immunsystemet

1. Det indre forsvar

1.1. Uspecifikke (Bekæmper alt ukendt)

1.1.1. Fremmede - Virus og bakterier. På overfladen findes forskellige proteiner, kulhydrater og glykoproteiner = Antigener

1.1.2. T-dræberceller - Genkender celler som udstiller antigener i MHC receptoren --> Celler dræbes (-ved at pumpe osmotisk aktive stoffer ind i cellen så den sprænges)

1.1.3. Makrofager (monocyt) - Genkender mikroorganismer og antigener der har påhæftet antistoffer og som befinder sig udenfor celleren (slimhinder, bold, mave) --> Fagocytose (æder..)

1.1.4. Neutrofile Granulocytter - Tiltrækkes af stoffer som bakterier udskiller - Tiltrækkes at stoffer som trænger ud af beskadiget celler --> Fagocyterer mikroorganismer og skadet celler

1.1.4.1. Basofile Granulicytter/mastceller:

1.1.4.1.1. -> Histamin: Boldkar bliver gennemtrænglige

1.1.4.1.2. -> Heparin: Blodet størkner ikke

1.1.5. Eosinofile granulocytter - Omringer parasitter og nedbryder dem

1.1.5.1. Komolement: - Kemiske stoffer..

1.1.5.1.1. - Enzymer som laver hul bakterievægge så bakterien dør

1.1.5.1.2. - Stoffer der gør boldkarrene mere gennemtrængelige

1.1.5.1.3. - Signalstoffer som tiltrækker immunforsvarets celler

1.1.5.2. Defensiner: Kemiske stoffer

1.1.5.2.1. - Gruppe af nedbryder enzymer der ødelægger membranen på mikroorganismerne

1.2. Specifikke (Genkender fremmedlegemer)

1.2.1. Egne - Almindelige celler. På overfladen findes receptor (MHC) som fortæller om cellen er - Rask - Inficeret - en fremmed

1.2.2. Det uspecifikke immunforsvar giver et vist forsvar mod fremmede mikroorganismer. Det kan ikke skelne de forskellige mikroorganismer fra hinanden og er derfor ikke et stærkt immunforsvar, men det virker med det samme og giver kroppen tid til at udvikle det specifikke immunforsvar.

1.2.3. Det specifikke immunforsvar som kan skelne mellem forskellige mikroorganismer, angriber mere effektivt netop den mikroorganisme, der invaderer kroppen.

1.2.4. Lymfesystemet:

1.2.4.1. Trillioner af hvide blodlegemer cirkulerer i lymfesystem og vævsvæskerne

1.2.4.2. Lymfesystemet består af lymfekar og lymfoide organer (dele af immunforsvaret - lymfeknuderne, brislen og milten)

1.2.4.3. Lymfevæsken stammer fra den væske der presses ud af kapillærerne i forbindelse med stofudveksling mellem blod og væv.

1.2.4.4. Der produceres 1-2 liter lymfe/døgn som returneres til blodkredsløbet i de store vener på siden af halsen

1.2.5. Receptorer og antigener:

1.2.5.1. Alle immunforsvarets celler har overflademolekyler (antigener) til genkendelse og igangsættelse af reaktioner (Vævstypeantigener). Disse bruger immunforsvaret til at identificere raske kropsceller, fremmede mikroorganismer eller kropsceller der er inficeret af en fremmed mikroorganisme

1.2.5.2. Vigtige receptor-molekyler er MHC I og II - disse molekyler bruges til en antigen-præsentation altså at udstille antigener – bliver brugt i reguleringen af immunforsvaret

1.2.5.3. Hvert menneske har sit eget unikke MHC-I molekyle som findes på alle celler – det kaldes vævstypeantigener da stor betydning ved transplantationer.

1.2.5.4. Det vigtigste vævstypesystemer er AB0-systemet og MHC

1.2.5.5. T-celle receptoren (TCR) genkender antigener som er bundet til MHC

1.2.5.6. CD8 hjælpemolekyle (på T-dræber celler) bindes kun til MHC I

1.2.5.7. CD 4(på T-hjælpe celler) kan kun bindes til MH II

1.2.6. Det specifikke forsvar Antigener og genkendelse:

1.2.6.1. Alle immunforsvarets celler har overflademolekyler til genkendelse og igangsættelse af reaktioner (Vævstypeantigener) MHC I (findes på overfladen af alle kroppens celler – fortæller hvad foregår inde i cellerne) MHC II (findes på overfladen af makrofager og B-lymfocytter – fortæller hvad der foregår uden for cellerne)

2. guldkorn til immunsystemet

2.1. Antigener

2.1.1. Overfladestoffer (f.eks.proteiner) på mikroorganismer som kan sætte en immunreaktion i gang

2.2. MHC 1

2.2.1. Receptor på alle kroppens celler som udstiller antigener hvis cellen er inficeret med en mikroorganisme

2.3. MHC 2

2.3.1. Receptor på overfladen af makrofager og B-lymfocyttrt. Den udstiller antigener som findes uden for cellerne, altså i bold, lymfe eller vævsvæske.

2.4. TCR

2.4.1. T-celle receptor som findes på T-dræberceller og T-hjælperceller. Receptoren kan genkende de antigerner der udstilles af inficerede celler og makrofager

2.5. CD4

2.5.1. Dannes i knoglemarven og modnes i Thymus. Inddeles i T-hjælpeceller, T-dræberceller og T-hunskeceller

2.6. CD8

2.6.1. Hjælpe-receptor (co-receptor) på T-dærberceller som genkender MHC i på inficerede celler

2.7. Lymfocytter

2.7.1. En gruppe af celler som udgør det undre specifikke forsvar og som alle har receptorer på deres overflade. Receptorerne kan kobles til et specifikt antigen

2.8. T-lymfocytter

2.8.1. Hjælpe-receotor (co-receptor) på T-hjælpeceller genkender MHC II på makrofager

2.9. B-lymfocytter

2.9.1. Hjælpe-receotor (co-receptor) på T-hjælpeceller som genkender MHC I på inficerede celler

3. Ydre forsvar

3.1. Huden. Bakterier, virus, svampe og parasitter elsker fugt, varme, og god pH - Men vi har huden til, at beskyde kroppen da huden er tør - sej - Lav pH

3.2. Slimhinder i næse og hals

3.3. Øjne - Tårevæske med bakterie nedbrydende enzymer og antisoffer

3.4. Kvindes skede - Lavt pH

4. Formål - at beskytte med sygdomme og bekæmpe dem

4.1. Bekæmper bakterier, virus, svampe og parasitter

4.2. Beskytter mod andre fremmede molekyler

4.3. Fjerner skadet celler og væv

4.4. Angriber cancerceller

5. Bakterie

5.1. Opbygget af: - Cellemembran - Plasmid - Ribosom - Kromosom - Cellevæg

6. Virus

6.1. Opbygget:

6.1.1. Nøgen virus: - overflademolekyer - Kapsid (en protrinskal) - Arvemateriale (DNA eller RNA)

6.1.2. Kappevirus: - overflademolekyer - Kapsid (en protrinskal) - Arvemateriale (DNA eller RNA) - Kappe (Rest af værtscellens)

7. Immunforsvaret ved en virsusinfektion:

7.1. 1. En makrofag fagocyterer virus

7.2. 2. Ved hjælpe af MHC II-molekyler udstiller makrofagen virus-antigener, som derved kan bindes til en T-celereceptor (TCR) og CD4 på en T-hjælpecelle. T-hjælpecelle stimuleres således til deling og aktivitet, fordi makrofagen udskiller signalstoffet interleikin 1, og fordi T-Hjælpecellen opdager det fremmede antigen på makrofagens overflaede

7.3. 3. T-hjælpecellen aktiverer ved hjælp af signalstoffer flere makrofager, så de kan fagocyttere flere virus

7.4. 4. B-lymfocytter har antistoffer på deres overflade, og den B-lymfocytter med antistoffer der passer til antiget, kan bindes til det fremmede antigen. Herefter udstilles antigenet ved hjælp af B-lymfocyttens MHC II-molrkyle. Det aktiverer T-hjælpecellerne til at producere signalstiffer som aktiverer B-lymfocytterne

7.5. 5. Når B-lymfocytter sktiveres, deler de sig og bliver til relativt få B-huskeceller

7.6. 6. Når B-lymfocytterne deler sig, dannes der relativt mange pkasmaceller

7.7. 7. Plasmacellerne producerer antistoffer mod de fremmede antigener

7.8. 8. Antistofferne sætter sig på antigenerne på virus og lammer der ved virus

7.9. 9. Makrofager æder virus og bundet antisoft

7.10. 10- T-hjælpeceller aktiverer T-dræderceller ved hjælp af signalstoffet imterleukin 2

7.11. 11. T-dræbercellerne dræber de celler der er blvet inficeret med virus, fordi T-dræbercellerne opdager at der er fremmmedantigen på overfladen af de inficficerede celler. De inficerede celler udstiller nemlig virusantigener ved hjælp af MHC I-molekyler, og T-dræbercellerne har en T-cekkereceptor og et CD8 molekyle der kan bindes til det udstilleded virusantogen, hvorefter den inficereded celle dræbes af T-dræbrtcellen

7.12. 12. T-hjælpecller deler sig, og nogle bliver til T-huskeceller