1. Udbud og efter spørgelse
1.1. Firmaer i en markedsøkonomi vælger selv, hvor mange vare de vil lave.
1.2. Forbrugerne køber så mange varer, som de har råd til. Jo dyrere en vare er, jo færre køber varen.
1.3. Fakta:
1.3.1. Prisfastsættelse: Firmaer vil gerne have en høj pris, og forbrugerne vil gerne have en lav. Priserne bliver sat, så der er nok forbrugere, der har råd til at købe alle firmaets varer.
1.3.2. Overbud: Når prisen er for høj, og varerne ikke kan sælges.
1.3.3. Overefterspørgsel: Når prisen er for lav, og alle varer er udsolgt uden, at fabrikken kan nå at producere flere.
2. Husholdningen
2.1. Samlet betegnelse for alle familier i Danmark
2.1.1. Antal hustande i Danmark 2,67 mio
2.1.2. Gennemsnitlig størrelse 2,15
2.2. Husholdningen er en gruppe personer med samme hjem og samme økonomi
2.2.1. Bistår ostes af en eller to voksne med eller uden hjemme boende børn
2.3. I Danmark kan husholdningre få økonomisk hjælp.
2.4. Man skal betale ca. halvdelen af sin ankomst i skat.
3. Virksomheder
3.1. Vigtig del af det Økonomiske kredsløb
3.1.1. Virksomheder skaber arbejdspladser
3.1.2. Betaler skat af deres over skud
3.1.2.1. Det bidrager Danmarks samfund
3.2. Virksomhederen og Husholdningerne er tæt forbundene i det økonomsike kredsløb
3.2.1. Det Økonomiske kredsløb er et kredsløb, hvor at penge løber den ene vej, og Vare og tjenester den anden
3.3. Indtægter
3.3.1. En virksomhed tjener penge på at sælge sit produkt...
3.3.1.1. Pengene de får for deres produkter kaldes for en omsætning
3.3.1.1.1. Omsætningen kan kun forøges hved at sælge flere vare eller øge prisen
3.3.1.2. Hvis en indtægten overstiger omsætningen siger man at det er en profitabel virksomhed
3.3.1.2.1. Profitabel betyder: noget der giver økonomisk overskud...
3.4. Fakta:
3.4.1. Virksomheder i Danmark ca. 300.000
3.4.2. Danmarks største virksomhed Mærsk
3.4.2.1. Næsten 90.000 ansatte
3.4.3. Der er i gennemsnit 10 medarbejdere pr virksomhed.
3.4.4. Mange vare bliver produceret i udlandet
3.4.5. Danmark sælger bl.a. medicin, svinekød (Bacon) og vindmøller til udlandet
4. Staten
4.1. Alle danskere betaler skat til staten
4.2. Den danske velfærdsstat tilbyder danskerne en lang række velfærdsydelser.
4.3. Staten sørger fx for at bygge veje, og for at alle kan komme til lægen.
4.4. Fakta
4.4.1. Løn I 2016 brugte den offentlige sektor 327 milliarder kroner på løn til de ansatte.
4.4.2. Indtægter: I 2016 betalte danskerne 940 milliarder kroner i skatter og afgifter.
4.4.3. Beskatning: I Danmark betaler man en højere skatteprocent, jo mere man tjener. Det kaldes progressiv beskatning.
4.5. Fx køber staten nyt IT-udstyr til de ansatte eller hyrer håndværkere til at renovere skolerne.
4.6. Staten får penge i kassen, når husholdningerne og virksomhederne betaler skatter og afgifter.
4.7. Det påvirker husholdningerne og firmaerne, når staten ændrer på skatter og afgifter.
4.8. Staten kan dermed påvirke økonomien og det økonomiske kredsløb ved at ændre på indtægterne.
5. Bankerne
5.1. Nogle gange skal bankerne også låne penge og det gør de i nationalbankerne
5.2. De låner penge ud til private og virksomheder.
5.3. Stort set al økonomisk aktivitet sker gennem bankerne.
5.4. De største banker i Danmark
5.4.1. Danske bank
5.4.2. Nordea
5.4.3. Jyske bank
5.4.4. Sydbank
5.4.5. Nykredit bank
5.5. De låner penge ud og opbevarer husholdningernes og virksomhedernes opsparinger.
5.6. Næsten alle økonomiske overførelser foregår gennem bankerne
5.7. I alt er der cirka 130 forskellige danske banker
5.8. de penge man ikke bruger bliver sat ind på en opsparings konto i banken
5.9. Bankerne bruger en del af pengene der er i bankbokserne til at give lån til andre husholdninger og virksomheder.
6. Udlandet
6.1. Danmark køber og sælger vare til udlandet
6.2. Eksport
6.2.1. Eksport er det et land sælger til et andet land
6.2.2. Danmark sælger fx: mange animalske produkter til Sverige, Norge, Tyskland og England
6.2.3. Danmark sælger også vindmøller og pumper til lande som Kina og U.S.A
6.3. Import
6.3.1. Ting et land importere fra andre lande
6.3.2. Normale forbrugere køber også importvare
6.3.2.1. Fx: biler fra Tyskland, Norge, Sverige og Frankrig, eller tøj, elektronik og maskiner der er fremstillet i Kina
6.4. Danmark er afhængig af handlen med udlandet ligesom udlandet er afhængig af handlen med Danmark
6.4.1. Uden handlen med udlandet ville vi ikke kunne få de vare vi har brug for
6.4.1.1. Fx: producere vi ikke biler, men hvordan skulle vi klare os uden?
6.5. Fakta
6.5.1. Værdien af dansk udenrigshandel 2016:
6.5.1.1. Eksport
6.5.1.1.1. 634 mia kr
6.5.1.2. Import
6.5.1.2.1. 573 mia kr
6.5.2. Vigtigeste handels partnere
6.5.2.1. Tyskland
6.5.2.2. Sverige
6.5.2.3. Storbritanien
6.5.3. Det er ikke kun vare fra Danmark og Udlandet der bliver handlet med.
6.5.3.1. Der bliver også handlet med Kapital
7. Penge
7.1. I gamle dag bruge man meget bytteøkonomi.
7.1.1. I dag har man pengeøkonomi med dankort, mønter og sedler.
7.2. Tideliger var sedler kun et bevis på at man havde guld og sølv i banken.
7.2.1. På det tidspunkt var det meget let at forfalske de sedler, og hvis de blev forfalsket midstede man tilliden til penge
7.2.1.1. Men nu er det meget svært at forfalske sedlerne
7.3. Det er forskelliget hvor meget værdi de forskellige sedler har i samfundet.
7.3.1. Man kan kun fx ikke bruge danske kroner i andre lande, mens dollars og euro virker i mange lande.
7.4. Hvis prisen hele tiden stiger klades det Inflation.
7.4.1. Efterspørgelse og prisstigelse hænger sammen.
7.4.1.1. Fordi hvis der er meget efterspørgelse så presses prisen op.
7.4.2. Penge mister så mere deres værdi
7.5. Hypperinflation betyder at prisstigen stiger helt vildt.
7.5.1. Penge mister helt sin betydning.
7.5.1.1. I nogle samfund ender det med at de en kort periode bliver der et byttesamfund.
8. Produktion og vækst
8.1. Økonomisk vækst
8.1.1. Flere vare og tjenester et land kan lave og sælge jo rigere er landet.
8.1.1.1. Når at den samlede produktion stiger kaldes det for økonomisk vækst
8.1.2. BNP
8.1.2.1. Politikere taler ofte om BNP når at de skal beskrive Danmarks økonomi.
8.1.2.1.1. BNP anvendes som et mål for et lands økonomi og velstand
8.1.2.2. BNP betyder bruttonationalprodukt
8.1.3. Vækst og velstand
8.1.3.1. Det danske økonomi stiger somergel fra år til år
8.1.3.1.1. Fx tjener ens forældre mere end ens bedsteforældre
8.1.3.1.2. Man måler væksten i procent
8.1.3.2. En virksomhed kan øge ens produktion ved at bygge nye bygninger, ansætte nye medarbejdere og købe n ye maskiner
8.2. Betalingbalance
8.2.1. Betalingsbalancen er det et land tjener eller bruger på at handle med andre lande
8.2.1.1. Det vil sig at vær tjeneste og vare der bliver handlet imellem lande bliver registreret
8.2.2. Betalingsbalancen er indelt i mange forskellige balancer
8.2.2.1. Den mest brugte er Betalingsbalance løbendeposter
8.2.2.1.1. Løbendeposter er de samlede vare-, tjenestebalancen, renter og indkomst som fx danskerne har tjent i udlandet
8.2.3. Balance
8.2.3.1. Positiv balance er hvis man har solgt mere til udlandet end man har købt for
8.2.3.2. Negativ balance er hvis man har købt mere af udlandet end man har solgt for
8.2.3.2.1. Hvis det er rigtig slemt kan national banken låne penge fra andre lande
8.3. Konkurenceevne
8.3.1. Er den evne man skal have for at konkurrer imod de andre lande
8.3.1.1. Man kan også samligne det i løn
8.3.1.1.1. Danmark har fx ret til høje lønninger og derfor er det dyre at fremstille vare i Danmark end i andre lande
8.3.1.2. Produktivitet beskriver antallet af de vare man kan lave pr medarbejder pr time
8.3.1.2.1. Hvis man laver nok vare pr medarbejder pr time gør det ikke noget at lønningerne er så høje
8.3.1.2.2. Produktiviteten kan øges ved at købe nye / flere maskiner
8.3.1.2.3. Produktiviteten kan også øges ved at uddanne medarbejderne, så de bliver mere effektive
8.3.2. En god konkurenceevne betyder at et land har gode muligheder for at exportere sine vare
8.3.2.1. Når man exportere sælger man vare eller tjenester til udlandet
8.3.2.1.1. Og tjener derfor penge
8.3.3. En dårlig konkurrence evne forringer ens eksport og derfor også den økonomiske vækst
8.3.4. Konkurenceevnen handler ikke kun om produktiv og løn, men også kvalitet og leveringstid
8.3.4.1. fx nytter det ikke noget hvis en ting er billig men har en dårlig kvalitet
8.3.4.1.1. Eller bare ikke bliver leveret til tiden
8.3.4.2. Design og inovation er også vigtig for Danmarks konkurenceevne