1. Filosofiske positioner (s. 27)
1.1. Fænomenologi
1.1.1. Intentionalitet
1.1.1.1. Kan ikke forstås som en isoleret enhed
1.1.1.2. Bevidsthed rettet mod noget
1.1.1.3. Sammensmeltning af bevidsthed og verden
1.2. Metodologisk individualisme (s. 30)
1.2.1. Studier af
1.2.1.1. Andividet
1.2.1.2. Dets erkendelsesprocesser
1.2.2. Winch 1998
1.2.3. Empirismen
1.2.3.1. Erkendelse har udgangspunkt i sansning kap. 2
1.2.3.1.1. John Locke
1.2.3.1.2. David H.
1.2.4. Rationalisme
1.2.4.1. Erkendelse har undgangpunkt i intellekt (s. 30)
1.2.4.1.1. Descartes
1.3. Pragmatisme
1.4. Hermeneutisk (s. 32)
1.4.1. Erkendelse beskrives vha. begreb om forståelse
1.4.1.1. Individet indlejret i betydningshorisonter
1.4.1.1.1. Gadamer
1.4.2. En vekselvirkning i en femstjernemodel
1.4.2.1. Mål, indhold, handlinger, relationer & processer
1.4.2.1.1. Jank & Meyer 2006
1.4.3. Kan ikke operere med kausale strukturer
1.5. Systemteori (s. 31)
1.5.1. Virkeligheden forstås som systemer
1.5.1.1. Gennem menneskets synspunkt
1.6. Strukturalisme kap. 11 (s. 31)
2. Didaktik
2.1. Formål
2.1.1. Beskriver god uddannelse og undervisning (s.19)
2.1.1.1. Empirisk
2.1.1.1.1. Refleksioner over læring (s. 26)
2.1.1.2. Analytsik
2.1.1.2.1. Refelksioner over læring om læring (s. 26)
2.1.2. Samtidig hvad er god dannelse?
2.1.2.1. Alment kulturelt perspektiv
2.1.2.1.1. Kulturel / personlig forældling
2.1.2.1.2. Aktualisering af potentiale (s.20)
2.1.2.1.3. Fyldestgørende bevidsthed- /værensform
2.1.2.2. Konkret individuelt perspektiv
2.1.2.2.1. Risikere egen viden
2.1.2.2.2. Særhed / forbløffelse
2.1.2.2.3. Destabilisere paradigme
2.1.2.3. Afhængig af samfundet
2.1.2.3.1. En kulturs værn om sine normer
2.1.2.3.2. Underviserens personlige normer
2.2. Hvad er didaktik
2.2.1. Rammen for læring
2.2.1.1. Undervisningens praksis (s.19)
2.2.1.1.1. Teori om
2.2.1.1.2. Refleksioner over
2.2.1.1.3. Begrundelser for
2.2.1.2. Planlægning og tilrettelæggelse (s. 32)
2.3. Teorier
2.3.1. Forsøg på at samle det didaktiske felt (s. 21)
2.3.1.1. Nationalt
2.3.1.1.1. Schnack 2004
2.3.1.2. Internationalt
2.3.1.2.1. Hiim & Hippe 1997
2.3.1.2.2. Hopmann, Klafki samt Jank & Meyer
3. Forskellige primære fokus (s. 21)
3.1. Fra læring til didaktik (s. 26)
3.1.1. Hvad er læring
3.1.1.1. Læring som empirisk felt
3.1.1.2. Læring som alanytisk begreb
3.1.1.3. Læring som didaktisk begreb
3.1.2. Hvordan opnås viden om læring
3.1.2.1. Læring om læring gennem empiriske undersøgelser
3.1.2.2. Læring om læring gennem begrebsudvikling
3.1.3. Hvordan evalueres læring
3.1.3.1. Læring om den lærende læring
3.2. Mange overlap (s. 21)
3.3. Tendens til mindre forskellighed (s. 21)
4. Formål med bogen (s. 21)
4.1. Belyse teoriernes forskellighed
4.2. Tematisere fundementale principper (s. 22)
5. Uddannelsesvidenskabeligt blik (s. 21)
5.1. Fokus
5.1.1. Hvad får man med en given teori øje på?
5.1.2. Fokus på begreber og rammer bag analysen
5.2. Formål
5.2.1. Analytisk
5.2.1.1. Hvilken viden tilbyder teorier om verden
5.2.2. Intervenerende
5.2.2.1. Hvilken viden tilbyder teorierne for verden
6. Læringsbegrebet
6.1. Ikke enighed, men knyttet til
6.1.1. Udgangspunkt
6.1.2. Aldersgruppe
6.1.3. Forståelse af hvad der skal læres
6.1.3.1. På et givent tidspunkt
6.1.3.2. I relation til opgave typer
6.2. Tendens til overgang
6.2.1. Fra viden om verden
6.2.1.1. Det som teoretikkeren ser
6.2.2. Til viden for verden
6.2.2.1. Det som efterspørges i verden
6.3. Tilpasse til behovet (s. 35)
6.3.1. Kvalifikationer til kompetencer
6.3.2. Institutionelt afgrænset til livslang læring
6.3.2.1. Ove Korsgaard 1999
6.3.2.2. Læring foregår alle steder, hele tiden
6.3.3. Lukkede til dynamiske kategorier
6.3.4. "Knowledge" til "Knowing"
6.3.4.1. Sfard 1998
6.3.5. Fra produkt til proces (s. 36)
6.3.6. Material til formal dannelsesteori
6.3.6.1. Klafki 2011
6.4. Undervisningsministeriet Vison 2010 (s. 35)
6.4.1. Kritiske arbejdsmetoder, der skal bruges til at søge, vurdere og prioritere viden. Den lærende skal ikke have viden, men være i stand til at foretage valg og til at forandre viden mhp. at øge valgmulighederne for den enkelte og fællesskabet.
7. Vidensforståelser (s. 36)
7.1. Forudsætning for at forstålse af læring
7.1.1. Alligevel ingen enighed
7.1.1.1. Niklas Luhmann
7.1.1.1.1. Hvad er viden
7.1.1.1.2. Ikke noget brugbart begreb om viden
7.1.1.2. Sokrates
7.1.1.2.1. Viden opfører sig kontraintuitivt
7.1.1.2.2. Jo mere, man ved, jo mere ved man også at man ikke ved
7.1.1.3. Michel Serres 1997
7.1.1.3.1. Viden er ikke længere et centrum, en fast orden
7.1.1.3.2. men opstår og findes i kraft af dens momentum
7.1.2. Skitseret på et kontinuum
7.1.2.1. Viden som essens
7.1.2.1.1. Faglighed
7.1.2.1.2. Encyklopædi
7.1.2.2. Viden som evne
7.1.2.2.1. Kompetence
7.1.2.2.2. Wikipedia
8. Samlet læringsteoretisk felt (s. 21)
8.1. Fremstår på ingen måde samlet
8.2. Nationalt
8.2.1. Illeris (2006, 2012)
8.2.2. Hermansen 1996
8.3. Internationalt
8.3.1. Cobb 1995
8.3.2. Smith 1995
8.3.3. Billett 1996
8.3.4. Vosniadou 1996
9. Klassiske teorier
9.1. Tidlig behavourisme (s. 23)
9.1.1. Grundantagelse
9.1.1.1. Koordinerede reflekser
9.1.1.2. 2 Hjernehalvdele produkt af evelotionen
9.1.1.2.1. Kronen på værket
9.1.2. Analytisk udgangspunkt
9.1.2.1. Eksperimenter med hjernes fysiologiske aktivitet
9.1.2.2. Som fundament for psykologisk forskning
9.1.3. Teoretikkere
9.1.3.1. Pavlov 1927, kap 2.
9.2. Kognitiv (s. 23)
9.2.1. Grundantagelse
9.2.1.1. Kan ikke udforske barnets tænkning ved sammenstilling med voksnes psyke
9.2.1.2. Mennesket som biologist væsen (s. 30)
9.2.2. Analytisk udgangspunkt
9.2.2.1. Rationalisme og biologisk forståelse (s. 30)
9.2.3. Teoretikkere
9.2.3.1. Jean Piaget (1955, kap 4.
9.2.3.1.1. Kognitiv adaption
9.3. Situerede (s. 23)
9.3.1. Grundantagelse
9.3.1.1. Læring udspringer også af praksisfællesskaber
9.3.2. Analytisk udgangspunkt
9.3.3. Teoretikkere
9.3.3.1. Lave og Wenger 2003, kap. 7
10. Læringsteori
10.1. Fælles for læringsteorier
10.1.1. Beskriver fænomenet læring (s.19)
10.1.1.1. Empirisk
10.1.1.1.1. Beskrivelse af læring (s. 26)
10.1.1.2. Analytsik
10.1.1.2.1. Hvordan der læres om læring (s. 26)
10.1.1.3. Gennem læring sker en forandring
10.1.2. En reaktion på noget (s. 23)
10.1.2.1. En mangel / forstyrelse
10.1.3. Fokuserer på noget (s. 24)
10.1.3.1. Udlader derved noget andet
10.1.3.1.1. Mezirow 1996
10.1.3.2. Både/og anvendelse af teorier
10.1.4. Baseret på antagelser (s. 24)
10.1.4.1. Tavse formodninger og overbevisninger
10.1.4.1.1. Sfard 1998
10.2. Erkendelsesteori (s. 27)
10.2.1. Forståelse af læringsbegrebet (s. 27 Winch 1998)
10.2.1.1. Viden og erkendelse
10.2.1.1.1. Grænser, kriterier og betingelser
10.2.1.2. Skarp adskillelse af
10.2.1.2.1. Subjektive
10.2.1.2.2. Objektive
10.2.2. Dualismeperspektiv
10.2.2.1. En måde at forstå mange erkendelsesteoretiske begreber
10.2.2.2. Virkligheden deles op i 2
10.2.2.2.1. Krop vs. sjæl
10.2.2.2.2. Sansning vs. tænkning
10.2.2.2.3. Handling vs. tænkning
10.3. Ontologisk
10.3.1. Beskrivelse af værensformer
10.3.2. For smalt blot at gå til erkendelsesteorien
10.3.3. Det lærende menneske er til stede i verden
11. Nyere teorier
11.1. Sociokulturelle
11.1.1. Grundantagelse
11.1.1.1. Konteksten bestemmer hvad der forandres
11.1.2. Analytisk udgangspunkt
11.1.2.1. Relationer og interaktioner mellem mennesker kap. 6
11.1.2.2. Kulturbegreb kap. 7
11.1.3. Teoretikkere
11.1.3.1. Vygotsky
11.2. Pragmatiske (kap 5)
11.2.1. Grundantagelse
11.2.1.1. Tager afstand fra at forstå læring
11.2.2. Analytisk udgangspunkt
11.2.2.1. Forstå yderpunkter i sammenhæng (s. 31)
11.2.2.1.1. Et opgør med dualisme
11.2.2.1.2. Fx tænkning vs. handling
11.2.2.2. Relation mellem (s. 31)
11.2.2.2.1. Det enkelte mennesker og andre mennesker
11.2.2.2.2. Mennesker og dets omgivelser
11.2.2.3. Transaktioner
11.2.2.3.1. Grundlæggense begreb til at forstå situationer og handlinger
11.2.3. Teoretikkere
11.2.3.1. Dewey (1859-1952)
11.2.3.1.1. Definerede filosofien som pædagogikkens "gennerelle teoretiske grundlag" Dewey 1980/1916 338)
11.2.3.1.2. Erfaringsbegreb
11.2.3.1.3. Demokratis som socialt ideal
11.2.3.2. Hegel
11.2.3.2.1. Grundlæggende tema om udvikling inden for alle menneskelige arenaer
11.2.3.2.2. Absolutte endemål og sandhedsbegreb
11.2.3.3. Garrison
11.2.3.3.1. Deweys har udviklet en teori om læring
11.2.4. Læringsbegreb
11.2.4.1. Ingen eksplicit formulering
11.2.4.1.1. Grundlæggende tema om lærerprocesser både individuelt og kollektiv
11.2.4.2. Centrale begreber
11.2.4.2.1. Vækst
11.2.4.2.2. Vane
11.2.4.2.3. Erfaring
11.2.4.2.4. Undersøgelse
11.3. Poststrukturalistisk
11.3.1. Grundantagelse
11.3.1.1. Virkeligheden skabes gennem diskurser
11.3.1.1.1. En relativistisk grundposition
11.3.2. Analytisk udgangspunkt
11.3.2.1. Subjektet bestemmes af de magtstrukturer s. 31
11.3.3. Teoretikkere
11.3.3.1. Michael Foucault
11.4. Kritisk-konstruktiv tænkning (s. 33)
11.4.1. Grundantagelse
11.4.1.1. Mennesket i magtstrukturer og ideologier
11.4.1.2. Kritiserer forestilling om værdifri erkendelse
11.4.1.3. Modsat positivisme
11.4.1.3.1. Værdifrihed som en forudsætning for videnskabelig viden
11.4.2. Analytisk udgangspunkt
11.4.2.1. Dialektisk samspil mellem individ og samfund
11.4.2.1.1. Nødvendigt at betragte begge
11.4.3. Formål
11.4.3.1. Kritisk tænkning
11.4.3.1.1. Bevidsthed om strukturer man er underlagt
11.4.3.1.2. Handle på epokale nøgleproblemer
11.4.4. Teoretikkere
11.4.4.1. Klafki