De 4 skrivepædagogikker

Kom i Gang. Det er Gratis
eller tilmeld med din email adresse
Rocket clouds
De 4 skrivepædagogikker af Mind Map: De 4 skrivepædagogikker

1. Normative sprogsyn (tekstens mikroniveau)

2. Procesorienteret skrivepædagogik (tekstens makroniveau) karakteristiske brug af *åbne spørgsmål, som har spillet en betydelig rolle i forbindelse med de seneste årtiers udbredelse af „den procesorienterede skrivepædagogik

3. *Tekstorienteret fokus

4. *Procesorienteret fokus

5. Genrepædagogik

6. et normativt syn på sproget, vil man være tilbøjelig til at fokusere på fejl og mangler i elevteksterne

7. Retskrivningsordbogen spillede som sådan en central rolle i lærerens vejledning af eleverne, og resultatet blev de velkendte „røde streger til markering af stave- og tegnsætningsfejl i elevernes tekster.

8. Hensigten med denne type spørgsmål er ifølge én af den procesorienterede skrivnings mest kendte fortalere, nordmanden Olga Dysthe, at bringe eleven til selvstændig vidensproduktion Det bagvedliggende læringssyn er *konstruktivistisk og interaktionistisk, hvilket kort fortalt vil sige, at der gøres op med forestillingen om, at lærerens vigtigste opgave er at fylde fiks og færdig „statsautoriseret viden på elevernes passivt modtagende hjerner

9. Kan forandres over tid, og opfattelsen af, hvordan og hvor meget de bør følges ad

10. Anderkendt regel

11. Læreren som autoritet og ekspert i forhold til elever og forældre

12. tager udgangspuntk i elevens egne tanker om teksten

13. Forskrivning Selve skrivningen Omskrivning/redigering

14. * Støtte til skriveprocessen i form af konkrete genremodeller og genrebeskrivelser

15. Et synligt mål for skrivningen - og dermed klare(re) kriterier for den efterfølgende respons

16. Et fokus på såvel tekstens * makro- som mikroniveau.

17. Genrekoderne omhandler nemlig både overordnede tekstniveauer (såsom tekstformål, afsender-modtager-forhold og komposition)

18. Den traditionelle skrivepædagogik har, med sit fokus på mikroniveauets stave- og tegnsætningsfejl, ofte dræbt skrivelysten hos eleverne. Derudover har den haft for lidt fokus på, hvad der kendetegner den gode tekst på makroniveauet og på skrivning som kommunikation. Omvendt risikerer den procesorienterede tilgang at være for åben og for lidt konkret, når det gælder om at opstille tydelige skrivefaglige mål for eleven. De positive responsstrategier og synliggøreisen af skrivningens forskellige faser kan have stor betydning for elevens motivation, men er ikke i sig selv garanter for, at eleven opnår viden om, hvad det vil sige at skrive hensigtsmæssige og vellykkede tekster i mange forskellige kommunikationssituationer.

19. Til sidst er den australsk inspirerede genrepædagogik, i kraft af sine synlige læringsmål og støttende genrebeskrivelser, nævnt som en fremtidsmulighed for skrivepædagogikken.

20. Australsk genrepædagogik udspringer af den såkaldte „funktionelle grammatik". Denne sprogvidenskabelige retning interesserer sig for, hvordan mennesker bruger sproget til at skabe betydning i forskellige sociale sammenhænge. En grundtanke inden for den funktionelle grammatik er, at sprogets betydning altid er afhængig af den situation, som sproget indgår i. Meningen med en given tekst opstår med andre ord ikke kun i kraft af teksten selv, men også i forbindelse med den omgivende kontekst