1. Postmoderne livsvilkår og identiet
1.1. Teoretikere
1.1.1. Thomas Ziehe
1.1.1.1. Øget ungdomsfokus, øget individualisering
1.1.1.1.1. Brud med traditioner, tager selv beslutninger om sit liv.
1.1.1.1.2. Friheden til at vælge er blevet en tvang til at vælge.
1.1.1.1.3. De mange valgmuligheder giver behov for fast struktur, nærhed, sammenhold og stabilitet.
1.1.1.1.4. Stor tvivl om man tager fejl og vælger forkert.
1.1.1.1.5. Friheden giver nye afhængigheder og bindinger.
1.1.2. Rasmus Willig
1.1.2.1. Skærpet individuel konkurrence
1.1.2.1.1. Mere konkurrence, god nok er ikke nok. Det handler om at være bedst.
1.1.2.1.2. Individuel konkurrence er blevet så skærpet, at du bliver en slave af dig selv
1.1.2.1.3. Konkurrencestaten
1.2. Postmoderne kultur
1.2.1. Livsvilkår
1.2.1.1. Mange valg
1.2.1.1.1. Uddannelse
1.2.1.1.2. Seksualitet
1.2.1.1.3. Bopæl
1.2.1.1.4. Religion
1.2.1.1.5. Familiemønster
1.2.2. Kultur
1.2.2.1. Mange af samfundets faste strukturer er brudt.
1.2.2.2. Ingen faste værdier, traditioner og normer.
1.2.2.3. De unge kan nu vælge frit (uddannelse, partner, bopæl, livsform).
1.2.2.4. Medierne har stor indflydelse på livsstil – ungdommen glorificeres.
1.2.2.5. Globalisering, Mac-Donaldisering.
2. Udfordringer for den unges identitetsudvikling
2.1. selvoptagethed
2.1.1. Bredde kønsroller, men snævre kønsidialer
2.1.2. Pæn krop giver social anerkendelse
2.1.3. Søger det perfekte, som andre har defineret
2.2. seksualisering
2.2.1. Idoler fremstår som porno...
2.2.2. Udfordrende opførsel på sociale medier
2.2.3. Sex og følelser diskuteres meget
2.2.4. Paradise hotel kultur
2.3. Informationsteknologi/medier
2.3.1. Man er online og viser sit liv
2.3.2. Likes og kommentarer skaber social anerkendelse eller det modsatte
2.3.3. Idealer som alle vil leve op til
2.3.4. Sociale medier gør de unge til slaver
2.3.5. Seksualitet og kærlighed er ikke længere noget nyt, det er allerede fastlagt
3. Et teoretisk blik på identitet
3.1. Erik Erikson (1902-1994)
3.1.1. Eriksons teori beskriver 8 livsstadier, hvert stadie repræsenterer en "udviklingskrise", eller nærmere en udviklingsopgave, der skal løses, for at man kan komme videre.
3.1.1.1. 1. Stadium: Spædbarnealder (0-1 år)
3.1.1.1.1. Tillid kontra mistillid
3.1.1.2. 2. Stadium: Tidlig barndom (1-3 år)
3.1.1.2.1. Autonomi kontra skam og tvivl
3.1.1.3. 3. Stadium: Legealder (3-6 år)
3.1.1.3.1. Initiativ kontra skyldfølelse
3.1.1.4. 4. Stadium: Skolealder (6-12 år)
3.1.1.4.1. Driftighed kontra mindreværd
3.1.1.5. 5. Stadium: Ungdom (12-19 år)
3.1.1.5.1. Moratorium
3.1.1.6. 6. Stadium: Tidlig voksenalder (20-25 år)
3.1.1.6.1. Intimitet kontra isolation
3.1.1.7. 7. Stadium: Voksenalder (26-64 år)
3.1.1.7.1. Generativitet kontra stagnation
3.1.1.8. 8. Stadium: Alderdom (65+ år)
3.1.1.8.1. Jeg-integritet og accept kontra fortvivlelse og bitterhed
3.2. James Marcia
3.2.1. Marcia arbejdede videre med Eriksons teori og siger, at udviklingskrisen i ungdommen SKAL gennemleves og ikke undgås.
3.2.1.1. 1. Identitetsspredning
3.2.1.1.1. Ingen udviklingskrise og ingen forpligtelse
3.2.1.2. 2. Moratorie-identitet
3.2.1.2.1. Udviklingskrise og ingen forpligtelse
3.2.1.3. 3. Identitetslåsning
3.2.1.3.1. Ingen udviklingskrise og forpligtelse
3.2.1.4. 4. Identitetsopnåelse
3.2.1.4.1. Udviklingskrise og forpligtelse