Søren case 5.1

1. Arbejdsmodel

1.1. • Han er 88 år og har vært kendt med dement i 4 – 5 år, ingen korttidshukommelse. • Svært ved at koncentrer sig. • Han har brug for hjælp til at kunne overskue sin dagligdag (struktur og fasterammer). • Han mister tålmodigheden og bliver irritabel, når der er noget han ikke kan finde ud af. • Han har afasi, og svært ved at formulere sig. • Svært ved at genkende familien. • Han er flyttet på dementenhed for 6 mdr. side. • Han har været advokat og har kone og 2 børn og børnebørn og 4 oldebørn. i

2. Alzheimers

2.1. Hippocampus og Acetylonchon Sygdommen starter med at ramme neuronerne i hippocampus, som er den del af hjernen, der overfører arbejds hukommelse til langtidshukommelse. For at nye data kan oplagres kræves det at stoffet acetylcholin er til stede. Hos Alzheimers patienter ser man en faldende koncentration af dette stof og derfor kan lagringen af ny data ikke ske

2.1.1.  Det perifere nervesystem er nerver, som går fra hjernen og rygmarven ud til resten af kroppen. De perifere nerver er forbundet med rygmarven på forskellige niveauer. Det er gennem rygmarven, at information fra disse nerver kommer til og fra hjernen. Gennem små huller i kraniet går nogle perifere nerver direkte ud fra hjernen, de såkaldte hjernenerver. Disse nerver varetager funktioner som syn, øjnebevægelser, hørelse, lugt, smag og ansigts bevægelse

3. Sygdommen begynder almindeligvis dybt inde i tindelappen i hippocampus og i områderne omkring denne lille struktur, som har betydning for indlæring og hukommelse. Senere spreder sygdommen sig fremad mod pandelappen og bagud i tindelappen og til isselappen. Sygdommen er allerede tidligt i forløbet spredt til større dele af hjernen i modsætning til pandelapsdemens (frontotemporal demens), som primært sidder fortil i hjernen. Der er dog områder i hjernen, som langt hen i sygdomsforløbet forbliver uberørte af sygdommen.