Ove Christense, m.f. & Dialogisk læring og undervisning

1. For-viden: Dialog er at to eller flere taler sammen. At alle der indgår i dialogen er jævnbyrdige. At denne form for dialog præger undervisningen, og dermed læringen.

2. Teksten budskab: Dialogisk læring og undervisning er mere formel end det at samtale. Dialog her retter sig mod måden samtale foregår i undervisningen, det pædagogiske mindset som undervisningen og skolen er bygger op omkring. Dialogisk læring og undervisning er både et læringsteoretisk syn på undervisning og et mere værdimæssigt omfattende børne- og samfundssyn -> dannelse. Et dialogisk syn på undervisningen, er at eleverne ikke blot er beholdere for undervisning som læreren hælder ned i dem, nej de er bidragsydere. I følge David Bohm kan man definere dialog som at lytte til hinanden, mod det fælles mål at blive klogere sammen. Dialog kræver derfor aktiv deltagelse. Dialog i undervisningen er et didaktisk greb, som skaber muligheder for elevernes ligeværdige, men også forskelligartede deltagelsesmuligheder.

3. Teksten i forhold til videns- og færdighedsmål: Teksten arbejder meget med grundprincipper inden for den gode undervisning. Og som en af de første overskrifter i Playful Learning artiklen, er børn også lærende gennem hele livet. Og i artiklen argumenteres der for at den dialogiske læring og undervisning, har en rigtig stærk effekt læringsprocessen. Et af hovedpunkterne indenfor PFL er at man oplever at det er meningsfyldt. Og når man ikke opfattes som en beholder der skal hældes noget viden ned i, bliver det nemmere at opleve undervisningen som meningsfyldt, hvilket også hænger fint sammen med Dysthes teorier om det flerstemminge klasserum. Elementet med den sociale interaktion, er også i fin harmoni, da Bohm netop argumenterer for at dialog er noget der skal flere til, og det er med det fælles mål at blive klogere.

4. Refleksion over egen læring: Selve argumentationen for dialog, har jeg stødt på mange gange før. Men det er også min egne oplevelse, at det er meget forskelligt hvordan dialog kan foregå. Min erfaring siger mig at det er nemmere i sprog- og kulturfag, da disse fag ligger mere op til refleksion. Dog kunne jeg forestille mig at fag som matematik og naturfagene bliver mere dialogiske og reflekteret desto længere man kommer op i klassen, da elevernes kompetencer bliver mere avanceret. Pt er min egen undervisning i matematik på 3. årgang baseret på IRE-metoden, hvilket jeg egentlig ikke mener er den helt optimale, men mon ikke jeg bliver klogere igennem dette fag.

5. Muligt undersøgelses spørgsmål: Hvordan kan man arbejde aktivt med en dialogisk undervisning?