1. Samfundet (fylder meget, konkurrencestaten) og eleven
2. Dialog (virkningsfuld) vs. produtkion vs. vækst
3. Undervisningsbegrebet
3.1. Oplevelse - erfaring - forståelse
3.1.1. "At undersøge er at gå opopdagelse i omverdenen"
3.2. Undervisningens syv elementer
3.2.1. Formpål/mål, aktiviteter, elevernes arbejdsformer, lærerens undervisningsformer, indhold og lærermidler
3.3. Læring
3.3.1. Når eleven tilegner sig ny viden er deres forståelse forskellig fra før
3.4. Faglighed
3.4.1. Stoforienteret fagforståelse
3.4.2. Aktivitetsorienteret fagforståelse
3.4.3. Redskabsorienteret fagforståelse
3.5. Lærerroller
3.5.1. Foredragsholderen, instruktøren, fortælleren, fødselshjælperen, strukturskaberen, demokratiets advokat, lederen, evaluatoren, kunstneren
3.6. 3 Undervisningsprincipper
3.6.1. Helhedsprincippet, elementprincippet og deduktiv, induktiv og abduktiv
3.6.1.1. Formidling, øvelse, undersøgelse, problem og projekt, håndværkmæssigt, dialogisk og æstetisk
3.7. Vaner og undervisningsmønstre
3.7.1. Scripts -> faglig fordel
3.8. Metaforer
4. Læringsbegrebet
4.1. Læringsbarrerer
4.1.1. Fejllæring, Læringsforsvar og læringsmodstand
4.2. Illeris' læringstrekant
4.2.1. Indhold, drivkraft og samspil
4.3. 4 læringstyper
4.3.1. Kumulation, assimilation, akkomodation og transformation
4.4. "Læren gør undervisning, eleven gør læring"
4.5. Biesta: "Læren tjener 2 herrer"
4.5.1. Kvalifikation (kvaliteter til at kunne klare sig), subjektion (selvstændigt tænkende mennesker, saglige beslutninger), socialisation (normer, traditioner påvirker)
5. Lærerkompetence
5.1. DLF's professionsideal
5.2. Formelle & Personlige (kombi)
5.3. De tre P'er
5.3.1. Privat, personlig og professionel
5.4. Autoritet vs. Autoritær
5.4.1. Autoritet er et go
5.4.2. Autoritet gennem faglighed, tillid og myndighed
5.5. Klasseledelsesstile og styrings-kontantmodellen
6. Relationsaarbejde
6.1. Louise Klinge: Tre karakteristika for lærerens relationskompetence
6.1.1. Afstemmere, Omsorgsetiske handlinger og Understøttelse af elevers behov for at opleve selvbestemmelse, kompetence og samhørighed
6.2. Louise Klinge: 3 Nærer psykologiske behov
6.2.1. Selvbestemmelse, kompetence og samhørighed
6.3. Louise Klinges lagkagemodel: Syv betingelser for professionel relationskompetence
6.3.1. At fagpersonen oplever de psykologiske behov, viden om børn og læreprocesser, receptiv rettethed, nærvær, positive emotioner, mentalisering og didaktisk overskud
7. Planlægning
7.1. "Mål bliver til gennem ønsker til remtiden og på baggrund af planlægning" jf. John Dewey
7.2. "Progression er når eleven tilegner sig større viden, forståelse og flere færdigheder"
7.3. Progression
7.3.1. SOLO-taksonomien af John Biggs
7.3.2. Blooms taksonomi
7.3.3. Ralph W. Tyler: Når kombinationen af kontinuitet, sekvens og integration resulterer i, at eleven får tilegnelsesoplevelser, der udløser tegn på en forståelse eller en kunnen, eleven ikke havde før"
7.4. Måltyper og mål på forskellige niveauer
7.4.1. Vidensmål, Kompetencemål, Holdningsmål, Færdighedsmål
7.4.2. Samfundsniveau, kommune- skoleniveau og Klasseniveau
7.5. Olga Dysthe: Det flerstemmige klasserum
7.5.1. Læring gennem dialog fra elev til elev, elev til lærer og lærer til elev
7.5.2. Eleverne stemme skal fylde mere end lærerens
7.6. Undervisningsformer
7.6.1. Klassesamtale, Opgaveløsning og Værkestedundervisning
7.7. Arbejdsformer
7.7.1. Gruppearbejde, Cooperative learning, Emnearbejde, Projektarbejde, Dramatisering, Procesorienterede forløb, Logbog og Bevægelse
8. Evaluering
8.1. Konstatering, vurdering og opfølgning
8.2. Evalueringsproces
8.2.1. Model (s. 243 i GEU)
8.3. WIlle: vurdering for læring
8.3.1. At bruge mål, kriterier og eksempler, eleverne vurdere eget arbejde, elever reflektere over hvad de har lært, eleverne vælger egne arbejder
8.4. Formativ og Summativ evaluering
8.4.1. Formativ: Løbende, proces, læring, rådgivende og vejledende
8.4.2. Summativ: Afsluttende, Produkt, kontrollerende, karakter
8.5. 3 former for evaluering
8.5.1. Undervejsevaluering, Forløbsevaluering og Afsluttende evaluering
8.6. Etik: Hvad og hvordan bør evaluers? Karaktere?
8.7. Resultatevaluering
8.7.1. Målopfyldelse, rangordning og fremgang
8.8. Procesevaluering
8.8.1. Evaluering af elevernes arbejdsproces
8.9. Evaluering af undervisningen
8.10. Motivationsteorier
8.10.1. Belønning, selvopfattelse, selvværd, målorientering, attribution, mestringsforventning, interesse (ydre og indre), motivation, fikseret og dynamisk tankesæt og tilhørsforhold
9. Observation
9.1. Robert Stake: Vurderingskuben
9.1.1. Side 8 i "det vurderende øje"
9.2. Nancy Dixons & Kolbs model for læringsprocessen
9.3. Det Kvalitative og Kvantitative vurderende øje
9.4. Observation på 2 former
9.4.1. Første orden: En udeforstående observerer den pædagoiske situation og har dette som primær opgave
9.4.1.1. Anden orden: Lærerens eller vejlederens observation af den pædagoiske situation, personen selv indgår i
9.5. God observatør
9.5.1. M.E Kolivosky og L. J. Taylor 15 principper for objektiv og ukritisk forsåtelse af observatioenr
9.5.2. Fejlkilder om observation: f.eks. sansevirkning og førsteindtrykket
9.5.3. ”For at kunne være en god observatør bør du være bevidst om, hvor komplekse observationsprocesser er. Du bør med andre ord have en kritisk vurderende holdning til dine egne og andres observationer.” (Bjørndal 2013: 43)
9.6. Registreringskema til observation
9.7. Konstatere
9.7.1. Før man kan vurdere må man konstatere -> Man konstatere at læreren har givet eleverne en opgave og vurdere derefter på om de f. eks har forstået det
9.8. Vurdere
9.8.1. Systematisk indsamling af information om forudsætninger, processer og resultater for/af den pædagoiske virksomhed med fokus på visse kriterier med henblik på en forbedring af denne virksomhed
10. Forældresamarbejde
10.1. Habitus
10.1.1. Social kaptial
10.1.2. Økonomiske kapital
10.1.3. Kulturel kapital
10.2. Kuturel forforståelse
10.2.1. Selv forståelse
10.2.2. Sin erfaring
10.2.3. Kulturel forudforståelse
10.3. Kommunikation
10.3.1. Kulturforskelle
10.3.2. Forforståelse
10.3.3. Sørg for at vær på bølgelængde
11. Rettesnor -> FFP, lovgivning & værdigrundlag
12. "Hvad", "Hvorfor" & "Hvordan"
13. "Få en karakter, bliv en karakter" - Knud Romer
14. Dannelse og undervisningsetik
14.1. De fire dannelses aspekter - Jesper Bundsgaard
14.1.1. Manerer og etik, klassisk, kritisk-konstruktiv & æstetisk
14.2. "Undervisning er dannelse" - Alecander Von Oettingen
14.3. Mennesket fødes med alle egenskaber (plante) vs. Mennesket fødes tomt (tom hjerne)
14.4. Dannelse vs. Uddannelse
14.4.1. Løgstrups dannelsesfokus -> "Formålet med at holde skole er tilværelsesoplysning"
14.5. Intimisering, konfrontering, tilbagetrækning og desertering
14.6. Normer
14.6.1. Eksplicitte vs. eksplicitte
14.6.2. Synlige vs. usynlige
15. Klasseledelse
15.1. Kooperative ledelsesform
15.2. Didaktisk dramaturgi
15.2.1. Rytme i forløbsstrukturen
15.2.1.1. Anslag -> Mål -> Design -> Krop -> Afslutning
15.2.1.1.1. Ægte læretid
15.2.2. De 3 appelformer (Ethos, logos og Patos)
15.3. Ole Løw: 4 centrale kompetencer for klasseledelser
15.3.1. Relations- og kommunikation, regulering, faglig og didaktisk og analytisk
15.3.1.1. Klasseledelse, rammeledelse og procesledelse
15.4. Good & Brophy: "Gode lærere har en udpræget social indstilling"
15.5. Magtudøvelse
15.5.1. Fysisk, Maskeret, Synlig og sanktioner og straf
15.6. Helle Jensen og Jesper Juul: Den voksnes lederskab
15.6.1. Autencitet, Interesse, Anerkendelse og Beslutning
16. Didatktiske grundbegreber
16.1. Didaktik
16.1.1. "At sikre at nogen lærer noget"
16.1.2. Indeholder: Undervisningsforberedelse, gennemførelse af undervisningen og vurdere udbyttet af undervisningen
16.2. Planlægningsmodeller
16.2.1. "Mål-middel-didaktik", "Den didaktiske trekant", "Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel", "SMTTE modellen" og "Undervisningens syv elementer"
16.3. Normativ og Analytisk didaktik
16.3.1. Den reflekterende lærer og de reflekterende didaktikkere
16.4. Gunn Imsen: Undervisningsprocessen
17. Indhold
17.1. Klafkis indhold: elevrene skal lære om tidstypiske nøgleproblemer, der er verdensomspændenen og samtidigt vedrøre alle mennesker
17.1.1. Fred, miljø, ulighed, køn osv.
17.2. Lærer M, F og K
17.2.1. Fokus på Materiel dannelse, Formal dannelse eller Kategorial dannelse
17.3. "Indhold skal aktivt vælges"
17.3.1. Model for begrundelser af indholdsvalg
17.4. Benner: Indholdet skal begrundes i praksisområder, da disse er en konkretisering af begrebet almen dannelse
17.4.1. Politik, etik, Religion, Arbejde, Pædagogik og Kunst
17.5. Frede V. Nielsen: Fire indholdselementer
17.5.1. Fænomener og emner, faglige aktiviteter og metoder, virkelige sager og begivenheder, og personlige og sociale erfaringer
17.6. "Indhold er det undervisnignen handler om, det eleverne skal lære noget om"
18. Feedback
18.1. "Appriciative inquiry"
18.1.1. Anerkendende tilgang: Fokusere på det der fungere godt
18.2. Axel Honnteh: rettighedsfokuseret
18.2.1. Behov for anerkendelse som værdifult menneske i fællesskabet
18.3. Konstruktiv feedback
18.3.1. Lytte aktivt og udtale kritikken konstruktiv
18.4. Feedback i teams
18.4.1. "Fælles tænke-højt-session"
18.5. De tre feedbackspørgsmål
18.5.1. "Hvor er jeg på vej hen", "Hvordan klarer jeg mig", "Hvor skal jeg hen herfra"
18.5.2. De handler om dimensioner feed up, feedbakc og feed forward
18.6. Fokus for feedbarck: 4 niveauer
18.6.1. Opgave og produkt, proces, selvregulerende niveau og personlig
18.7. Hatties model for feedback
18.8. "Feedback er især effektiv, når den giver information om korrekte snarere end ukorrekte svar, og når den bygger på ændringer fra tidligere forsøg."
18.9. "Klimaet i klassen er utroligt vigtigt for feedback, hvis folk ikke er trygge vil de kun svare på ting som de allerede ved og derved er det svært at lave en god feedback hvor eleven vil lærer noget."
19. Lærermidler og rammefaktorer
19.1. Anthony Giddens: Rammer og struktuerer kan være "Enabling" og "Constraining"
19.1.1. Enabling: Få ting til at fungere
19.1.2. Constraining: Ikke alt er muligt i rammerne
19.2. Rammefaktorer: "De faktorer, som bestemmes uden for undervisningsprocessen
19.3. Lærerens indflydelse på rammefaktorer
19.3.1. Direkte indflydelse, mindre indflydelse, lille/ingen indflydelse
19.4. Åbne og lukkede læremidler
19.4.1. Lukkede: begrænset af tid osv.
19.5. Læremiddeltjek
19.5.1. Kan bruges til at vurdere validiteten af et læremiddel
19.6. Didaktiske, semantiske og funktionelle
19.6.1. Didaktiske: produceret med undervisnning for øje
19.6.2. Semantiske: Tekster og ting, der ikke er produceret med undervisning for øje f.eks. romaner, noveller eller en opskrift
19.6.3. Funktionelle: Redskaber der facilitere undervisningenn
19.7. Redidaktisering
19.7.1. Når læreren redidaktisere i en retning der er i overensstemmelse med deres syn på undervisningen -> læreren træffer selvstændige valg
20. Læringsmiljøer
20.1. Den inkluderende skole
20.1.1. Løsninger på elevers problemer med at tilpasse sig fællesskabet skal findes i det almen pædagoiske miljø -> relationel problemforståelse
20.2. Den integrerende skole
20.2.1. Individet skal tilpasse sig fællesskabet -> individuel problemforståelse
20.3. Fuld inklusion vs. ansvarlig inklusion
20.3.1. Eleverne optages fuldt i fællesskabet -> eksklusion hvis de sendes på "tilbud"
20.3.2. Ansvarlig inklusion er en vision -> Nogle inkluderes mens andre sendes på "tilbud"
20.4. Inkluderende fællesskaber
20.4.1. Høj grad af forskellighed både fagligt og socialt
20.4.2. Inkluderende fællesskab = Godt læringsmiljø
20.4.3. Åben kommunikation, støttende relation, arbejde mod fælles mål, høj tilgængelighed mod fælles mål
20.5. 3 hovedformer for differentiering
20.5.1. Individualisering: Undervisningsforløb designet til den enkelte elev
20.5.2. Elevdifferentiering: Eleverne sorteres i grupper ud fra kriterier: Køn, Alder, Fagligt niveau, samarbejdskompetencer osv.
20.5.3. Undervisningsdifferentiering: Læren differentiere sin undervisning til elevernes forskellige forudsætninger
20.6. Differentieringmuligheder
20.6.1. Mål, indhold, form, rammer, evaluering
20.7. Stilladsering
20.7.1. Wood, Bruner og Ross: Stilladseringprocessen: Rekruttering -> Reducering af frihedsgrader -> Retningsfsatholdelse -> Markering af kritiske træk -> Frustrationskontrol -> Demonstration af måder at løse problemer og opgave på
20.8. Søren Kierkegaard: ”At man, når det i sandhed skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der..."
20.9. Inkluderende klasseledelse
20.9.1. Den relationelle dimension, den rammesættende dimension, den didaktiske dimension og den organisatoriske dimension