Foredrag

Get Started. It's Free
or sign up with your email address
Rocket clouds
Foredrag by Mind Map: Foredrag

1. Om Mig

1.1. Nina Jansen

1.2. Karriere

1.2.1. Uddannet ph.d. scient ved Københavns Universitet

1.2.2. Arbejde som Post.doc ved Pennsylvania State University og Long Island University

1.2.3. Forlod forskning i 2005. Er nu selvstænding web-udvikler

1.3. Forskning

1.3.1. Astrofysik

1.3.2. Sorte Huller

1.3.3. Computer simulationer

2. Sorte Huller

2.1. Hvor?

2.1.1. Der hvor der er stjerner

2.1.2. I centrum af Galakser (supermassive sorte huller)

2.2. Hvad er et sort hul?

2.2.1. Et område hvor intet kan slippe ud.

2.2.1.1. Undslipelseshastighed (Jorden 11,2 km/s)

2.2.1.2. Undslippelsehastighed afhænger af masse og radius

2.2.1.3. Lysets hastighed: 299792458 m/s

2.2.1.4. Solen har radius 700,000 km, hvis den blev presset in på 3 km ville blive til et sort hul

2.2.2. En matematisk beskrivelse af en punktmasse i Generel Relativitetsteori.

2.2.2.1. Einstein 1915: ligninger der beskriver tyngdekraft

2.2.2.2. "Matter tells space how to curve, space tells matter how to move" - John Wheeler

2.2.2.3. Schwarzschild 1916: Beskrivelse af punktmasse.

2.2.3. Tankeeksperiment

2.2.3.1. En observatør bliver stående udenfor et sort hul, en anden lader sig falde ind

2.2.3.2. Begge er udsyret med et stopur og en lommelygte

2.3. Forskellige slags sorte huller

2.3.1. Schwarzschild: Ingen rotation eller ladning

2.3.2. Kerr: Roterende sorte huller, mest realistiske.

2.3.3. Reissner Nordstrøm: sorte huller med ladning, teoretisk interessante, ikke realistiske

2.4. Hvordan finder man sorte huller?

2.4.1. Man kan ikke se sorte huller direkte, men man kan se hvad de gør ved deres omgivelser

2.4.2. Accretionskiver

2.4.2.1. Angulært moment

2.4.2.2. For at falde ind i et sort hul skal man slippe af med sit angulære moment

2.4.3. Gravitationel signatur

2.4.3.1. Se hvordan stjerner bevæger sig i nærheden

2.4.3.2. Gravitationelle bølger fra binære systemer

3. Stjerner

3.1. Fødsel

3.1.1. Stjerner dannes i store skyer af gas/støv

3.1.2. Klumper opstår og trækker sig sammen

3.1.3. Balance: hvis klumpen er stor nok bliver der varmt nok til at kerneprocesser starter.

3.1.4. Brune dværge er stjerner der aldrig er blevet tændt.

3.2. Hovedserien

3.2.1. Stjerner brænder hydrogen til helium

3.2.2. Jo mere masse, jo kortere tid på hovedserien.

3.2.3. O stjerner lever ca. 1 million år

3.2.4. G stjerner som solen ca. 10 milliarder år

3.3. Efter hovedserien

3.3.1. Afhængigt af masse

3.3.2. Små stjerner slukker og bliver til hvide dværge

3.3.3. Lidt større stjerner (som Solen) bliver til røde kæmper, brænder hydrogen i en skal

3.3.4. Helium afbrænding kan antændes, stjernen trækker sig sammen, ustabil.

3.3.5. Hvide dværge bliver holdt oppe af elektron press, maksimum størrelse 1.4 solmasser

3.3.6. Store stjerner: skalstruktur med Si->Fe inderst

3.3.7. Jern kan ikke fusioneres uden at bruge energi -> neutronstjerne dannes -> supernova

3.3.8. Hvis neutronstjerne er ustabil -> sort hul dannes

4. Universet, kosmologi

4.1. Big Bang

4.1.1. Kvantefysik

4.1.2. Vi har tjek på det overordnede billede, men ikke detaljerne.

4.2. Hvordan slutter det hele?

4.2.1. Varmedød

4.2.2. Big Rip: alting bliver flået i stykker

4.2.3. Falsk vacuum: faseovergang vil ødelægge alle strukturer

5. Her er vi!

5.1. Jorden

5.1.1. radius ≈ 6371 km

5.1.2. Afstand fra Solen ≈ 150 millioner kilomenter

5.1.3. Har en måne

5.2. Solsystemet

5.2.1. 8 Planeter inklusiv Jorden (4 terrestiske, 4 gas)

5.2.2. 3 dværgplaneter (Ceres, Pluto, Eris)

5.2.3. Asteroide bæltet (mellem Mars og Jupiter)

5.2.4. Kuiper bæltet (is-planeter)

5.2.5. "Scattered disc"

5.2.6. Ort Skyen

5.3. Mælkevejen

5.3.1. Spiral galakse

5.3.2. 100000 lysår i diameter

5.3.3. Vi er ca 26000 lysår fra centrum

5.3.4. Central bule, skive, halo

5.3.5. 200-400 milliarder stjerner

5.4. Den lokale gruppe

5.4.1. ca. 35 galakser

5.4.2. Andromeda og Mælkevejen er de største

5.4.3. 10 millioner lysår i diameter

5.5. Virgo Supergruppen

5.5.1. ca. 100 grupper

5.5.2. 200 millioner lysår i diameter

5.6. Universet, storskalastruktur

5.6.1. De største strukturer er omkring 300 millioner lysår

5.6.2. Filamenter og voids

6. Gravitationelle Bølger

6.1. Bølger i rumtiden

6.2. Overalt i universet, ligesom lys

6.3. Kan bruges til at se universet på en ny måde

6.4. Detektorer: LIGO og LISA

6.5. LIGO: forstyrrelse på 10^−18 m, mindre en 1/1000 del af diameteren på en proton

6.6. LISA: bane rundt om solen, 20 grader fra Jorden

6.7. LISA: 20 picometers (10^-12) afstand på 5 millioner kilometer

7. Referencer

7.1. Bøger

7.1.1. "Universe", Freedman & Kaufmann

7.1.2. "Gravity's fatal attraction", Begelman & Rees

7.1.3. "Black Holes and the Universe", Novikov

7.1.4. "Mind wide open" Steven Johnson (om hjernen og hvordan den virker)

7.1.5. "The God Delusion", Richard Dawkins (om ateisme og religion)

7.2. Web

7.2.1. Wikipedia!

7.2.2. ninajansen.dk (om det jeg laver nu)

7.2.3. Ja, der var mænd på månen