Começar. É Gratuito
ou inscrever-se com seu endereço de e-mail
Buddhismen por Mind Map: Buddhismen

1. Sanghaen

1.1. Trosbekendelsen "De tre juveler"

1.1.1. "Jeg tager min tilflugt til Buddha. Jeg tager min tilflugt til dharma. Jeg tager min tilflugt til sangha."

1.2. Grundlagt af Buddha

1.3. Indeholder regler for ordenen og klosterlivet

1.4. Lægefolket og munkene

1.4.1. Lægefolket skal bekende sig til "de tre juveler" samt overholde fem forskrifter

1.4.1.1. 1. Ikke slå nogen levende væsner ihjel

1.4.1.2. 2. Ikke stjæle

1.4.1.3. 3. Ikke bedrive utugt

1.4.1.4. 4. Ikke lyve

1.4.1.5. 5. Ikke nyde alkohol

1.4.2. Munkene skal overholde de samme regler som lægefolket men de må heller ikke have et seksualliv og de skal også overholde fem ydeligere forskrifter.

1.4.2.1. 6. Ikke spise på upassende tider

1.4.2.2. 7. Ikke ved dans, blomsterkranse eller parfume og salver tiltrække sig opmærksomhed.

1.4.2.3. 8. Ikke bruge høje og luksuriøse sæder

1.4.2.4. 9. Ikke bruge store og magelige senge

1.4.2.5. 10. Ikke have noget med guld og selv at gøre.

1.5. Ordensregler

1.5.1. Der findes fire "dødssynder", hvilket medfører øjeblikkelig udstødelse af ordenen.

1.5.1.1. 1. Seksuelt samkvem med mennesker eller dyr

1.5.1.2. 2. Tilegnelse af noget på en måde så det må anses for tyveri

1.5.1.3. 3. Drab af et menneske

1.5.1.4. 4. Forsøg på at udgive sig for at være mere lærd end man er.

1.6. Optagelsesbetingelser

1.6.1. For at blive optaget må man ikke være syg, ikke være eunuk, man skal være en fri mand uden gæld, og man må ikke være i konges tjeneste.

1.7. Den folkelige religiøsitet

1.7.1. Fuldmåne dag i april/maj er Buddhas fødselsdag

1.7.2. Dyrkelsen af Buddha-relikvier

2. De tre skelsættende begivenheder inden for buddhismen

2.1. Under et figentræ i Bodhgaya nåede Siddhartha i dyb meditation indsigt i hvorledes man undgår lidelsen

2.1.1. Blvier arhat

2.2. Siddhartha modstod Maras fristelser. Siddhartha besluttede sig for at forkynde sin lære og satte lærens hjul i gang.

2.2.1. Mara er en personificering af alt der frister mennesket. Mara forsøger at lokke begæret frem, som holder mennesket fast i samsara og dermed i lidelsen.

2.3. Den tredje skete da Buddha efter døden endegyldigt indgik i nirvana og trådte ud af genfødslernes kredsløb.

3. Palikanon

3.1. Den skriftlige kilde om buddha

3.2. Tripitaka (de tre kurve)

3.2.1. Vinaya Pitaka som er reglerne for munkeordnen

3.2.2. Sutra Pitaka som indeholder beretninger fra buddhas liv

3.2.3. Abhidhamma Pitaka som uddyber lærespørgsmål

4. Nirvana

4.1. Nirvana er buddhismens endemål og lykketilstand, og den der indgår i nirvana, undslipper genfødelsens trædemølle.

5. De tre retninger

5.1. Hinayana buddhisme

5.1.1. De fire ædle sandheder

5.1.1.1. 1. Alt er lidelse (dukhka)

5.1.1.2. 2. Lidelsens årsag, årsagskæden har de følgende elementer: 1. Uvidenhed 2. Viljestyrke 3. Bevidsthed 4. Navn-og-form 5. De seks sanser 6. Berøring, kontakt 7. Følelse 8. Begær 9. Vedhængen eller klamren sig til noget 10. Tilblivelse 11. Fødsel 12. Alderdom og død

5.1.1.3. 3. Lidelsens ophør: Frigørelsen fra duhkha er nirvana

5.1.1.4. 4. Vejen til lidelsens ophør: Det er den ædle otteledede Vej, der indeholder følgende anvisninger: 1. Ret anskuelse(vedrøre tanken)denne indeholder dem alle fordi den rette anskuelse er Buddhas lære. 2. Ret beslutning (vedrøre tanken) 3. Ret tale (vedrøre handlingen) 4. Ret handlemåde (vedrøre handlingen) 5. Ret livsførelse (vedrøre handlingen) 6. Ret stræben (vedrøre handlingen) 7. Ret besindelse (vedrøre meditationen, hvor sindet ikke adskiller sig fra det omgivende - tilstanden hedder samadhi og er præget af dyb fred) 8.Ret koncentration (vedrøre meditationen, hvor sindet ikke adskiller sig fra det omgivende - tilstanden hedder samadhi og er præget af dyb fred)

5.1.2. Dhmaras hjul (læren)

5.1.3. Benarestale

5.1.3.1. Her skildre buddha vejen til frigørelsen fra genfødelsens lidelse. Buddhas lære er en middelvej mellem det lukseriøse liv(materielt) og det asketiske liv(ikke-materielt).

5.1.4. Yoga og meditation

5.1.4.1. Den buddhistiske yogapraksis er opdelt i 8 dhyanatrin(meditatationstrin)

5.1.4.1.1. De første fire bringer sindet til ro. Det er stigende grader af koncentration af sindet, og de ender i sindets oprindelige tilstand af enhed som kaldes samadhi.

5.1.4.1.2. De fire sidste er fordybelser på rummets uendelighed og tomhed(ophøret af alle sanseoplevelser og forestillinger). Disse er meditation på samadhi: sindets forening med det omgivende.

5.1.4.2. Yoga er en meditationsteknik

5.1.4.3. Meditation er for at opnå sandheden af Buddhas lære

5.1.5. Kun munkene kan

5.1.6. Skandhaerne

5.1.6.1. De fem grundelementer som mennesket er sammensat af

5.1.6.1.1. 1. Krop 2. Følelser 3. Forestillinger 4. Vilje 5. Bevidsthed

5.2. Mahayana buddhisme

5.2.1. Bodhisattva ideal

5.2.1.1. Arhat en egoist

5.2.1.2. Tre klassificeringer af Buddha

5.2.1.2.1. Pratyeka-Buddha: indgår i nirvana uden at have forkyndt sin lære til andre.

5.2.1.2.2. Buddha: indgår i nirvana men efter at have forkyndt sin lære til andre.

5.2.1.2.3. Bodhisattva: Der bliver ved med at genfødes som Bodhisattva fordi han ønsker at hjælpe alle til nirvana. Har karuna

5.2.2. Trikayalære(tre legemer)

5.2.2.1. Buddha manifesterer sig på tre forskellige planer

5.2.2.1.1. Nirmanakaya: det laveste plan - det materiale plan manifesterer de sig inkarneret i et almindeligt dødeligt legeme

5.2.2.1.2. Sambhogakaya : det midterste plan - manifesterer sig i meditationsformer, det er deres frydslegeme

5.2.2.1.3. Dharmakaya: det højeste plan - den absolutte virkelighed. Kan ikke beskrives men prøver man betegner man den som sunyata

5.2.3. Madhyamikaskolen

5.2.3.1. Buddhanatur

5.2.3.2. Yogacaraskolen

5.2.3.2.1. Prakteriseres yoga(dhyana)

5.3. Vajrayana buddisme

5.3.1. Adi-Buddha

5.3.1.1. Urbuddha

5.3.1.2. Skaberen af alt

5.3.1.3. Frembragt de fem meditationsbuddhaer

5.3.2. Trikaya- og chakralære

5.3.2.1. Trikayalæren med et fjerde legeme

5.3.2.1.1. Svabhavikakaya

5.3.2.2. Lotuschakraer, der som centre for energi er indbyrdes forbundne.

5.3.3. Meditationssymboler

5.3.3.1. Mandala

5.3.3.1.1. En symbolsk afbildning af verden i dens totalitet.

5.3.3.2. Teknikker som hjælper mennesket under meditation

5.3.3.2.1. På det legemlige plan erkendes enheden med Adi-Buddha ved, at man tegner en mandala og udfører mudraer(rituelle håndbevægelser, der udtrykker enheden)

5.3.3.2.2. På det lydlige plan erkendes enheden med Adi-Buddha ved fremsigelsen af mantraer.

5.3.3.2.3. På det mentale plan erkendes enheden med Adi-Buddha ved meditation på visualiseringer og afbildninger af meditationsbuddhaerne.

5.3.4. Tantaer er ders hellige skrifter

5.3.4.1. "Naropas seks doktriner"

5.3.4.1.1. Nødvendigt med en guru(åndelig vejleder)

5.3.4.2. Indeholder en meditationspraksis som gør det muligt at nå nirvana i det indeværende liv.

6. Siddhartha Gautama (oprindelige Buddha)

6.1. Født som Bodhisattva

6.1.1. En person der har mulighed for at opnå buddha status

6.2. Siddhartha bliver oplyst

6.3. Buddha satte lærehjulet i gang da han valgte at forkynde den lære han havde fået indsigt i under figentræet i Bodhgaya trods Maras fristelser.

7. Hinduismen som buddhismens baggrund

7.1. Karma og samsara

7.1.1. Ens karma fra det tidligere liv bestemmer så, hvad man genfødes som i det næste liv. Man kan opnå god og dårlig karma alt efter om man foretager sig gode eller dårlige handlinger

7.1.2. Samsara er livshjulet, genfødslernes kredsløb. Det at livet er fanget i et uendeligt kredsløb af fødsel, død og genfødsel.

7.2. Mayas verden

7.2.1. Den er alt det der kan måles og vejes og mayas verden er opdelt og klassificerede. I denne verden er alt ind- og opdelt og det fortæller bare at alt er forskellige hvilket strider imod braham hvor alt er forenet og forskellighed ikke eksistere.

7.3. Atman og braham

7.3.1. Atman er sjælen

7.3.2. Braham er det guddommelige der gennestrømmer alt