1. Kristendom
1.1. For at belyse mit dilemma i forhold til kristendommen, har jeg valgt at have fokus på blandt andet Ahmed Akkari og hans tekst om afsked med islamismen.
1.1.1. Ahmed Akkari - Min afsked med islamismen (2014) Jeg har valgt ovenstående tekst, fordi den belyser en muslimsk vikar på en muslimsk friskole. Han møder en virkelighed som lå langt fra den danske folkeskole, fordi friskolen var underlagt streng disciplin, islamistisk indoktrinering og religiøs censur. Ahmed Akkari tager afsked med islamismen, på baggrund af de ting han oplever på de muslimske friskoler han i årenes løb, har været på. Forældrene accepterer en skolegang som svækker børnenes chancer for at klare sig i det danske samfund, trods forældrene kender dagen på de muslimske friskoler. I biologi var læren om evolutionen og menneskets oprindelse streget over eller revet ud af lærerbøgerne, fordi den ikke passede med fortællingerne i koranen.
1.1.1.1. Khader, N. (2006). Det islamiske familie- og livsmønster - skikke, normer og værdier fra undfangelse til grav Jeg har valgt ovenstående tekst, fordi den belyser den islamiske familie og deres livsmønster. Det er vigtigt at have en forståelse for andre religioner såvel som ens egen, på trods af at nogle forældre vælger at ekskludere deres børn fra undervisningen, der belærer dem om religionen. Teksten giver en forståelse af islam og hvordan muslimer lever på daglig basis i forhold til deres tro. Dette skaber også stor relevans i forhold til mit dilemma, da det giver et indblik i, hvorfor nogle forældre foretrækker at ekskludere deres børn fra kristendomskundskab.
1.1.1.1.1. T. Hoffmann (2008) - kvinden i koranen Jeg har valgt ovenstående tekst, fordi den giver et indblik i de kritiske mistanker der blandt andet er ved Islam. Islam kritiseres ofte for at være kvindeundertrykkende, men skyldes dette religionen, eller skyldes den de kulturelle normer, der i øvrigt findes i disse lande? Religion-uddannelsen blev søsat på KU, men det er ikke kun teologiske og religionsvidenskabelige deltagere, der er at finde. For religion er en fuldlødig analytisk kategori, der måler sig med andre uddannelser som økonomi og politik. Klassisk religionskritik og religionsfilosofi var længe kønsophøjet. Kønnet og især kvindekønnet har været afvigelser fra det egentlige angrebspunkt. Men moderne religionskritik kan ikke længere se bort fra kønnet og kønnene.
2. Medborgerskab
2.1. For at belyse mit dilemma i forhold til medborgerskab, har jeg valgt at have fokus på medborgerskab og samtidig filosofi, da medborgerskab har en stærk relation i mit dilemma. Hvor filosofien også har en masse relevante punkter.
2.1.1. Lars Svensson & Simo Säätelä - indføring i filosofi Jeg har valgt ovenstående tekst, fordi den vedrører menneskets tilværelse og de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral. Mennesket bruger i daglig tale både ''moral'' og ''etik''. Moral er menneskeligt og noget alle besidder. I filosofien skelner man dog mellem disse to. Moral betegner vores internaliserede og institutionaliserede opfattelser af, hvordan vi bør handle. Hvor etikken betegner refleksionen over moralen eller teorier om hvad moral er. Man kan godt være et moralsk dårligt menneske, hvis man udøver sin etik på en dårlige måde. Man skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur, og derfor er teksten blandt andet også relevant. Man bliver ikke fortrolig med den danske kultur, hvis man trækker sig fra den.
2.1.1.1. Ove Korsgaard (2012) - Medborgerskab, hvad er nu det? Jeg har valgt ovenstående tekst, fordi den er relevant for mit dilemma i sådan en grad, at den ikke kan undværes. Medborgerskab er når en person deltager aktivt i samfundslivet og samfundets udvikling. Ved at en elev trækker sig/bliver trukket ud af undervisningen, begynder medborgerskabet stille og roligt at forsvinde, fordi eleven ikke længere deltager i samfundslivet ved at blive ekskluderet fra kristendomskundskab. Kristendomskundskab er ikke bare et fag, det er læren om religioner og på sin egen måde, de enkelte samfund der er knyttet til religionerne.
3. Livsoplysning
3.1. For at belyse mit dilemma i forhold til livsoplysning, har jeg valgt at have fokus på sekularisering, fordi det udtrykker forskellen på islam hvor religion og lov er blandet sammen
3.1.1. Beck Lassen, F (2014) - Sekularisering Jeg har valgt ovenstående tekst, fordi teksten er relevant for mit dilemma, i forhold til kulturerne. Religiøsiteten må stå sin prøve, og dette er i sig selv en sekularisering. Individet er blevet mere religiøst og mere sekulariseret på samme tid. Sekularisering henviser til et væld af forskelligartede processer og betegner ikke nødvendigvis et brud med religionen. Spørgsmålet om sekularisering handler om forskellen på de ting i tilværelsen, vi vedtager og de ting vi overtager. Kan et fællesskab grundlægge sig selv, eller må det grundlægges på noget andet?
3.1.1.1. Komischke-Konnerup, Leo. (2016). Menneske eller borger Jeg har valgt ovenstående tekst, fordi den giver et godt indblik i, hvad samfundet/skolen skal danne til. Den belyser diskussionen mellem den politiske dannelse, der siden 70'erne og 80'erne har været nærmest glemt i en bredere dansk kontekst. Teksten her, er meget samfundspræget, men fortæller også om de krav, der er stillet til det enkelte menneske som samfundsborger. Den er relevant for mit dilemma, fordi den giver en sådan livsoplysning i forhold til samfundet og de enkelte krav til borgeren.
3.1.2. ''Sekulariserings begrebets nye rolle..'' - Kernen i det hele. Forskel til islam hvor religion og lov(Sharia) er blandet sammen. For den enkelte muslim, er sharia er den rette vej som Gud har anvist i Koranen. og i profetens eksempel, og som man må følge gennem hverdagen og i den religiøse praksis; renhed før bøn, respekt for familie, retfærdige handlinger og omsorg for fattige og udsatte