, udsigelse, fortællesynsvinkler, lyrisk jeg) ○ Planstrukturlaget (real- og billedplan, billedsprog, encyklopædi, allusioner mv) ○ Storelementernes lag (motiv, tema, handling, personer, miljøer, konflikter, løsninger) ○ Fortællerholdningens lag (tekstens holdning, grundfilosofi, etiske dimension, værdier) ○ Det livsbilledlige lag (tekstens udsagn om verden, almengyldige kerne, livsfilosofi) • Strukturalisme - Overordnet spørgsmål som er hjørnestenen i strukturalismen - Hvilke systemer bestemmer, hvad en ting er for noget, og hvordan gør de det? - Litteraturanalysen sigter på at forstå litterære teksters menings- og forløbsstruktur - "betydningens grundstruktur" - Hævder at fortællinger har en særlig narrativ grammatik - Teksten består af - et overfladeniveau (konkrete personer, handlinger, følelser etc.) - Et dybdeniveau (Funktionerne i fortællingen - fortællingens særlige grammatik) = grundstrukturer, der kan beskrives ud fra særlige tekstmodeller - Anskuer teksten som autonom på linje med nykritikken - Narratologi - Fortælleteori - Tekstens fortællerstruktur - Forskellige former for fortællere • Psykoanalyse • Læsning af litterære tekster skal afsløre tekstens latente plan • Typiske genrer: reklamer, gysere, kunstværker, erotik, fantasy, folkeviser og eventyr • Optræder oftest sammen med andre positioner • "Oversætter" teksten til på forhånd fast definerende freudianske komplekser eller symboler • • Ideologikritikken - Læsning af litteratur har til formål - At bevidstgøre læseren om de værdier og tendenser teksten giver udtryk for - At afsløre tekstens potentiale til enten at legitimere eller kritisere magthavernes udnytning af underklassen (marxismen) - Relevans i dag: Tekster siger altid noget om samfundet - Hvad siger de? Hvordan siger de det? Hvilke perspektiver ligger der i udsagnet - Hvordan er samfundet i teksten? Hvordan er teksten i samfundet? • Receptionsæstetik - Læserens modtagelse af teksten - Interaktionsteorier: Dialektisk forhold mellem tekst og læser - Læserens forforståelse, teksten åbenhed, udfyldning af tomme pladser - Ikke en egentlig litterær tilgang - nærmere en række arbejdsformer der åbner for læserorienteret læsning: fx meddigtning, metoden "5 spørgsmål"
3. Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive · De to eksempler på s. 25 og 26 viser en danskundervisning der refleksivt udvikler elevers kompetencer · Der kan blive reflekteret over empati, fortolkning, narrativiet, scenarier og etiske problemer. · Adskiller sig fra traditionel vidensbaseret tilgang · Med den ovenstående tilgang er skolen og tilrettelæggelsen af undervisningen med at imødekomme verdens aktuelle og fremtidige problemstilling Intentionalitet - tekster skal gerne udholde en verden der er anderledes end vores egen, men stadig pege tilbage på ens selv --> en fremmederfaring, mulighed for selvudvikling Udfordringerne og kompetencerne · Fortællingerne om verden og mig - Den narrative kompetence · Vi skal kunne forstå vores egen fortælling for at kunne forhold os til andres fortællinger (fx vores livsstil og at kunne se sig selv udefra) · Denne kompetence er en del af vores fundament og forståelsesforudsætning ift. de fortællinger vi omgives af i dagligdagen og herved er vi også med til at påvirke dem og herved fortælle videre på. · Den stadige fortolkning af verden - Den hermeneutiske kompetence · At kunne fortolke de situationer og fortællinger vi møder. Det er tit og ofte at man møder fænomener der ikke kan tydes, men som har behov for at blive fortolket. Vi forsøger at sætte os ind i den konkrete fortælling. · Dette sker også når man skal forsøge at forstå andres følelser, her forsøger vi at fortolke disse og herigennem forsøge at forstå handlingen på dette. · "Hermeneutisk kompetence er at kunne tolke situationen for at forstå hvad den egentlig er et udtryk for" · Denne kompetence kan også bruges ift. billeder vi støder på i hverdagen. Det er her helt essentielt at kunne skelne mellem udtryk, historier, billeder osv. Der er banale, manipulerende og stereotype. · Scenariekompetence i den evige kontingens · At kunne deltage i overvejelser om hvordan en situation kunne elle burde udvikle sig - at kunne opstille samt diskutere forskellige scenarier · Man måder disse valg i flere forskellige niveauer; privat, vores arbejdsliv/studieliv, det demokratiske samfund og globale spørgsmål. · Berører forskellige identiteter; den produktive (arbejderen), den sociale identitet (privatpersonen) og den demokratiske identitet (borger som både må forholde sig til samfundet og globale spørgsmål) · Empatisk kompetence som bud på en større interpersonel forståelse · At kunne observere en given situation med andres øjne - at kunne sætte sig i et andet menneskes sted, danne sig et indtryk af deres følelser og have en ide om deres handlemåder og motivere · Spiller stor rolle i sociale og kommunikative situationer fx arbejdssituationer og sociale medier · Æstetisk kompetence i en verden af billeder · I dag kommer æstetikken til udtryk gennem film, tv, tegneserier, reklamer og computerspil samt litteratur, billedkunst, musik og drama · At elever kan analysere, tage stilling og diskutere deres valg af et æstetisk udtryk (herunder begrundelse og kriterier for valg) bidrager til at skabe/udvikle deres kulturelle identitet. · Stemthedsaspektet og kropsligheden ved æstetisk kompetence · Det mentale 'rum' --> tekstens "stemthed" · Vi skal også have fokus på vores kropslige oplevelse under læsning. · Tekstens kropslige karakter --> tonen er den stemme man som læser næsten fysisk hører og forstiller sig i hovedet under læsning · For at blive en god tekstlæser skal man lytte efter og være åben for tekstens måde at påvirke en på. · Hvordan bør jeg handle? Etisk kompetence i det morderne samfund · "Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd" (Løgstrup) · Mennesket er sårbart og altid indgår i relation med hinanden - vi har altid en eller anden indflydelse på andres liv. · At kunne tage stilling til og diskutere principper for gode og onde handlinger, og heraf at kunne forholde sig til konkrete situationer ud fra disse kriterier. · Det fiktives refleksive potentiale · Klaus P. Mortensen taler om selvfordobling, som handler om mennesket iboende evne til at kunne reflektere over sig selv. Et menneske der er bevidst om sin egen tilstedeværelse og handlinger, er i stand til at forholde sig selv til denne selvfordobling. · Den litterære fordobling og det fiktives potentiale · Fiktion og kompetenceudvikling · For at kunne tilegne sig de ovennævnte kompetencer i mødet med de fiktive tekster forudsætter det følgende: · · Konsekvenser for litteraturpædagogikken · Målet med undervisningen er at udvikle en eller flere kompetencer. Dette kan gøres ved at læreren udvælger fiktive tekster der belyse eller indeholder disse kompetencer. · Kompetencetilgangen - fiktionen som et indsigtsfuldt svar på relevante spørgsmål · Denne tilgang fordrer at undervisningen tilrettelægges således at de fiktive værker ses som særligt æstetisk objekt. · Det er ligeledes vigtigt at evt. forståelseskriser og individuelle fortolkninger fremlægges og diskuteres i fællesskab med læreren og eleverne. · Hvordan er det muligt at arbejde med kompetencerne? · Der bliver i pdf'en på s. 43-46 uddybet de ovenstående kompetencer, hvordan disse kan bruge i undervisningen.
4. • Encyklopædisk kompetence: Kende til den virkelighed, teksten fortæller om. Eksempelvis perioden, hvor fortællingen foregår
4.1. Retorisk kompetence: Kende til sprog og sproglige virkemidler. Fx ord og vendinger
4.2. Intertekstuel kompetence: Kende til de andre tekster, som den pågældende tekst henviser til
5. Arkivering: Hvordan kan værket placeres ift. litteraturhistoriske perioder, eksempelvis med udgangspunkt i viden om samtiden og forfatterens liv.
5.1. Aktualisering: fokus på værkets almengyldighed. Hvordan forskellige værker fra forskellige tider beskæftiger sig med samme problemstillinger. Hvad siger værket os i dag?
5.2. Traditionel litteraturhistorisk læsning: placerer den enkelte tekst ift. de litterære perioder, strømninger, udviklingslinjer (”arkivering”)
5.3. Kognitiv litteraturdidaktik: - er den store fortælling om litteraturens kronologiske udviklingshistorie og opfattelsen af at litteraturen afspejler den historiske kontekst egentlig fagligt lødig???
5.4. tilbyder et alternativ: at læse en tekst ud fra en relativ tids- og tekstopfattelse, at læse teksten som et produkt af en anden tid end ens egen
6. Tre grundlæggende træk ved menneskers sprog og tænkning (og dermed også ved litteraturen)
6.1. 1. Topologi – menneskets evne til at skabe og tænke i kraft af mentale rum Topologiske temaer: oppe/nede, ude/hjemme, mig/dig, de andre, gentagelsen
6.2. 2. Metonymi – evnen til at slutte fra antydninger til helheder indenfor et domæne, at danne inferens Metonymiske knudepunkter: afsæt i fx steder, historiske begivenheder, konkret at medtænke relevant baggrundsviden når vi udfylder tekstens ‘tomme pladser’
6.3. 3. Metafor - evnen til at overføre viden fra et mentalt rum til et andet Metaforiske motiver: afsæt i konkrete billeder i teksten, maskinen som billede på fremdrift, Nørreport station som billede på det moderne menneskes flygtighed
7. Procesorienteret litteraturpædagogik Illum Hansens term ”den lærerfaglige analyse”: - Formål: Indkredse træk ved teksten, der har betydning for læseroplevelsen og kan sætte en fortolkningsproces i gang - Tekstiagttagelserne sker med tanke for om de er relevante ift.: • at kunne fortolke teksten • lærerens planlægning af undervisningsforløbet Den lærerfaglige analyse Fortolkningsprocessens fem faser - Førlæsning (I hvilken sammenhæng indgår teksten? Forventninger til teksten?) - Gennemlæsning (Kendetegn der er fremtrædende, Hvad er særligt iøjnefaldende? Hvad undres jeg over?) - Genlæsning (Hvad sanses? Hvordan fortælles? Tid & rum, Overbestemtheder & underbestemtheder) - Fokuslæsning (Udvalgte situationers iscenesættelse, tekstens sprog) - Fortolkning (Hvilke spørgsmål og svar viste vej til en fortolkning? Hvordan forholder de forskellige læsninger sig til hinanden? Tematik) Den lærerfaglige analyse er forudsætningen for at stille gode spørgsmål til teksten. Rammerne for hvordan spørgsmålene til teksten skal formuleres sættes af: - tekstens underbestemthed (de tomme pladser, ubestemtheder) - alt det der er mellem linjerne. - tekstens overbestemthed (fx sprogbrug, personbeskrivelser, fortællestemmer) - det mellem linjerne. Tilsammen udgør de to litteraturens pædagogiske potentiale! Den litteraturpædagogiske praksis: At undervise i/med litteratur - At undervise med litteratur er at benytte litteratur som kan belyse et emne for at få viden om det - At undervise i litteratur er at lave analyse af den netop læste tekst. Meddigtning/fradigtning Målet er at åbne for en flerstemmig undervisning Fokus på teksternes åbne karakterer, tomme pladser, flertydighed
