1.1. Hvornår og hvordan: I 630, da flere af beduinstammerne på den arabiske halvø sluttede forbund med Muhammed
1.2. Kabaen og qibla: Muhammed kunne rense og indvie kaba'en som centrum for dyrkelsen af Gud. Qibla er muslimernes bederetning, som Muhammed ændrer bederetning fra Jerusalem til Mekka efter erobringen.
2. Kalifatet
2.1. Definition: Det politiske system, som blev skabt efter Muhammeds død. Efter hans død overgik det formelle lederskab af umma'en til skiftede stedfortrædere (kaliffer).
2.2. De fire retledede kaliffer: Abu Bakr, Muhammeds svigerfar og fortrolige (kalif 632-634), Umar (kalif 634-644), Uthman (kalif 644-656) og Ali (kalif 656-661). Tiden under deres ledelse opfattes som en islamisk guldalder, hvor bl.a. Koranen blev samlet.
2.3. Arabisk fyrstedynasti: Kalifatet udviklede sig til et arabisk fyrstedynasti, hvor kalifværdiheden gik i arv inden for slægterne umayyaderne (frem til år 750 med hovedsæde i Damaskus) og abbasiderne (fra 750-1258 med hovedsæde i Bagdad).
2.4. Kalifatet i Osmanner-riget/Tyrkiet: Fra 1300-tallet bliver Osman-dynastiet dominerende indenfor islam. I 1517 blev den osmanniske leder, sultanen, også kalif og dermed overhoved for sunni-muslimer. i 1920'erne dannedes den moderne republik, Tyrkiet, og kalifatet blev opløst.
3. Mekkaperioden
3.1. Åbenbaringernes primære indhold: den ene Gud (monoteisme), en forestående dommedag og menneskets ansvar for de svage i samfundet.
3.2. Omgivelsernes reaktion på åbenbaringerne: Hans lære udfordrer de eksisterende politiske og religiøse autoriteter, og muslimerne kommer i konflikt med den ledende stamme i Mekka, Quraysh.
4. Udvandringen til Medina
4.1. Hvem, hvad, hvorfor og hvornår: Muhammed bryder med Quraysh-klanen og foretager en udvandring (hijra) til Medina i 622. Muhammed skulle mægle i en konflikt mellem byens forskellige stammer og klaner.
4.2. Etablering af den muslimske umma: Umma er det muslimske fællesskab/menighed - en begivenhed, der efterfølgende blev sat som år 0 for den muslimske tidsregning.
4.3. Muhammed som politisk og religiøs leder: Med tiden blev Muhammed også politisk leder i Medina, som måtte forholde sig til religiøse modstandere, bl.a. jødiske grupper, der ikke anerkendte ham som profet. Fastsættelse af regler og retningslinjer for den nye Umma samt krigstogter med bl.a. Quraysh-klanen i Mekka.
5. Sunni og shia
5.1. Splittelsens grundlag: Uenigheder i den tidlige umma vedrørende valget af profetens efterfølger (kalif). En gren ønskede, at den nye leder skulle være i familie med profeten (hans fætter, Ali), men i stedet vandt den anden gren, der mente, at kaliffen skulle vælges blandt ledende medlemmer af umma'en, blot vedkommende videreførste profetens sunna (eksempel). Ali blev den 4. kalif, mens han af shi'iterne opfattes som den første retmæssige leder af umma'en med betegnelsen imam ("leder").
5.2. Majoritet og minoritet: Sunni-muslimerne udgør godt 90% af verdens muslimer og er majoritet. Shia er minoritet, men i lande som Iran, Irak og Bahrain er shia-muslimerne i overtal.
5.3. Særligt for shia: Martyriet, imamerne opfattes som nær-guddommelige og med en særlig evne til at udlægge Koranens og Allahs vilje.
