1. Oplysningstiden 1720-1800
1.1. I 1788 bliver Stavnsbåndet ophævet, og bønderne fik større arbejdsfrihed
1.2. Struenses henretning i 1772
1.2.1. På baggrund af oplysningstanker som prægede landet. Hans enevældige magt. Hans tyske baggrund skulle ikke have indflydelse på Danmark (antityskhed)
1.3. Den Franske Revolution 1789-1799
1.3.1. Politiske omvæltninger i oplysningstiden. Borgskabets fremstød inden for politik. Fører til stænderforsamlinger (nationalforsamlinger) Lille start på demokrati
1.3.1.1. Efter Den Franske Revolution består stænderforsamlingerne af et voksende borgerantal
1.4. Amerikanske Uafhængighedserklæring 1776
1.4.1. USA bliver uafhængig af de engelske kolonier
1.5. Borgerlige frihedsrettigheder
1.5.1. Borgerlig forsamlingsfrihed, hvor man diskuterer samfundets spørgsmål
1.6. Individfokus, rationel tænkning og fornuft
1.6.1. Der blev sat spørgsmålstegn ved Gud
1.6.1.1. Autoriteter
1.6.1.2. Udforsker andre forklaringer, videnskab
1.7. Filosoffer
1.7.1. Voltaire 1694-1778
1.7.2. Rousseau 1712-1778
1.7.3. Locke 1632-1704
2. Perioden til og med Middelalderen
2.1. Den Tidlige Middelader
2.1.1. Jelligestenene 965
2.1.1.1. Symbol på kristendommens begyndelse
2.1.1.1.1. Stenene er kristendommens dåbsattest
2.1.1.1.2. Oprettet af Harald Blåtand
2.1.2. Feudalisme (lensvæsen)
2.1.3. Valdemar Den Store 1157 -1241
2.1.3.1. Valdemarernes tidsaldre
2.2. Oldenborgerne på tronen 1439
2.2.1. Rigsrådet tvang Erik til at gå af tronen
2.2.1.1. Herefter valgte de Kristian I af Oldensslægterne til konge
2.2.1.1.1. Slægten var i kongedømmet helt ind til 1864
2.2.1.1.2. Oldenslægterne prøvede at få Sverige med i Kalmarunionen igen
2.3. Samfundet i MIddelalderen
2.3.1. Hierakipræget
2.3.2. Kongen ledte landet og bestemte. De adelige førte krig. Kirken udbrede kristendommen. Købmændene lavede og solgte ting. Bønderne dyrkede jord og passede dyr
2.3.3. Gud var central
2.3.3.1. Kirken spillede en stor rolle. Man betalte penge til kirken. Alle love og regler stod i Biblen
2.3.4. Den Jyske Lov
2.3.4.1. Sammenarbejde mellem kirken og kongen
2.3.4.1.1. Love blev oprettet af kongen og biskop
2.4. Øresundstolden 1420'erne
2.4.1. Told og afgifter for skibe der sejlede igennem sunden
2.4.1.1. Varede frem til 1867
2.4.1.2. Indførst af Kong Erik (for Danmark, Sverige og Norge)
2.5. Stænderforsamlingen 1282
2.5.1. Første stændermøde i 1468. Landets rigeste adler var samlet
2.6. Kalmarunionen 1397 - 1523
2.6.1. Union mellem Danmark, Norge og Sverige
2.6.1.1. Sverige stod af, og erklærede sig uafhænige af Danmark i 1523
2.6.1.1.1. Norge gik først af i 1814
2.7. Klippings håndfæstning 1282
2.7.1. Kongens magt blev indskrænket, og alle skulle være lige
3. Enevælden 1660-1848
3.1. Danmark fik enevælde i 1660
3.1.1. Frankrigs enevælde var en model for Europa
3.1.2. Efter den økonomiske krise i kølvandet på krigene i 1660, blev der indført en håndfæstning, hvor stænderne bestemte, at kongemagten skulle være arvelig
3.1.2.1. Resultatet var Kongeloven, underskrevet af Frederik III, der fortsatte til 1849
3.2. De enevældige fyrster gjorde, sammen med ministrene, samfundet mere moderne
3.2.1. Der var ens love over hele landet, som fyrsterne styrede
3.2.1.1. Det blev nemmere for fyrsterne at opkræve skatter, grundet den voksende pengeøkonomi. Og der var derfor ikke brug for lensmænd
3.3. Magten voksede og blev centraliseret
4. Industrialiseringen og Demokratiseringen 1850-1901
4.1. Demokratisering
4.1.1. Juni grundloven 1849
4.1.1.1. Vi får to lovgivende forsamlinger: Folketinget og landstinget (til sammen Rigsdagen)
4.1.1.1.1. Ikke alle havde stemmeret
4.1.2. Tabet af Sønderjylland 1864
4.1.2.1. Slesvig og Holsten vil være ny tysk stat
4.1.2.1.1. I krigen i 1864 lider Danmark stort tab. Mister både Slesvig og Holsten
4.1.3. Begyndende modernisering
4.1.3.1. Moderniseringsbestræbelser
4.1.3.1.1. Frihedsrettigheder Politisk offentlighed Frihandel og frit marked Produktion og transport Ernæring og befolkningstilvækst
4.1.3.2. Nationalliberale
4.1.3.2.1. Embedstanden De interlektuelle Virksomhedsejere (f.eks. Carlsberg)
4.2. Industrialisering
4.2.1. Urbanisering
4.2.1.1. Arbejderklassen opstår
4.2.1.1.1. Fagforeninger
4.2.2. Stor økonomisk vækst 1870
4.2.2.1. Industrien har brug for arbejdskraft
5. Kold Krig og Velfærdsstat 1950-2000
5.1. 1950
5.1.1. Dansk uderigspolitik udvikles
5.1.1.1. Danmark er med til grundlæggelsen af militæralliancen NATO 1949
5.1.1.1.1. Marshalhjælpen 1948-1951, genopbygningsprogram for Europa. Iværsat af USA
5.1.2. Landstinget afskaffet 1953 - Nu kun Folketinget som lovgivende forsamling
5.1.3. Parlamentarismen udvides
5.2. Udviklingens "fart"
5.2.1. Fra 1900-1950 hurtig udvikling inden for Politik Videnskab Kunst Sociale principper
5.2.2. I 1950 er informationssamfundet lagt på plads
5.2.3. 1900-1950 = Revolutionær 1950-2000 = Turboevulotionær
5.2.3.1. 1950-2000 bestod af viderudvikling af teknikker og relationer, som blev grundlagt i 1900-1950
5.3. Velfærdsstat
5.3.1. 1957 eksplosiv økonomisk vækst i Vesteuropa
5.3.1.1. Industrien bliver overhalet af landbruget
5.3.1.1.1. Eksporten og industrien overtog
5.3.2. 1953-1968 Socialdemokratiet som regeringsparti
5.3.2.1. Jens Otto Krag, statsminister 1962-1968 og 1971-1972
5.3.2.1.1. Stræben efter velfærdsstat med stor og aktiv offentlig sektor. Konkurrencedygtigt erhvervsliv gennem økonomisk indgreb. Social og økonomisk lighed blandt folket
5.3.3. Realiseret i 1950'erne og 1960'erne
5.3.3.1. Skatter og afgifter øges
5.3.4. 1957-1973 vækst og velstands periode = stor højkonjunktur (et boom)
5.3.4.1. Kultur politik blev mere væsentligt
5.3.4.1.1. Kulturministerium 1961 Julius Bomholt som første minister
5.3.4.2. Produktionen er stor Mange i arbejde Økonomisk vækst
5.4. Unge og kulturrevolutionen
5.4.1. Unge gjorde sig mere synlige i samfundet
5.4.1.1. Begyndte at stille krav og eksperimentere med tilværelsen
5.4.1.1.1. Krævede ligestilling mellem kønnene (Rødstrømpebevægelsen)
5.4.2. Uddannelsessystemet blev udvidet
5.4.2.1. Flere muligheder
5.4.3. Ville skabe sin egen generation, med egne profiler
5.4.3.1. ungdommen skulle være en periode for sig selv
5.4.3.1.1. Afstanden mellem voksne og unge endte i ungdomsoprører/kulturrevolutionen
5.4.4. Revolutionens mål: Personlig frigørelse og politisk bevidstgørelse
5.4.4.1. Meget venstreorienteret
5.5. Dansk politik
5.5.1. De fire store hovedpartier Socialdemokratiet Venstre Radikale Venstre Konservative
5.5.2. 1964 Danmark ramt af høj infasion
5.5.2.1. Danmark kunne ikke finansiere skatterne, så de optog lån
5.5.2.1.1. Voksende underskud på betalingsbalancen
5.5.3. Partierne
5.5.3.1. 1961 SF i regeringen med 11 mandater
5.5.3.2. Velfærdsstaten diskuteres mellem højre og venstre partierne
5.5.3.3. Socialdemokraternes og Radikale Venstres samarbejde ophørte i 1964
5.5.3.3.1. Radikale Venstre startede samarbejde med højrepartierne
5.6. Den sexuelle revolution
5.6.1. Friere normer og vaner
5.6.1.1. De forholdt sig friere til hinandens og sin egen sexualitet
5.6.2. Flere kvinder kom på arbejdsmarkedet