1. Kun ædelmetaller findes i naturen
1.1. Alle andre metaller findes i kemiske forbindelser som metal-ioner
2. Elektronerne i atomerne
2.1. Atomer er opbygget af tre partikler
2.1.1. Protoner
2.1.1.1. Findes i kernen
2.1.1.2. Er positive
2.1.2. Neutroner
2.1.2.1. Er neutrale
2.1.3. Elektroner
2.1.3.1. Findes uden om kernen
2.1.3.1.1. i en skal
2.1.3.2. Er negative
2.1.4. Atomet er neutralt. Derfor er der lige mange elektroner og protoner i et atom
2.2. Uden om kernen er der skaller, hvor elektroner befinder sig
2.2.1. I den første skal kan der være 2 elektroner
2.2.2. I anden skal kan der være 8 elektroner
2.2.3. I tredje skal kan der være 18 elektroner
2.2.4. Det maksimale antal af elektroner i en skal følger følgende formel:
2.2.4.1. 2*n^2
2.2.4.1.1. hvor n er skallens nummer fra kernen
2.3. I det periodiske system kan man ved hvert enkelt grundstof se, hvor mange elektroner grundstoffet har i sine forskellige skaller
2.3.1. Man ser også, at der max. kan være 8 elektroner i den yderste skal.
2.4. Det periodiske system er opdelt i perioder
2.4.1. Der er de vandrette rækker
2.4.1.1. Perioderne fortæller, hvor mange skaller et grundstof har
3. Dannelse af metal-ioner
3.1. For at et atom er stabilt, skal det have 8 elektroner i yderste skal
3.1.1. Eks. Na
3.1.1.1. er grundstof nummer 11 og har derfor 11 elektroner. Ligger i 3. periode og har derfor 3 skaller
3.1.1.1.1. I første skal er der 2 elektroner
3.1.1.1.2. I anden skal er der 8 elektroner
3.1.1.1.3. I tredje skal er der
4. Ædelgasreglen
4.1. Ioner med samme elektronfordeling som en ædelgas er særlig stabile
5. 1., 2. og 3. hovedgruppe
5.1. Hovedgruppen fortæller hvor mange elektroner der er i yderste skal
5.1.1. K ligger i første hovedgruppe og har derfor en elektron i yderste skal
5.1.1.1. Når K skal blive stabil, bliver den derfor til en K+-ion
5.1.1.1.1. Den smider en elektron
6. Ikke-metallernes ioner
6.1. Ikke-metaller har ofte mange elektroner i yderste skal
6.1.1. Det er derfor nemmere for dem at optage en, for at få 8 elektroner i yderste skal og dermed blive stabile
6.1.1.1. Fx. har oxygen 6 elektroner i yderste skal
6.1.1.2. Oxygen optager derfor 2 elektroner
6.1.1.2.1. Da oxygen nu har 2 elektroner i overskud, bliver det til en oxygen-ion
6.1.1.3. De to elektroner den optager kan den fx få fra et metal der har afgivet to elektroner fx. Mg++-ionen
6.1.1.3.1. Når Mg ++ reagere med O-- fås MgO
6.2. Der findes et ikke-metal, der opfører sig som et metal
6.2.1. Hydrogen vil hellere afgive en elktron og bliver til H+ ionen
7. Reaktionsskema
7.1. Viser hvad der sker, når stoffer reagerer med hinanden
7.1.1. Man skriver, hvad der reagerer med hinanden, på venstre side af reaktionspilen
7.1.1.1. fx.
7.1.1.1.1. 2H2 + O2 → H20
7.1.2. Man skriver, hvad der kommer ud på højre side af reaktionen, på højre side af reaktionspilen