1. Det gode liv
1.1. Lone Frank: Genetic Me
1.1.1. Gener: COMT MET-MET = worrior (ruminate - Grubler) Gener: COMT VAL-VAL = warrior (act/react - Gør noget)
1.1.1.1. Grublerne kan træne sit præfrontale kortex til at slappe af - eller drikke LIDT alkohol
1.1.2. Der er variation i menneskers følsomhed overfor stimuli fra miljøet. Naturen har skabt os så vi er i stand til at adaptere os fordi fremtiden ikke er sikker og "survival of the fittest" gælder
1.1.3. Hvis man er resilient er det godt i et skidt miljø, men kan være svært i et godt miljø
1.2. Lykke
1.2.1. Lykke (Gilbert, TedTalk)
1.2.1.1. Ægte lykke: Det vi oplever, når vi får det vi gerne vil have
1.2.1.2. Syntetisk lykke: Det vi selv skaber, når vi ikke får det vi gerne vil have
1.2.1.3. Impact bias: Vi tror begivenheder i vores liv får større indflydelse end det har
1.2.2. Artikler: udadvendte og indadvendt ift. lykke
1.2.2.1. Thomas Nielsen
1.2.2.1.1. Udadvendte mennesker er mere lykkelige
1.2.2.2. Majken Hirche
1.2.2.2.1. Forskellen sidder i thalamus
1.2.3. Forbandet fri (pdf-fil + spg. og svar)
1.3. Eksistenspsykologi (s. 255-269)
1.3.1. Jean Paul Sartre
1.3.1.1. Eksistensen går forud for essensen
1.3.2. Søren Kirkegaard
1.3.3. Viktor Frankl
1.3.3.1. De grundlæggende værdier som giver livet mening
1.3.3.1.1. Skabende værdier - det man udretter og skaber
1.3.3.1.2. Oplevelsesværdier - oplevelser
1.3.3.1.3. Indstillingsværdier - holdninger til de begrænsninger af vores muligheder eller svære vilkår
1.4. Humanistisk psykologi (s. 270-275)
1.4.1. Maslow
1.4.1.1. Behovspyramiden
1.4.1.1.1. Højdepunktsoplevelser: udvikler talenter, færdigheder
1.4.2. Csikzentmihalyis
1.4.2.1. Flow teori
1.4.2.1.1. Optagelse af en aktivitet hvor resultatet nydes og under aktiviteten mister alt andet betydning
1.4.2.1.2. Må ikke være for svær eller let aktivitet
1.4.2.1.3. Lykke: engagere sig i hver del af ens liv, god og dårlig
2. Personlighed
2.1. Metoder til undersøgelse af personlighed
2.1.1. Samtale-metode
2.1.2. Livshistorie metode
2.1.3. Test-metode
2.1.3.1. The big five
2.1.3.2. Eysenecks
2.1.4. Projektive tests
2.1.4.1. Rorschach-tesen (blækklatter)
2.1.4.2. TAT-testen (20 kort m. billeder, fortæl historie)
2.1.4.3. Ord-associationstest (oplæst ord, sig hvad man kommer til at tænke på)
2.2. Henrik Høgh-Olesen (s. 38-39)
2.2.1. Den forsigtige personlighed: ikke tolerant overfor nyheder, forandringer, flertydighed
2.2.2. Den risikovillige type: tolerant overfor nyheder, forandringer, flertydighed
2.3. Trækteorierne
2.3.1. Universelle træk: træk alle har (fx. empati)
2.3.2. Unikke træk: træk som er særegen for den enkelte (fx. perfektionistisk)
2.3.3. Overfladetræk: træk der udvises i vores væremåde, disse træk ændres efter situationen (fx. eftertænksom)
2.3.4. Grundtræk: træk der er stabile og vedvarende, som ikke skifter sig efter situation (fx. udadvent(
3. Identitet (s. 281-299 + ungdom & identitet.pdf)
3.1. Giddens
3.1.1. Samfundstyper
3.1.1.1. Traditionssamfundet
3.1.1.1.1. Identitet er bestemt af slægt, køn, sted og stand
3.1.1.2. Det moderne samfund
3.1.1.3. Det senmoderne samfund
3.1.1.3.1. Identiteten er et refleksivt projekt pga. individets stigende frihed
3.1.1.3.2. Individet har større ansvarlighed for eget liv, må reflektere over sig selv i højere grad
3.1.1.3.3. Tillid til verden/ontologisk sikkerhed: Fundamentet for en stabil identitetsfølelse --> tillid der udvikles i de første leveår hvis opvækstmiljøet og samspil med forældre er stabilt og sikkert
3.1.1.3.4. Risikosamfund: Vores opmærksomhed på de mange risici er steget voldsomt, fordi vores refleksionsniveau er øget og medierne konstant gør os opmærksomme på dem
3.2. Gergen
3.2.1. Sociale arenaer
3.2.1.1. udvikling af social identitet
3.2.2. Det multiple selv
3.2.2.1. senmoderne msk. er udstyret med mange identiteter, som er afstemt efter forskellige sociale arenaer.
3.2.2.1.1. negativt kan det fremstilles som et overfladisk og strategisk rollespil --> kamæleonadfærd (ifølge Gergen, en forældet tankegang)
3.2.3. Identiteten er ikke en dybereliggende og uforanderlig essens, men udvikles hele tiden omkring de skiftende relationer
3.2.3.1. individets fleksibilitet
3.3. Erikson
3.3.1. Identitetsdannelse som forløb m. livsfaser - udfordring som skal løses, hvis ikke --> komplikation v. næste fase
3.3.1.1. Spædbarnet: Grundlæggende tillid/mistillid
3.3.1.2. 2-3 år: Autonomi/skam
3.3.1.3. 4-5 år: Initiativ/skyld
3.3.1.4. 6-12 år: Dygtighed/underlegenhed
3.3.1.5. Pubertet/ungdomstiden: Identitet/forvirring
3.3.2. Vellykket syntese: positiv identitet (den unge føler sig hjemme i egen krop, tryghed i sig selv)
3.3.3. Mislykket syntese: negativ identitet (den unge trodser omgivelsernes forventinger/krav)
3.3.4. Identitetsforvirring: Den unge magter ikke at opretholde et stabilt selvbillede, voldsom krise (kræver psykiatrisk hjælp)
3.3.5. Identitetskrise: Omstillingsproces fra barn til voksen, normal
3.3.6. Psykosocialt moratorium: Udviklingsmæssigt frirum behøvet af unge
3.3.7. Jeg-identitet: inderside/lodrette dimension, være i overensstemmelse med sig selv, sin krop, osv.
3.3.8. Social identitet: yderside/horisontale dimension, være i overensstemmelse med nogen andre
3.4. Riesman
3.4.1. Tre socialkarakterer:
3.4.1.1. 1. Traditionsstyret
3.4.1.1.1. Livet --> fastlagt fra fødsel til død af traditioner
3.4.1.1.2. Opfatter sig selv som del af helheden
3.4.1.1.3. Gør det samme som altid
3.4.1.1.4. Landbrugssamfund = enkeltes identitet er givet på forhånd som en del af fællesskabet
3.4.1.2. 2. Indrestyret
3.4.1.2.1. Fungerer på egne betingelser, men stadig afhængig af familiens normer og traditioner
3.4.1.2.2. Har fået værdier gennem autoritær opdragelse
3.4.1.2.3. Adfærd er styret af over-jeg'et/samvittigheden (Freud) --> skyldfølelse hvis ikke man lever op til moralske krav
3.4.1.2.4. Udadtil: stærkt, fungerer relativt uafhængig af andre
3.4.1.2.5. Indadtil: usikkert, neurotisk pga. konflikter mellem normer og lyster
3.4.1.3. 3. Gruppestyret
3.4.1.3.1. Stærkt afhængig af andres anerkendelse + bekræftelse --> især jævnaldrende
3.4.1.3.2. For at opnå anerkendelse: leve op til jævnaldrenes forventninger
3.4.1.3.3. Tilpasningsdygtigt individ --> reflekterer over hvordan personen fremtræder for andre
3.4.1.3.4. Kan omstille sig og er fleksibel ift. skiftende krav og forventninger fra forskellige grupper
4. Stress (s. 399-414)
4.1. 3 tilgange til stress inden for stressforskning
4.1.1. 1. Stress som et biologisk fænomen
4.1.1.1. handler om fysiologiske reaktioner
4.1.2. 2. Stress som et psykologisk fænomen
4.1.2.1. individuelle oplevelse af stress og håndtering af stress
4.1.3. 3. Stress som et socialt fænomen
4.1.3.1. forhold i omgivende sociale miljø, som antages for at være belastende/stressende
4.2. Reaktioner på akut stress
4.2.1. Den fysiologiske reaktion
4.2.1.1. det sympatiske nervesystem ”tændes”, hvilket frigiver adrenalin. Dette aktiverer kroppen --> sukkerstoffer frigives muskler ----> puls, blodtryk og vejrtrækning øges. Blodet bliver mere letflydende og omdirigeres fra inde organer og huden til hjernen og musklerne.
4.2.2. Den psykologiske reaktion
4.2.2.1. opmærksomheden øges, hukommelse og indlæringsevne virker bedre.
4.3. Forskel på akut stress og kronisk stress
4.3.1. Efter at have været udsat for akut stress kan kroppen hurtigt vende tilbage til en normal tilstand, i modsætning til kronisk stress. Her har kroppen igennem længere tid ikke mulighed for med jævne mellemrum at vende tilbage til normatilstanden.
4.4. Ydre faktorer (livsforandringer + daglige gener)
4.4.1. Krav som kan forekomme på en arbejdsplads
4.4.1.1. 1. De kognitive krav (tage beslutninger, få ideer, sætte sig ind i nyt stof/rutiner, hukommelse, læsefærdigheder)
4.4.1.2. 2. De perceptuelle krav (opmærksomhed; opfatte sanseindtryk, nøjagtighed/præcision, aflæsning af situationer)
4.4.1.3. 3. De emotionelle krav (at kunne omgås kolleger/kunder/klienter at kunne vise empati, håndtere følelsesmæssigt belastende situationer)
4.4.1.4. 4. De manuelle og motoriske krav (udførelse af nødvendige arbejdsbevægelser, fysiske udholdenhed)
4.4.1.5. 5. De kvantitative krav (mængden af arbejde ift. tid; tidspres, arbejdspres, deadlines)
4.4.2. Stressorer som kan forekomme på en arbejdsplads
4.4.2.1. 1. Psykologiske stressorer (mobning, chikane, ingen kontrol, kedsomhed, manglende mening, manglende social støtte…)
4.4.2.2. 2. Fysiske stressorer (kulde, varme, støj, fugtighed, lang arbejdstid, få pauser, mange mennesker…)
4.4.2.3. 3. Biologiske stressorer (smerte, arbejdspres, forgiftning…)
4.4.3. Se krav-kontrol modellen (s. 405)
4.4.3.1. Se også OSN-modellen s. 41
4.5. Indre faktorer (den måde, den enkelte oplever og fortolker situationen på og de ressourcer, vedkommende har til at mestre den)
4.5.1. Høegh-Olesen:
4.5.1.1. den forsigtige type
4.5.1.2. den risikovillige type
4.5.1.3. Optimale stimulansniveau, OSN
4.5.2. Attributionsteori --> forklaringstile (Martin Seligman)
4.5.2.1. Pessimistisk forklaringstil
4.5.2.1.1. man ser problemer som interne, stabile, og globale. Dvs. hvis der er mange arbejdsopgaver som hober sig op, at man så forklarer det med, at man ikke er effektiv nok (intern), at man ikke kan gøre noget ved det (stabil), og at det altid er sådan for en på alle områder af ens liv (global).
4.5.2.2. Optimistisk forklaringstil
4.5.2.2.1. man ser problemer som eksterne, ustabile og specifikke. Dvs. hvis der er mange arbejdsopgaver som hober sig op, at man så siger at det ikke er ens eget problem (ekstern), det er noget, som der kan gøres noget ved (ustabil), det angår ikke ens øvrige liv, men kun den specifikke situation (specifik).
4.6. Definition (Richard S. Lazarus)
4.6.1. Stress er et specifikt samspil mellem personen og omverdenen, som af personen vurderes som belastende eller overstiger hans/hendes ressourcer.