Mindmap: Socialpsykologi

Kom i gang. Det er Gratis
eller tilmeld med din email adresse
Mindmap: Socialpsykologi af Mind Map: Mindmap: Socialpsykologi

1. Massehypnose (Gustave Le Bon)

1.1. Vold

1.1.1. Fx Hitlers folkeforførelse, Heysel fodboldstadion

1.2. Glædesrus

1.2.1. Fx religiøse forsamlinger, musikarrangementer

2. Grupper

2.1. Hvad er en gruppe (jf. Muzafer Sherif)

2.1.1. fælles om motiver/mål

2.1.1.1. Tydelige

2.1.1.2. betydningsfulde for alle medlemmer

2.1.2. Sæt af roller

2.1.3. Normsæt

2.1.3.1. Fx. Mødefrekvens, prioriteringer, arbejdsfordeling

2.2. primærgruppe

2.2.1. nært samarbejde

2.2.1.1. Fx familie, nære venner

2.2.2. ansigt-til-ansigt

2.2.2.1. Sammensmeltning, et 'vi'

2.2.2.1.1. særligt følelsesmæssigt bånd

2.3. sekundærgruppe

2.3.1. Mindre personligt/intimt

2.3.1.1. fx arbejdskolleger, bekendte

2.3.2. specifikke, fælles interesser

2.3.3. vigtig for selvforståelse

2.3.3.1. Kan udvikle sig til primærgruppe

2.4. Formelle grupper

2.4.1. klart formål/specifikke opgaver

2.4.1.1. Fx skoleklasse, bestyrelse, projektgruppe

2.4.1.2. evt. formelt valgt leder

2.4.1.3. sjældent personlige forhold

2.5. uformelle grupper

2.5.1. spontant dannet

2.5.1.1. fælles interesser/gensidig tiltrænkning

2.5.1.1.1. solidaritet/kammaratskab

2.5.2. kan være en undergruppe af en formel gruppe

2.5.2.1. kan påvirke formelle gruppe både pos/neg.

2.6. referencegrupper

2.6.1. gruppe man identificerer sig med / ser op til

2.6.1.1. henter ideer, normer, holninger

2.6.1.1.1. er ofte også ens medlemsgruppe

2.6.1.2. vigtig del af identitet

2.6.1.2.1. optaget af positiv respons fra gruppen

2.6.1.3. er nogle gange ikke medlem

2.6.1.3.1. fx musikgruppe, ungdomsmiljø, klub, samfundslag ,fantasi

2.7. medlemsgrupper

2.7.1. gruppe, man er medlem af

2.7.1.1. Fx sportsklub, politisk parti, band, kriminel gruppe.

2.8. indgruppe

2.8.1. ens egen gruppe

2.8.1.1. Identitet

2.9. udgruppe

2.9.1. andre grupper

2.9.1.1. markering af forskelle

2.9.1.1.1. har noget at gøre med egenguppen

2.9.2. fx den anden: fodboldklub, religøse retning, politiske parti

2.9.3. Forskelle kan vokse til konflikt med egengruppe

2.9.3.1. fordomme/stereotyper

2.9.3.1.1. Fx forkerte, fjendtlige, fortabte, syndebuk, onde.

2.9.3.2. Styrker sammenholdet i egengruppen

3. Gruppepåvirkning, konformitet og social kontrol

3.1. Konformitet og gruppepres

3.1.1. gruppepres skaber konformitet i gruppen

3.1.1.1. evt. modstrid med individets egne værdier -> dilemma (kognitiv dissonans)

3.1.1.1.1. Konflikt med selvforståelse

3.1.1.1.2. Risiko for at miste gruppens tryghed

3.1.1.2. sårbar hvis gruppen er betydningsfuld for os

3.1.1.2.1. Fx arbejdsgruppe, familie

3.1.1.2.2. Mindre sårbar fx i tilfældig festlig lejlighed

3.1.1.3. personlighed, fx behov for anerkendelse og tryghed

3.1.1.3.1. Husk at 63.2% i Aschs forsøg ikke fulgte gruppen

3.1.2. negative sanktioner ved anderledes adfærd

3.1.2.1. Fx latterliggørelse, mobning, udskældning, manglende opmærksomhed, undgå øjenkontakt.

3.1.2.1.1. Pga. uenighed truer stabiliteten i gruppen

3.1.2.2. Fx Janteloven

3.1.2.2.1. Du skal ikke tro, du er noget.

3.1.3. positive saktioner hvis ensartet adfærd

3.1.3.1. Fx kontakt, privilegier, større imødekommenhed.

4. Gruppetænkning

4.1. (arbejds)grupper beslutter for hurtigt

4.1.1. pres på den enkelte

4.1.1.1. udøver selvcensur, konfliktskyhed, loyalitet

4.1.2. mister fordelen ved forskellighed i arbejdsgruppen

4.1.2.1. Kan give indlysende forkerte beslutninger

4.1.2.2. Kan ændres ved at anerkende diskussion, rose iderigdom

5. Eksperimenter

5.1. Karakteristisk for den eksperimentelle socialpsykologi er netop dens eksperimentelle karakter

5.1.1. Fx laboratorieeksperiment eller konstruerer realistiske situationer (felteksperiment), for at undersøge menneskers reaktioner under kontrollerede forhold

5.1.1.1. Hensigten har været at finde frem til almene lovmæssigheder for, hvordan mennesker gensidigt påvirker hinanden og påvirkes af de grupper, de indgår i – dvs. lovmæssigheder uanset hvem de er og hvilket miljø og samfund, de kommer fra.

5.2. Muzafer Sherif

5.2.1. Egen- vs. fremmedgruppe: Robber's Cave (røverhulen)

5.2.1.1. Oklahoma 1950'erne

5.2.1.1.1. sommerlejr

5.2.1.2. stærkere sammenhold internt

5.2.1.2.1. Fjendtlighed til den anden gruppe

5.3. Solomon Asch

5.3.1. Konformitet: Vurdering af streglængder. Alle undtagen én deltager var instrueret.

5.3.1.1. 36,8% af forssøgpersonerne svarede i henhold til gruppens (forkerte) svar

5.3.1.1.1. Nogle anede ikke de svarede forkert

5.3.1.1.2. Ville ikke være "anderledes"

5.4. Stanley Milgram

5.4.1. Autoritet og lydighed: Strøm

5.4.1.1. Lydighedseksperiment, 1961

5.4.1.1.1. Undersøger lydighed og autoritet

5.4.1.2. 65% af almindelige mennesker giver max på 450 volt (i små trin af 15 volt) til fremmede, fordi en autoritet beder dem om det

5.4.1.2.1. Vi adlyder hvis ordren kommer fra en legitim eller accepteret autoritet højere oppe i hierarkiet.

5.5. Philip Zimbardo

5.5.1. Standford Prison Experiment: fangvogtere og fanger

5.5.1.1. Undersøger den sociale situation og den kraft, der udgår fra regler, roller, gruppeidentitet og symboler

5.5.1.1.1. Dvs ikke som Milgram, hvor en autoritet kræver noget.

5.5.1.2. Pointe: Situationen (ikke personlighedstræk) skaber ondskab.

5.5.1.2.1. Lettere at begå grusomme handlinger i situationer, hvor man er anonymt medlem af en gruppe (deindividualisering)

5.5.1.3. Komplementære roller som magtfuld og magtesløs, identificerer man sig med og handler efter.

5.5.1.3.1. Identifikationen med egengruppen forstærker den negative og fjendtlige indstilling til fangerne (dehumanisering)

5.5.1.3.2. Konformitet: Gruppepres fra de andre vagter.

6. Roller

6.1. Fx elev, far, lærer, dommer.

6.1.1. Midlertidige roller, fx passager, patient, kunde

6.2. Komplementeære roller

6.2.1. Roller der får deres berettigelse af en anden rolle.

6.2.1.1. Fx lærer/elev, forældre/barn, mand/kvinde, læge/patient

6.3. Rollekonflikter

6.3.1. Intra-rollekonflikt

6.3.1.1. Forskellige forventninger til samme rolle

6.3.1.1.1. Fx læreren, som mødes af forskellige forvetninger fra elever, kolleger, ledelse og forældre. Eller datter, som far og mor har forskellige forventninger til.

6.3.2. Inter-rollekonflikt

6.3.2.1. Konflikt mellem flere roller en person indtager

6.3.2.1.1. Fx. lederen, som må arbejde over, selvom han også er familiefar

6.4. Rolleforventninger

6.4.1. Alle (u)skrevne regler.

6.4.1.1. Kan være modstridende (skaber intra-rollekonflikt).

6.5. Rolleaccept/-distance

6.5.1. Graden af accept/identifikation

6.5.1.1. Distance: luft mellem person og rolle

6.5.1.1.1. Fordel: kan give rollen en særlig drejning/udformning

6.5.1.1.2. Ulempe: Kan skabe ambivalens eller afsky for rollen

6.6. Rolleoplevelse

6.6.1. Hvordan den enkelte (mis)forstår sin rolle

6.6.1.1. handlemuligheder

6.6.1.1.1. Eksempel på misforstået rolleindhold: Fx den forsagte kunde i en butik, som ikke vil spilde personalets tid og giver sig derved begrænsede handlemuligheder.

6.6.1.2. indhold

6.6.1.2.1. Eksempel på misforstået rolleindhold: Moderen som overpylrer sit barn for at leve op til (forestillede) forventninger fra omverdenen.

6.7. Rolleudførsel

6.7.1. Hvordan vi helt konkrekt udfører rollen, Det andre kan se, reagerer på, stiller krav til, påvirkes af

6.7.1.1. Godt/skidt: Afhænger bl.a. af rollekonflikter, engagement, rolleoplevelse, almindeligt humør og personlige egenskaber

6.8. Tilskrevne, opnåede og skabte roller

6.8.1. Tilskrevne (fødes ind i eller ved bestemt alder): fx kvinde, mand, ung, muslim, elev

6.8.1.1. Mange roller var tidligere tilskrevne (landmand, skomager, møller).

6.8.2. Opnåede (pga. personlig indsats og kompetencer): læge, dommer, lærer (pga. uddannelse). Skater, øko-forbruger.

6.8.2.1. Mange tidligere tilskrevne roller er nu opnåede roller: Fx mor (nu kan man vælge det til/fra) eller religion.

6.8.2.1.1. Medfører: identitet og selvforståelse vælger vi i større grad selv i dag

6.8.2.2. Midlertidige roller: kunde, patient, passager.

6.8.3. Skabte: fx job-rolle (selv skal være med til at udfylde og forme sin arbejdsrolle)

6.8.3.1. Medfører: moderne menneske stadig mere ansvarlig for sit eget identietsarbejde

6.9. Uformelle roller

6.9.1. Ikke aftalte/nedskrevne

6.9.1.1. Fx: Big Brother, Robinson Ekspeditionen

6.9.2. Arne Sjølund (socialpsykolog)

6.9.2.1. De perifere roller: tilfredstiller gruppens behov for afvigere til at rette frustrationer imod. Afvigerne er de mest udsatte.

6.9.2.1.1. Syndebukken: Lynafleder for usikkerhed, skyld for alt forkert, jf. Freuds forsvarsmekanisme 'projektion'. Gruppen finder en ny, hvis den gamle forlader gruppen.

6.9.2.1.2. Det sorte får: Skammer gruppen sig over. Kommer på tværs af gruppens fælles normer og værdier.

6.9.2.1.3. Dummepeter: Kan slet ikke leve op til gruppens krav

6.9.2.1.4. Klovnen: Griner af og tager ikke alvorligt. Kan være en frivillig rolle pga ønske om social accept. Fritaget for mange krav. Svær at komme ud af, kan hindre personlig udvikling og ansvar for eget liv

6.9.2.1.5. Brokkehovedet: Ikke bange for at modsætte sig gruppens vilje. Kan provokere. Kan være skydeskive og beundres måske pga selvstændighed.

6.9.2.2. Lederen: præger gruppens handlinger/relationer mest. Udfører typisk meget af arbejdet.

6.9.2.2.1. "Lederen": Fremmer gruppens interesser, sammenhold, løser uoverensstemmelser, lytter, tager hensyn.

6.9.2.2.2. "Herskeren": Primært egne interesser, ønsker magt for dens egen skyld, skaber splittelse, favoriserer -> skaber syndebukke.

6.9.2.3. De aktive: Deler holdninger og tager beslutninger m lederen, tager ansvar, udfører. De andre kan se op til, men som ikke ønsker lederrollen.

6.9.2.4. Medløberne: Også central position. Ja-sigere. Bange for at miste position. Tager del i mobningen v. "Herskeren" og ser egen fordel.

6.9.2.5. De passive: I udkanten af gruppen. Tilskuere, tager ikke initiativ, udfører ikke, ikke særlig synlige. Kan derfor opretholde selvforståelse på tværs af gruppen men får samtidig trygheden. Tålte, så længe de ikke protesterer.

6.9.3. Rollerne betinger hinanden: fx en lederrolle kræver at nogle vil ledes

6.9.3.1. Gruppepsykologiske faktorer: dynamikken og konstellationen i gruppen påvirker rollefordeling

6.9.3.2. Individualpsykologiske faktorer: behov, ressourcer og personlighed får medlemmerne til at søge roller

6.9.4. Uformelle roller i arbejdsgrupper (Benne og Sheats)

6.9.4.1. Arbejdsroller: løse arbejdsopgaver

6.9.4.1.1. Koordinator

6.9.4.1.2. Kritiker

6.9.4.1.3. Opsamler

6.9.4.1.4. Sekretær

6.9.4.2. Sociale roller: fokus på gruppens sociale og følelsesmæssige behov

6.9.4.2.1. Supporter

6.9.4.2.2. Harmonisøger

6.9.4.2.3. Kompromissøger

6.9.4.3. Selvcentrerede roller: fokus på egne behov

6.9.4.3.1. Blokerer

6.9.4.3.2. Agressor

6.9.4.3.3. Desertør

6.9.4.3.4. Dominator

6.9.4.3.5. Anerkendelsessøger

6.9.4.3.6. Selvbekender

6.9.4.3.7. Klovn

6.9.4.3.8. Hjælpeløs

7. Kognitiv dissonans (Leon Festinger)

7.1. Uoverensstemmelse mellem holdninger/tanker og handling skaber ubehagelig indre konflikt = kognitiv dissonans.

7.1.1. Reduktion af kognitiv dissonans

7.1.1.1. 1. Ændre handlinger/ytringer så de matcher holdninger: Jeg er holdt op med at ryge, fordi det er usundt.

7.1.1.1.1. 2. Ændre tanker, så de matcher handlinger/ytringer: Det gør ikke noget at ruske sit barn lidt en gang imellem.

7.1.1.2. 3. Tilføje ny viden, så tanker matcher handlinger/ytringer: Jeg har læst, at det kan være farligt at holde op med at ryge, hvis man har røget i lang tid.

7.1.1.2.1. 4. Undgå informationer, der strider mod ens viden: Jeg læser kun Jyllands Posten. Den er jeg mest på bølgelængde med.

7.1.1.3. 5. Undgå situationer: Jeg går ikke sammen med dem mere, fordi de presser mig til noget dumt