1. pristrategi
1.1. Break-even
1.1.1. Break-even er en prisfastsættelsesmetode, der bygger på et kortsigtet mål om, at virksomheden eller det pågældende produktprogram skal kunne hvile i sig selv, så de variable omkostninger er dækket. Målet med prisstrategien break-even kan være at få en høj markedsandel.
1.2. profitmaksimering
1.2.1. Profitmaksimering går ud på, at prisen sættes således, at virksomheden opnår den maksimale profit på længere sigt. Metoden kræver, at såvel markedets efterspørgsel ved forskellige priser som virksomhedens faste og variable omkostninger kan beregnes nøjagtigt. I praksis gør markedsforholdene det ofte usikkert at vurdere efterspørgslen.
1.3. maksimering af markedsandel
1.3.1. Maksimering af markedsandel går ud på, at man sætter prisen så lavt, at man bliver førende på markedet. Hermed opnås en lav bruttoavance pr. enhed, men vha. den store markedsandel opnås en høj avance gennem et stort salg.
1.4. pris-/kvalitetsførerskab
1.4.1. Pris-/kvalitetsførerskab er en strategi, der går ud på, at virksomhedens produkter er kendetegnet ved en meget høj kvalitet og et stærkt USP/ESP, samt at virksomheden typisk er først med nye produktvarianter på markedet.
2. Priselasticitet
2.1. Priselastiske produkter
2.1.1. Udvalgsvarer/luksusvarer
2.1.2. Produkter med høj budgetandel
2.1.3. Produkter/mærker, der er lette at erstatte
2.1.4. Mærker med svage forbrugerpræferencer
2.1.5. Produkter, der er lette at lagre (hamstring)
2.1.6. Målgruppe med lavt rådighedsbeløb'
2.2. Prisuelastiske produkter
3. Prisfastsættelsesmetoder
3.1. Markedsbaseret prisfastsættelse
3.1.1. Ved markedsbaseret prisfastsættelse tages udgangspunkt i virksomhedens målgruppe (efterspørgsel) og konkurrenter.
3.2. Omkostningsbaseret prisfastsættelse
3.2.1. Ved omkostningsbaseret prisfastsættelse tages udgangspunkt i virksomhedsøkonomiske forhold. Det er i dette tilfælde virksomhedens interne forhold, der er afgørende for produktets pris.
4. Prisdifferentiering
4.1. Forskellige segmenter med forskellig priselasticitet
4.1.1. Vi antager, at de 2 efterspørgselskurver i illustration 18.3 vedrører samme produkt over for 2 forskellige segmenter. Illustration 18.3a, viser det segment, hvor prisen har størst betydning. Betalingsvilligheden er generelt lavere end hos det segment, illustration 18.3b vedrører. Segment a kunne fx være studerende, og produktet kunne være skirejser. Vi forudsætter, at prisen er fastsat til p, inden virksomheden vælger prisdifferentiering. Ved at sætte en lavere pris over for segment a end segment b, vil virksomheden kunne øge sin afsætning over for segment a betydeligt. Der opretholdes samtidig en tilfredsstillende afsætning over for segment b. Virksomheden hæver derfor prisen til p1, men kun over for segment b. Segment a betaler stadig prisen p. Herved opnår virksomheden en stigende omsætning, idet pris, afsætning og omsætning i segment a er uændret. I segment b, stiger omsætningen, idet afsætningen falder mindre, end prisen hæves. Totalt set har virksomheden altså øget sin indtjening ved at hæve prisen over for det ene segment.
4.2. Segmenterne skal kunne adskilles
4.2.1. De segmenter, der udsættes for prisdifferentiering, skal kunne holdes adskilte, så de enkelte forbrugere klart kan indplaceres i rette segment. I modsat fald kan forbrugere i segment a købe produktet til prisen p og videresælge det til segment b til en pris mellem p og p1. Dette vil formentlig være vanskeligt for skirejser.
4.3. Konkurrenceforholdene skal muliggøre prisdifferentiering
4.3.1. Hvis der er en meget hård priskonkurrence på markedet, vil prisen være presset ned til det mindst mulige over for alle segmenter, så der ikke er mulighed for at tilbyde lavere priser til bestemte segmenter. Benzinselskaberne har i mange år anvendt prisdifferentiering i form af såkaldte organiserede rabatter, hvor bestemte forbrugergrupper – fx ansatte i bestemte virksomheder og medlemmer af bestemte organisationer – har opnået rabat på brændstof. Prisdifferentiering foretages normalt med udgangspunkt i segmenter, der opdeles efter demografiske kriterier som fx alder, indkomst og stilling. I visse tilfælde prisdifferentieres på tid, fx et bestemt tidsrum i døgnet, bestemte ugedage, ugenumre osv. Dette benævnes uegentlig prisdifferentiering.