Kom i Gang. Det er Gratis
eller tilmeld med din email adresse
Rocket clouds
Genetik af Mind Map: Genetik

1. Mitose/kopiering af celler: Først ligger DNA strengene udrullede i cellen. DNA’et laver en kopi af sig selv og ruller rundt om histoner, så det bliver til kromosomer, som samles i par formet som et kryds. Kromosomerne samles i midterplanet af cellen, hvorefter protein trådene trækker lige mange kromosomer til hver sin side af cellen. Kernemembranen gendannes rundt om de to grupper kromosomer og der er nu to ens, men adskilte, celler.

2. Mutation: En tilfældig ændring i arvematerialet. Kan påvirkes af solen eller ultraviolet stråling. kan også påvirkes af at der på en RNA-streng er blevet udskiftet en base med en anden eller hvis der er en base for meget på en RNA-streng. et eksempel kan være en mutation der gjorde at mennesket kunne tåle at drikke mælk.

3. Meiose/kønscelledeling: Først ligger DNA strengene udrullet i cellen. DNA’et laver en kopi af sig selv og ruller rundt om histoner, så det bliver til kromosomer, som samles i par formet som et kryds. Der bliver lavet 46 far kromosom par og 46 mor kromosom par. så ligger mor og far kromosomparrene i par af to og bytter DNA-stykker. så ligger de sig i cellens midterplan. som i mitosen trækkes cellen fra hinanden af protein trådene så kromosomparrene (med lidt af hvert af mor og far DNA i) i to grupper. Og så splittes de også to grupper. så det der startede med at være en celle er nu blevet til fire med 23 blandede kromosomer i hver.

4. Mitose/kopiering af celler: Først ligger DNA strengene udrullede i cellen. DNA’et laver en kopi af sig selv og ruller rundt om histoner, så det bliver til kromosomer, som samles i par formet som et kryds. Kromosomerne samles i midterplanet af cellen, hvorefter protein trådene trækker lige mange kromosomer til hver sin side af cellen. Kernemembranen gendannes rundt om de to grupper kromosomer og der er nu to ens, men adskilte, celler.

4.1. Billede?

5. Meiose/kønscelledeling: Først ligger DNA strengene udrullet i cellen. DNA’et laver en kopi af sig selv og ruller rundt om histoner, så det bliver til kromosomer, som samles i par formet som et kryds. Der bliver lavet 46 far kromosom par og 46 mor kromosom par. så ligger mor og far kromosomparrene i par af to og bytter DNA-stykker. så ligger de sig i cellens midterplan. som i mitosen trækkes cellen fra hinanden af protein trådene så kromosomparrene (med lidt af hvert af mor og far DNA i) i to grupper. Og så splittes de også to grupper. så det der startede med at være en celle er nu blevet til fire med 23 blandede kromosomer i hver.

5.1. Billede?

6. DNA: en dobbelt spiral som indholder basepar der koder vores egenskaber. Det er også kaldt vores arvematriale

7. Basepar: To baser der sidder sammen og giver en gen kodning

8. Base: en form for kodning. 5 forskellige typer

8.1. (T)

8.1.1. Thymin

8.2. (G)

8.2.1. Guanin

8.3. (C)

8.3.1. Cytosin

8.4. (A)

8.4.1. Adenin

8.5. (U)

8.6. (T) og (A) passer sammen. (G) og (C) passer sammen. (A) og (U) passer sammen.

8.7. Hvad bruges disse baser til?

9. Ribesom: Med til at danne proteiner med hjælp fra MRNA'et som har en ny kode til at danne protein af.

10. Arvelige sygdomme: der skal skrives mere herpå

10.1. Ja, det skal der

11. MRNA: budbringer RNA som kører op i ribosomet og giver koden til at ribosomet kan dannne alminosyrer

12. TRNA: transport RNA. har tre baser på den som er koder til at lave forskellige alminosyrer.

13. Histon: et protein som DNA'erne snor sig rundt om.

14. Kromoson: DNA snoret op i en "x" form ved hjælp af histonerne. Det gør det når cellen skal til at splittes i to. Så er cellen sikker på at der kommer lige mange celler i hver nye celle. vi har 23 par af dem eller 46 enkelte kromosomer.

14.1. Læs lige dette igen

15. Gen: et stykke af en DNA streng som er en kode for et egenskab i vores krop.

15.1. koder for et protein

16. Enzym: et værktøj som enten kan skille stoffer ad eller samle stoffer

17. Epigenetik: Nogle børn arver nogle form for proteiner som sætter sig på dna stykker og tænder og slukker for nogle gener. f.eks hvis en mor har sultet hele sit liv, så vil hende børn arve hendes underaneræde ydre, de kunne f.eks blive lavere eller tyndere.

18. Meet Google Drive – One place for all your files

18.1. Der er flere faktuelle fejl i jeres DNA-film