Danmark i middelalderen

Começar. É Gratuito
ou inscrever-se com seu endereço de e-mail
Danmark i middelalderen por Mind Map: Danmark i middelalderen

1. Danmark og verden

1.1. I Europa startede middelalderen allerede i 476, men i Danmark blev det først middelalder omkring år 1050. På det tidspunkt holdt den danske kong Svend 2. Estridsen nemlig op med at tage på vikingetogter. Danmark havde stadig stor magt, selvom vikingerne ikke længere tog på togter. Landet var størst i 1397, hvor den danske konge også blev konge over Norge og Sverige. Det hed Kalmarunionen.

1.2. Hansestæderne

1.2.1. I middelalderen var den nordeuropæiske handel domineret af hansestæderne, som var et forbund af handelsbyer i Nordeuropa. De udkæmpede flere krige med den danske konge om magten over handelen i Østersøområdet. Til sidst blev hansestædernes samarbejde i hanseforbundet udkonkurreret af engelske og hollandske købmænd. en gang om året holder de en fest hvor de hyllede sig selv

2. Kirken og tro

2.1. kirken har mange penge og meget magt.

2.2. I middelalderen troede de fleste på den katolske kristendom. Den katolske kirke havde meget magt, og den bestemte over menneskene og videnskaben. Verden skulle forstås ud fra Bibelen, og det var ikke i orden at sige noget nyt, hvis det ikke passede sammen med kristendommen. Alle nye tanker eller opfindelser skulle passe med Bibelens ord.

3. oplæg

3.1. barndom

3.1.1. Børn i middelalderen gik ikke i skole. man gav spædbørn regler.

3.2. samenfund

3.2.1. adelen havde meget magt og ejet meget jord

3.3. drakter og mode

3.3.1. Nogle dragter var stribede på én side og ensfarvede på den anden. Andre havde farver, der var delt i flere felter. Både fine mænd og kvinder pyntede deres dragter med smykker og broderier. I en periode blev det populært at pynte dragter og bælter med ringende bjælder. Man gik også meget med brocher, dragtnåle, spænder og knapper.

3.4. opfindelser

3.4.1. universitetet, hospitalet, julploven

3.5. huse

3.5.1. stråtag og røde huse var der meste af og en konge havde mange slotte. adelen boede i store huse og de havde tjener.

3.6. mad og drikke

3.6.1. fattige drik van og grønsager rige øl, mælk, vin, grød, brød og kød

3.7. tro og religion

3.7.1. I Danmark i middelalderen troede man på katolsk kristendom. Det var den kristne retning, der var almindelig i hele Vesteuropa.

3.8. Arbejde

3.8.1. Man kunne fx tømmer, skomare, smed osv.

4. Blodbadet i Stockholm

4.1. I begyndelsen af 1500-tallet blev Sverige ledet af Sten Sture. På den tid var Sverige igen brudt ud af Kalmarunionen. Sten Sture og hans tilhængere var imod, at unionen blev genskabt, og de ville ikke have danske Christian 2. som konge.

4.2. Christian 2. ville genskabe Kalmarunionen, og han forsøgte at hjælpe Gustav Trolle. I januar 1520 angreb kongens hær Sverige. Senere på måneden vandt Danmark et afgørende slag på den tilfrosne Åsunden Sø. Sten Sture blev hårdt såret, og han døde senere af sine sår. Svenskernes forsvar faldt fra hinanden, og Gustav Trolle blev løsladt fra fængslet.

4.3. I september 1520 overgav Stockholm sig, og dermed fik Christian 2. magten i Sverige. Kongen lovede, at han ikke ville straffe sine svenske modstandere. Det løfte holdt han ikke. Den 4. november blev han kronet til konge af Sverige.

4.4. Næsten morgen blev de anklagede dømt som kættere. Så kunne kongen henrette dem, for straffen for kætteri var døden. På torvet i Stockholm blev 82 personer halshugget. Christian 2. håbede, at han endelig havde sikret sig kontrol over svenskerne.

4.5. Det gik ikke, som kongen havde håbet, og blodbadet førte til svensk oprør mod Christian 2. Det lykkedes svenskerne at løsrive sig fra Danmark og vælge deres egen konge i form af Gustav Vasa. Kalmarunionen blev aldrig samlet igen. I Danmark blev Christian 2. afsat i 1523, og derefter flygtede han til udlandet.

4.6. Efter kroningen var der fest på Stockholm Slot i tre døgn, hvor Sveriges fineste folk fra adelen og kirken deltog. Men festen stoppede brat. Gustav Trolle anklagede nemlig sine gamle fjender for kætteri. En kætter var en person, som man mente, havde en forkert opfattelse af kristendommen. Det var en af tidens alvorligste forbrydelser. I virkeligheden handlede det om noget andet: Gustav Trolle ville have hævn, og Christian 2. ville af med sine modstandere.

5. Hverdagsliv

6. Kongemagt og krig

6.1. hæren betod mest af bønner

6.2. der var meget kamp om magten (skakspil)

6.3. der er mange kongsemner

7. Kalmarunionen

7.1. Kalmarunionen var stor

7.1.1. alliance danmark, færøerne, grønland, island sverige, norge og en del af findland. fra 1397 til 1523. dansker skal betale 50 kr. svenskerne skal betale 1000 kr. bugislav er faktisk eriks rigtige navn . margrete den første døde den 28 oct 1412 i flensborg af pest. hun blev forlovet der hun var 6!! år og blev gift der hun var 10!! år med den norske konge der er 22!! hun flyttet til norge der hun var 6 og uden hendes forældre. der hun blev 17 bliver hun gravid og føder en dreng og han hed olaf. hendes far dør er margrethe den eneste tronfølge så nu er hun både dronning for norge og danmark. hun ud råbte sin søn til konge der han var 5 år. derfor bestemte margrethe og håkong. håkon dør der olaf er 10 år. margrethe er god til at ragere. der olav var 17 døde han og der er ingen tronfølge. margrethe bliver nød til at adoptere en ny søn, det er hendes søsters barn bugislav. der han er 17 bliver han konge. Erik er slet ikke så god til at reagere som margrete den første.

7.1.2. SPØRGSMÅL 1. 1397 2. sammenhæng og man var stærkere sammen. 5. man troede det ville gå mega godt men de kunne ikke enes og det gik bare ikke så godt

8. Øresundstolden

8.1. I Sverige er Christian 2. kendt som ”Christian Tyran”. Øgenavnet fik han, fordi han i 1520 gav ordre til, at 82 af Sveriges fornemste herrer skulle henrettes. De fik hugget hovedet af på byens torv. Det var det stockholmske blodbad.

8.2. Den danske konge, Erik 7. af Pommern, fandt på at udnytte Danmarks beliggenhed til at tjene penge. Man skulle nemlig sejle igennem de snævre danske farvande for at komme ind i Østersøen. Et farvand er det område i havet, som skibene kan sejle på. Indtil 1658 var Skåne en del af Danmark. Det betød, at Danmark frit kunne bestemme, hvem der fik lov at komme ind eller ud af Østersøen. Kongen begyndte derfor i 1429 at kræve penge af alle skibe, der ville sejle ind i Østersøen gennem Øresund. Det blev kaldt øresundstold.

8.3. Kongen begrundede tolden med, at han beskyttede skibene mod sørøvere. Bøjer og lys sørgede også for, at skibene kunne sejle sikkert igennem. Nok kostede det kongen penge, men intet i forhold til, hvad han tjente på tolden.Pengene blev opkrævet på det smalle sted i Øresund, hvor Helsingør i Danmark ligger over for Helsingborg i Sverige. I Helsingør lå den store borg, Kronborg. Dens kraftige kanoner kunne skyde langt ud i Øresund. Øresund var vejen, som de fleste brugte, men man skulle også betale for at sejle igennem Storebælt og Lillebælt.

8.4. Den livlige trafik gennem farvandene gav gennem årene rigtig mange penge i kassen for de danske konger. Den gav dog også visse problemer. Mange var utilfredse med at skulle betale for at sejle forbi Danmark. Uenigheder om øresundstolden var med til at starte flere krige.Danmark mistede Skåne efter den første Karl Gustav-krig i 1658. På den måde tabte den danske konge kontrollen med Øresunds ene bred. Han havde dog stadig nok kontrol over sundet til at fortsætte med at opkræve øresundstold fra Danmarks side.Øresundstolden blev først afskaffet i 1857. I stedet fik Danmark en stor sum penge i erstatning af de lande, der sendte skibe igennem de danske farvande