1. Retinopati
1.1. Grøn stær
1.2. Grå stær
1.3. Blindhed
2. Aterosklerose
2.1. Øget osmotisk tryk
2.2. For højt blodtryk
2.3. Øget aflejring af kolesterol
2.4. Iskæmiske smerter
2.5. Tromber/emboli
2.6. Angina pectoris
3. Neuropati
3.1. Mangel på oxygen og nærringsstoffer
3.2. Sensoriske nervebaner
3.3. Autonome nervebaner
4. Diabetiske sår
4.1. Decubitus
4.1.1. Sårpleje
4.1.1.1. Tværfaglidt samarbejde med sundhedsenheden sende billeder til dem. Dokumenter sårtype, lokalitet, tid, sårets fase, udseende, er der sekret lugt og farve, sårkanter, hudomgivelser og tegn på infektion. Heler bedst i fugtigt miljø, tør bandage risiko for at fjerne granuleret væv. Bandage heller ikke for våd kan ses på hvide kanter. Dette diabetiske sår og tyksår er i oprensningsfasen, derfor er der hyppige skift hver anden dag. Fugtig sårheling giver færre smerter, færre infektioner, epitelvæv vokser hurtigere, effektiv oprensning. Ren procedure sygeplejerske fra sundhedsenheden har lavet sårpleje planen. Han har 2 kategori 2 tryksår, der er øget risiko pga. immobilitet og neuropati. Observationer er det varmt, rødt, ødematøst, er der hårdhed. dokumenter i Cura. Vi har et samarbejde med sundhedsenheden om at finde den rigtigt bandage til hans fod, da der er mange sår 2 store og en masse små.
4.2. Var healthcare kliniske retningslinjer
4.3. Sundhedsteknologi
5. Insulintilfælde
5.1. Symptomer
5.1.1. Nedsat koncentration
5.1.2. Bevidsthedssvækkelse
5.1.3. Virker beruset
5.2. Hjælp til at indtage kulhydrater
5.3. 3,5 - 2,0 mmol/L
6. Insulinføling
6.1. Symptomer
6.1.1. Stigende puls
6.1.2. Koldsved
6.1.3. Sultfornemmelse
6.1.4. Prikken i fingre og ved munden
6.2. Sukker peroralt
6.3. Kan hjælpe sig selv
6.4. ca. 3,5 mmol/L
7. Olympiadesyndromet
7.1. Instabilitetet og faldtendens
7.2. Immobilitet og gangbesvær
7.3. Intellektuel reduktion
7.4. Inkontinens
7.5. Latrogenicitet
8. Kaskadesyndromet
8.1. Nyresvigt
8.2. Blindhed
8.3. Amputation
9. Etik og moral
9.1. Giver ham usunde madvare selvom det ikke er godt for ham, men han har jo også selvbestemmelsesret
9.2. Tillid, åbenhed, respekt, ansvar og selvstændighed
10. Type 2 diabetes mellitus
10.1. Type 2 diabetes er en metabolisk relateret sygdom, det vil sige type 2 diabetes hører med til en gruppe af sygdomme, som er med til at ændre kroppens energiomsætning og kredsløb . I pancreas er der endokrine celler, som findes i de langerhanske øer, hvor der alfa-celler, som producerer glukagon og betaceller, der så producerer insulin . Når vi taler om type 2 diabetes, så betyder det at kroppen er blevet insulinresistent, det vil sige, at cellerne reagere ikke længere, når insulin sætter sig på receptorerne i kroppen . Insulin er en slags nøgle, der skal åbne receptoren for at glukosen kan komme ind, men når receptoren ikke reagerer, opstår der hyperglykæmi. Den konstante hyperglykæmi, som kan få alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for borgerne. Det er ikke kun selve diabetessygdommen, der er problemet, det er også summen af alle de sendiabetiske komplikationer, der kan støde til.
11. Rehabilitering når skaden er sket
11.1. Få ham til at gøre alle de ting han selv kan, jeg skal holde hænderne på ryggen.
12. Antidiabetika
12.1. Normalt fastende blodglukose 4,2-6,3 mmol/L ikke fastende 5,0-11,0 mmol/L . Kender man borger/patient godt kan det variere, hvornår det er "normalt" blodglukose.
12.2. Parenterale subkutant injektion insulin øger mængden af insulin i blodet. Det er en agonist. Den øgede mængde insulin påvirker receptorerne så mere glukose kommer ind i cellerne. Insulatard er et eks. på et middelangtvirkende præperat, der er identisk med den insulin kroppen selv producerer.
12.2.1. Bivirkninger fx kvalme, opkastninger, diarré, hypoglykæmi og hovedpine
12.3. Perorale betastimulerende midler fx NovoNorm stimulerer betacellerne i pancreas til at danne mere insulin og øge cellernes følsomhed overfor insulin. dog skal kroppens betaceller fungere.
12.3.1. Bivirkninger fx Kvalme, opkastninger, hypoglykæmi og diarré
12.4. Ikke betastimulerende Metformin virkning er ukendt, men det sænker blodglukosen ved at hæmme nydannelsen af glukose i leveren og hæmme absorpationen af glukose fra tarmen og øger cellernes overfølsomhed overfor insulin.
12.4.1. Bivirkninger kvalme, opkastninger, nedsat appetit, diarré og abdominale smerter
12.5. Interaktioner
12.5.1. Prednisolon da det øger blodglukose i kroppen
12.6. Firstpass
12.7. Stoffet der skal transporteres over cellemembranen bindes til transportproteinet på den ene side af membranen og frigives på den anden side
13. Nefropati
13.1. UVI
13.2. Kateter
13.3. Nyresvigt
13.4. Kolloidosmotiske tryk
14. Forebyggelse
14.1. Livsstilsændringer
14.1.1. Motivation
14.1.1.1. Beholde nuværende funktioner
14.1.2. Vejledning
14.1.3. KRAM
14.1.4. Concordance
14.1.5. NUZO
14.1.5.1. Arbejde i nærmeste udviklingszone
14.1.5.2. Flow
14.1.6. Livshistorie
14.1.6.1. Hvad har han lavet før
14.1.6.2. Usikker identitet
14.1.7. Livskvalitet
14.1.7.1. Siri Næss at være aktiv, at have samhørighed, at have selvfølelse, en grundstemning af glæde kognitiv og affektiv
14.1.7.2. Madis Kanjandi Ydre levevilkår, interpersonelle levevilkår, Indre psykologiske forhold
14.1.8. Recovery
14.1.8.1. Kun i psykiatrien
14.1.9. Empowerment
14.2. Primær forhindre sygdommen i at opstå, sekundær identificere sygdommen tidligt, tertiær forhindre forværing eller tilbagefald
15. Insulinshock
15.1. Symptomer
15.1.1. Mister bevidstheden
15.1.2. Muligvis kramper
15.2. Ringe 1-1-2 og sprøjt glukagon ind i en muskel
15.3. under 2,0 mmol/L
16. Diabetesforening
16.1. Møde ligesindede
16.2. Inspiration
17. Glukose måling
17.1. Hyperglykæmi
17.1.1. Symptomer
17.1.1.1. Træthed, kvalme, mundtørhed, hyppig vandladning, tørst og kløe
17.2. Hypoglykæmi
17.2.1. Symptomer
17.2.1.1. Sved, sitren, sult, sur, bleg og besvimelse
17.3. Dokumentation
17.3.1. Observation
18. Lovgivninng
18.1. Retningslinjer
18.1.1. Sundhedsstyrelsen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Institut for Kvalitet og Akkreditering
18.1.2. Nationalt, regionalt, sygehus og specifik afdeling eller lokale på fx en ny arbejdsplads
18.1.3. Kvalitetssikring
18.2. 3 P er
18.2.1. Privat, personlig, proffesionel
18.3. Lovgivning
18.3.1. § 28 videregivelse af oplysninger sammentykke
18.4. CURA
18.4.1. Dokumentation
18.5. ISBAR
18.5.1. Identificer dig selv og borger/patient beskriv situationen beskriv baggrund kort, analyse af situationen giv eller få råd
18.6. Serviceloven
18.6.1. § 112 hjælpemidler
18.6.2. Lov om Social service § 83
18.6.2.1. Når jeg som SSA skal koordinere kvalitetsstandart med ydelser
18.6.2.2. § 91 frit leverandør valg
18.6.3. Serviceniveau og kvalitetsstandarter
18.6.3.1. Byråd eller kommunalstyrrelsen
18.6.4. § 124 magtanvendelse
18.7. Sundhedsloven
18.7.1. § 15 sikring af patients bestemmelsesret
18.7.2. § 198 UTH skal rapporteres Dansk patientsikkerhedsdatabase
18.7.3. Jeg arbejder ud fra sundhedsloven som sundhedsperson
18.8. Autorisationsloven
18.8.1. § 17 udvise samvittighedsfuldhed og omhu
18.8.2. § 19 oplysningspligt og indberetningspligt
18.8.3. Journalsføringspligt
18.8.4. Godkendelse til at udføre bestemt virksomhed
18.9. Kompetence
18.9.1. Viden erfaring handle
18.10. Psykiatriloven
18.10.1. § 5 tvangsmedicinering
18.11. Myndighedsperson
18.11.1. Magt til at handle og beslutte for andre
18.12. Grundloven
18.12.1. § 71
18.13. Velfærdsteknologi, sundhedsteknologi
18.14. Forvaltningsloven
18.14.1. § 27 tavshedspligt
19. Komplekse borgerforløb
19.1. Olympiadesyndrom
19.2. Tværfagligt samarbejde
19.2.1. Ergo, fys, læge, sygeplejersker, hjælper osv.
19.3. Forløbskoordination
19.3.1. Kan både være godt og dårligt
19.3.2. Varigt forløb
19.3.3. Sammensat forløb
19.3.4. Enkelt forløb
19.4. Dokumentation
19.4.1. Cura
19.5. Sammenhængende borger/patientforløb
20. Sundhedsfremme
20.1. Holde raske mennesker raske
21. Diabetisk koma
21.1. Hyperglykæmi mister bevidstheden begyndende symptomer træthed, hyppige vandladninger og glukose i urinen
22. Farmakologi
22.1. SSA deligation
22.1.1. Videre delegation
22.2. De 3 rigtige
22.3. De 7 rigtige
22.3.1. Den rigtige patient, det rigtige lægemiddel, rigtige dosis, rigtige administationsområde, rigtige tidspunkt, rigtige information og rigtige lægemiddelform
22.4. Sundhedsloven
22.5. Medicindispension
22.6. Pro medicin
22.7. FMK
23. Arbejdsmiljø
23.1. Arbejdsmiljørepræsentant AMIR og tillidsrepræsentant
23.2. APV
23.3. Arbejdsmiljøcertificering ikke væsentlige problemer, sikre og udvikler, sundhedsfremmende, medarbejder inddraget, dokumentation
23.4. Ergonomi
23.4.1. De 3 næser