1. Deduktion
1.1. Her udgør teori og logiske ræsonnementer (erkendelser, argumenter, påstande) udgangspunktet for forskning.
1.2. Der indledes med at formulere en hypotese feltet, der skal studeres.
1.3. Den skal desuden være etableret i nogle teoretiske rammer, der er relevante for studiet.
1.4. Når hypotesen er formuleret gennemføres en empirisk undersøgelse, som vil vise om hypotesen holder.
2. Induktion
2.1. Når forskeren beslutter af tage udgangspunkt i empirien, lægger forskeren op til en induktiv undersøgelse.
2.2. Forskeren skal observere og studerer det specifikke fænomen så forudsætningsløs som muligt, og beskrive det så korrekt som muligt.
2.3. Ud fra observationer kan forskeren senere formulere teoretiske begreber eller drage konklusioner.
3. Realisme
3.1. Den menneskelig erkendelse er en nøjagtig spejling af virkeligheden. Der findes flere forskellige realismer, men de er enige i overvisningen om at virkeligheden eksisterer uafhængig af forskeren. Vi kan begribe virkelighedens fænomener og processer præcist. Der produceres sand viden. Hyppigt argument for realisme er at påpege at noget virker. Objektivitet.
3.1.1. Ontologi
3.1.1.1. Virkeligheden er reel, den eksisterer som noget objektivt uafhængigt af, hvordan vi fortolker den.
3.1.1.2. Den er dermed noget man finde og indsamle.
3.1.1.3. Den består af nogle lovmæssigheder, man kan få øje på.
3.1.1.4. Den er svær at lave om på.
3.1.2. Epistemologi
3.1.2.1. Hvis virkeligheden er en realitet, så kan vi opnå objektivviden om den.
3.1.2.2. Videnskaben er neutral og rapporterer bare tingene, som de er.
3.1.2.3. Ex: Jeg kan vha. ordentligt tilrettelagte studier nå frem til objektiv, tidløs viden om depressionens årsager, faser, interne forskelle,
3.1.3. Kvantitativ metode
3.1.3.1. Fokuserer på sammenhængen mellem et mindre antal kendetegn hos mange undersøgelses enheder
3.1.3.2. Tal, hårde data
3.1.3.3. Survey, selvudfyldte spørgeskemaer, laboratorie observationer, besøgsinterview, telefoninterview
3.1.3.4. Standardskemaer
3.1.3.5. Programmeret interaktion
3.1.4. Metodologi
3.1.4.1. Det metodiske mål er at fjerne fejlkilder, så man ser tingene, som de virkelig er.
3.1.5. Kvaliteten af forskning
3.1.5.1. Validitet
3.1.5.2. Reliabilitet
3.1.5.3. Generaliserbarhed
4. VIdeomatriale
4.1. "Videnskabsteori: Videnskabelige Metoder - Sådan arbejder en forsker".
4.2. "Tegn og fortæl lidt om videnskabsteori"
4.3. Hvad er videnskab?: "#1 To slags mennesker".
4.4. Hvad er videnskab? "#2 Årsag & Virkning"
4.5. Hvad er videnskab?: "#3 - Hvordan kan vi vide det?"
5. Logisk positivisme
5.1. Omfatter logisk positivsme og Poppers falsifikationisme
5.2. Forestilling om en isomorfi mellem erkendelsen og virkeligheden: videnskaben kan generere teorier som repræsenterer virkeligheden
5.3. Stor kritik af idéen om at der findes en sandhed eller at årsagssammenhænge er lineære
5.4. Emperisk observation er grundlag for al viden - for at der kan findes én sandhed
5.5. Sprog og logisk resonnement har stor betydning for vidensproduktionen
6. Konstruktivisme/relativisme
6.1. Forskeren har en indvirkning på erkendelsen. Mennesket kan ikke forstå og beskrive virkeligheden præcis som den er. Vidensdannelsesker i relation til omgivelserne. Forskning skal forstås i sammenhæng med den proces der har ført frem til resultatet. Subjektivitet.
6.1.1. Ontologi
6.1.1.1. Virkeligheden eksisterer ikke uafhængigt af vores fortolkning af den. Den konstrueres i interaktion mellem mennesker.
6.1.1.2. Virkeligheden er til forhandling.
6.1.1.3. Den er foranderlig ift. historisk periode, kulturel kontekst, sproglige konventioner etc.
6.1.1.4. Den kan forandres og formes gennem interaktion
6.1.2. Epistemologi
6.1.2.1. Hvis virkeligheden er en konstruktion, er vores viden blot ét ud af flere mulige kundskabstilbud –den er kontingent(afhængig af kontekst, interesse m.m.)
6.1.2.2. Videnskaben hverken kan eller skal være neutral, da det er at tage patent på sandheden. Virkeligheden kunne være anderledes
6.1.3. Kvalitativ metode
6.1.3.1. Fokuserer på hvordan vi mennesker opfatter verdenen og afdækker sociale mønstre
6.1.3.2. Tekst, blød data
6.1.3.3. Interview, semi-struktureret interview, deltagerobservationer, fokusgruppeinterview
6.1.3.4. Åben interaktion
6.1.3.5. Oplevelser og erfaringer
6.1.4. Metodologi
6.1.4.1. Det metodiske mål er at være refleksiv–dvs. at man reflekterer over betydningen af kontekst, forskerinteresse etc. for, hvad man får øje på
6.1.5. Kvaliteten af forskning
6.1.5.1. Gennemsigtighed
6.1.5.2. Refleksivitet
6.1.5.3. Flerstemmighed
6.1.5.4. Åben op for nye handlemuligheder
7. Begreber
7.1. Reliabilitet
7.1.1. Generaliserbarhed: Gælder resultatet for mere end den undersøgte gruppe
7.1.2. Påligelighed
7.1.3. Troværdighed
7.2. Verificering
7.2.1. En sætning/teori der er fastslået
7.2.2. Testet op mod en emperisk videnskab
7.3. Falsificering
7.3.1. En sætning/teori der er modbevist
7.3.2. Påvist at det er falsk
7.4. Videnskabelig tænkning
7.4.1. Velbegrundet, abstrakt, komplekst og avanceret erkendelsessystem, der beskriver, hvordan forskere kan nærme sig, forstå og analysere et bestemt empirisk fænomen.
7.5. Hverdagstænkning
7.5.1. En formodning eller ide som er ubegrundet og måske en smule tankeløs antagelse om mennesket eller omverdenen.
7.5.2. En samling af data om virkeligheden Det kan bestå af udsagn/fortællinger, som man får fra interviewet personer. Den kan bestå af optegnelser fra, som man kan have fortaget ud fra observationer. Empirien kan også bestå af diagrammer og tabeller, hvor dataene fra dem er indhentet fra en spørgeskemaundersøgelse.
7.6. Empiri
7.7. Validitet
7.7.1. Gyldighed
7.7.2. Korrekthed
7.7.3. Sandhed
7.7.4. Handler om at undersøgelsen måler det, den rent faktisk siger, den vil måle. Om der er en velbegrundet sammenhæng mellem den måde, et fænomen undersøges på, og de konklusioner, man på den baggrund drage
7.8. Videnskab
7.8.1. Naturvidenskab
7.8.1.1. Undersøgelser af fænomener i naturen
7.8.2. Samfundsvidenskab
7.8.2.1. Hvordan vi lever mennesker i samfundet
7.8.3. Humanvidenskal
7.8.3.1. Interessen i at forstå menneskers tanker indefra
7.9. Kumulativ udvikling
7.9.1. Nye erkendelser bygger på gamle erkendelser
7.9.2. Samlet mængde viden forøges og bliver bedre med tiden
7.10. Revolutionær udvikling
7.10.1. Nye erkendelser vælter tidligere viden
7.10.2. Det der tidligere blev anset som sandt konstanteres at være fejlagtigt
7.11. Paradigme
7.11.1. Vidensprogram hvor forskere gennem et vist stykke tid er blevet enige om tilpas mange ting
7.11.2. Perioder med normalvidenskab
7.12. Fejlkilde
7.12.1. Fejl i undersøgelsen, eksperimentet mm. der påvirker resultatet
7.13. Hypotese
7.13.1. Antagelse/påstand om at noget fungerer på en bestemt måde
7.13.2. Ikke dristig
7.13.3. Formuleret til at kunne gentages (reliabilitet)