1. 1. Verden i brand
1.1. Læringsmål
1.1.1. kunne redegøre for den overordnede udvikling i verden under 2. verdenskrig. (19 % - til 30 % ) Forstå betydningen af samarbejdspolitikken og dens ophør. 2% Forklare om jøder og andre minoriteters skæbne under 2. verdenskrig. (10 %)
1.1.1.1. Noter: Kansler
1.1.1.1.1. De allierede - Aksemagterne Ligheder: Den tyske nazistiske diktator Adolf Hitler og den italienske fascistiske diktator Benito Mussolini begyndte et tæt samarbejde. Denne alliance blev kaldt Aksemagterne. Nazisme og facisme Adolf Hitler (Nazist) Beniro Mussolini (Facist) Støtter hinanden Antidemokratiske general Francicco Franco Facisme (Italien) Nazismen (Tyskland) Demokrati Storbritannien/Frankrig Sejet kommunisme
2. 2.
2.1. Borgerkrigene i Eksjugoslavien
2.1.1. Noter
3. 3.
3.1. Læringsmål
3.1.1. Noter
4. 4.
4.1. Læringsmål
4.1.1. Noter
5. Jøden må tilintetgøres
5.1. Jud Süss, (ty. Jøden Süss) tysk antisemitisk Filmmelodrama fra 1940 af Veit Harlan. Filmen er løseligt baseret på den virkelige historie om finansrådgiveren Joseph Süss Oppenheimer (1698-1738) og hans virke i hertugdømmet Württemberg, der ender med hans offentlige henrettelse for embedsmisbrug. Under samme titel havde den jødiske forfatter Lion Feuchtwanger i 1925 skrevet en internationalt udbredt roman, der blev forlæg for den britiske film Jew Suss (1934) med Conrad Veidt i titelrollen.
5.1.1. Hvordan filmen blev modtaget af samtidens danskere? - Lars-Martin Sørensen fortæller, at det ikke var den eneste tyske propagandafilm, der nød stor succes i Danmark. Ich Klage An, der advokerede for eutanasi, fik også positive anmeldelser af blandt andre Frederik Schyberg i Politiken og blev for eksempel set af 8.000 esbjergensere. Referneret: Finet
6. Verden i brand/ det onde
6.1. Folkedrab - 1. Folkedrab kan være at man dræber nogle som man ikke kan "lide" som fx. hvis man er sort og man ikke kan lide de sorte. Folkedrab betragtes som forbrydelsen over alle forbrydelser. Det er massemord mod en bestemt befolkningsgruppe – jøder, tutsier, bosniere eller enhver anden form for national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe. 2. Krig er en militær handling Og folkedrab er at man ikke kan lide en bestemt race. Forskellige racer kan være, en bestemt hudfarve, forskellige religioner osv. Formålet med krig er at tvinge modparten til at modpartens til at overgive sig, ikke at dræbe så mange som muligt. For dem der iværksætter et folkedrab, ses det som en nødvendighed for at skabe et nyt og bedre samfund. 3. 1. Frygt for egen sikkerhed 2. Flytning ville ødelægge samfundet og vores økonomi
6.1.1. Hitler til magten: 1. De truede folk for at få dem til at gøre som de ville have. propaganda 2. Nej, fordi nu har vi ytringsfrihed og må komme ud med vores egen meninger, dengang kunne det virke forkert og hvis du sagde noget, de andre ikke mente kunne det med døden. 3. Fordi de havde meget magt, og folk vil ikke tage chancen for at sige imod. 4. De andre partier kunne slå sig sammen og gå imod Hitler.
6.1.1.1. Demokratisk død: 1. De havde lavet en særlove mod ikke-arier. 2. Fordi de havde en anden mening. 3. At udryde jøderne. 4. Fordi de ikke havde et andet valg. Og vidste ikke hvad de skulle gøre. Dengang var folk magtløse, og Hitler bestemte det hele.
6.1.1.1.1. Grunde til tyskernes passivitet: 1. Den personlige frihed, Ytringsfrihed, Trykkefriheden, Forenings- og forsamlings friheden. 2. Den personlige frihed; Nej, der var ikke frihed. Ytringsfrihed; Nej, det var der heller ikke noget af. Trykkefriheden; Det er næsten det samme som ytringsfrihed. Forenings- og forsamlings friheden; 3. Ja 4. Den der havde mest betydning var "ytringsfriheden" og den der havde mindst betydning var "Forenings- og forsamlings friheden" 5. Ytringsfrihed; fordi at man i dagens Danmark kan sige sin egen mening, uden at folk kan dømme en. 6.