1. Historiebrug
1.1. Kan ses som en kommunikativ handling. Historiebrug er noget alle mennesker anvender på dagligt basis i sit liv. Historie kan bruges på mange måder og med mange formål, det er derfor vigtigt når man arbejder med dette begreb at eleverne blive gjort kildekritiske, dette gælder både store og små elever.
2. Historisk viden
2.1. To syn
2.1.1. Viden om fortiden
2.1.2. Viden om fortid, samtid og fremtid
3. Lærermidler
3.1. I historiefaget kan læremidler betragtes som værende mange ting. Det kan være alt fra historiebøger, til forhistoriske kilder, objekter fra elevernes liv, billeder m.m.
4. Inklusion
4.1. Inklusion vil sige at skabe lige muligheder for læring udfra ulige start vilkår. En måde at tilgodese elever der er tosprogede eller ordblinde, kan være at arbejde med digitale tekster, på denne måde har disse elever mulighed for at få teksterne læst højt, samt at anvende tale til tekst, hvis de ønsker at nedskrive noget undervejs. Der skal i et undervisningsforløb være differentierningsmuligheder, sådan så både de elever som er stærke fagligt og/eller kan arbejde koncentreret kan opnå deres optimale, samt at de eleverne som har det sværere faglige, og/eller bøvler med koncentrationsbesvær til opnå deres.
5. Didaktik
5.1. Alm. didaktik
5.1.1. Planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning
5.2. Pædagogisk didaktik
5.2.1. Den pædagogiske didaktik omhandler lærerens habitus. Det er her den menneskelige psykologiske og pædagogiske viden skal i spil. Hvordan man kan anvende forskellige pædagogiske metoder til at fremme læringen.
5.3. Historisk didaktik
5.3.1. Centralstyret
5.3.1.1. Historieundervisning med et fra toppen/politisk side bestemt formål, dette kunne være nationalitetsfølelse. Dette kan ses gennem bl.a. kanonpunkterne og kravene om kronologi og fortrolighed med dansk historie og kultur.
5.3.2. Fagstyret
5.3.2.1. Fokus gik fra en udenadslære til et fokuserer mere på elevens egen tænkning. Fagets indhold skulle udover at fokusere på individets tænkning og kognitive stadie, tilrettelægges af fagfolk. Det at fagfolk bestemmer undervisningens indhold, fjerne også statmagtens mulighed for at kunne ”manipulere” eller ”præge” eleverne i en bestemt ønsket retning, men skaber i stedet mere fokus på kundskaber. Faget ses som værende et videnskabsfag
5.3.3. Brugerstyret
5.3.3.1. Fokusere på elevens egen historiebevidsthed og historiebrug, frem for det mere videnskabsrettede. Eleverne kan have indflydelse på hvad der fylder i historieundervisningen.
6. Historiebevidsthed
6.1. Historiebevidsthed er noget alle mennesker besidder, det skal derfor ikke tillæres men videreudvikles i folkeskolen. Historiebevidsthed omhandler fortid, nutid og fremtid, samt deres indbyrdes forhold. Eleverne skal lærer at de både er et produkt af historie, men også selv er historieskabende.
7. Kanon
7.1. Historiekanon er en række historiske emner, bestemt fra regeringens side. Disse emner er obligatoriske at arbejde med som en del af histørieundervisningen. For at kunne arbejde med disse emner er det vigtigt at få gjort dem relevante for eleverne og tilpasse dem til deres kognitive stadie.
7.2. Egne tanker om kanon
7.2.1. Personligt er jeg lidt splittet når det kommer til min holdning til historiekanon. Dette skyldes at jeg på den ene side godt kan se en logik i at alle elever gennemgår nogle af de samme emner og derved en del af den samme dannelse, på tværs af forskellige folkeskoler. Jeg synes dog at kanon ligger op til den gamle fortolkning af historiebegrebet og historiefaget som et videnskabsfag, ved at sætte de historiske emner og begivenheder centralt fra for hvor relevant det enkelte emne måtte være for den pågældende klasse på pågældende tidspunkt, samt elevens kompetenceudvikling og refleksionsevner som det centrale.
7.2.2. Det er klart at der er sket nogle ting historisk, politisk og samfundsmæssigt siden 2006, og man derfor kan argumentere for og imod, om kanonkonstruktionen er forældet. Kanonpunkterne er valgt med et politiskafsæt, og et fokus på at styrke eleverne viden om især Danmark, men fokusset på begrebet historie har ændret sig, og elevernes egen tænkning er nu det primære og det ville derfor være relevant måske at nyfortolke kanonlisten eller overveje dens relevans.
7.2.3. Alt kan være relevant, hvis det anvendes på den rigtige måde og i den rigtige kontekst. Jeg vil derfor mene at det er op til den enkelte lærer at skabe forløber med anvendelse af kanon, som led i noget der er samtidsrelevant for eleverne.
7.3. Statens tanker om kanon
7.3.1. Historiekanon blev i sin tid indført af den tidligere minister Bertel Haarder, dette blev den gjort med henblik på at gøre de danske folkeskoleelever mere fortrolige med den danske kultur og historie. Formålet var således at gøre eleverne mere fortrolige med deres nationalitet.
7.3.2. Kanonlisten er udarbejdet med det politiske formål, at eleverne får en større tilhørsfølelse til det danske. Man kan derfor godt snakke om at det er politisk historie
7.4. Lærernes tanker om kanon
7.4.1. Kanon kan ses som værende et godt pejlemærke for ens planlægning af historieforløber, hvilket er positivt. Negativt set kan kanonlisten komme til at virke styrende og begrænsende frem for som en rådgivende hjælp for den enkelte lærer.
7.5. Elevernes tanker om kanon
7.5.1. Det er min oplevelse at eleverne kan finde det kedeligt og demotiverende at arbejde med kanonpunkter, der er derfor stor vigtighed i at gøre disse relevante for elevernes egen livs og verdensforståelse.