Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

Kom i gang. Det er Gratis
eller tilmeld med din email adresse
Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer af Mind Map: Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

1. Hvad bruger vi vandet til?

1.1. Landbrug

2. Ideer til forsøg

2.1. Rensning af vand på forskellige måder

2.1.1. Kalkrensning

2.1.2. Fordampning af vand

3. Holdninger til drikkevandet

3.1. Pestisider

4. Bæredygtighed

4.1. Vugge til grav. Eller vugge til vugge

5. Hvad er vand?

5.1. Vandets kredsløb

5.1.1. Vandet fordamper, kommer op som skyer, og falder derefter som regn, sne eller havl, i enten havet eller på land. Vandet der lander på land, siver langsomt ned i jorden hvorefter, vi pumper det op, pumper det ud til forbrugerne. Derefter renser vi det, og pumper det tilbage i havet.

5.2. Det periodiske system

5.3. Flydende, fast og damp

5.4. Vand er opbygget af molekyler

5.4.1. Hvert vandmolekyle er opbygget af to hydrogenatomer og et oxygenatom.

5.4.1.1. H2O

6. Gletscher i verden

7. Vandets kredsløb

7.1. nitrogenens kredsløb

8. Hvor findes vand?

8.1. Saltvand

8.1.1. Havene

8.2. Kun 2,6 % af alt vand på kloden er ferskvand.

8.2.1. Ferskvand

8.2.1.1. Søer

8.2.1.2. Floder

8.2.1.3. Isen

9. Hvordan får vi vores drikkevand?

9.1. Hvordan kommer de senere generationer til at få deres drikkevand?

9.2. Hvordan kan vi rense vandet?

9.2.1. På vandværket luftes grundvandet for at tilføre oxygen og for at fjerne luftarter som svovlbrinte (H2S), metan (CH4) og kuldioxid (CO2). Grundvandet løber også gennem et filter af sand, så stoffer som jern (Fe) og mangan (Mn) filtreres fra, før det skal bruges som drikkevand. I nogle tilfælde er det nødvendigt at tilsætte kemikalier som fx klor for at sikre rent drikkevand.

9.3. Hvordan får vi drikkevandet nu?

9.3.1. Det meste kommer fra undergrunden

9.3.1.1. Regnvand siver ganske langsomt ned gennem jordlagene, og det samles som grundvand i undergrundens jordlag. Herfra kan vi pumpe det rensede og rene vand op.

9.3.1.2. I mange andre lande har man ikke længere rent grundvand, og derfor er drikkevand efterhånden et af klodens helt store problemer, fordi der bliver mangel på ordentligt vand til at forsyne verdens befolkning.

10. Hvem mangler vand nu

10.1. Hvem kommer til at mangle vand i fremtiden?

11. Regler

11.1. Verdensmål

12. Klimaændringerne

12.1. Stigende temperature

13. Spildevand

14. Syreregn

14.1. PH verdi

14.2. Syreregn af co2

14.2.1. H2O + CO2 = H2CO3

14.2.1.1. Vand + luft = kulsyre

14.3. Syreregn af produktion

14.3.1. SO2 + 2H2O = H2SO4

14.3.1.1. Svovldioxid + Vand = Svovlsyre

14.3.2. 2NOX + H20 = 2HNO3

14.3.2.1. Nitrogen-oxider + Vand = Salpetersyre)

15. Den blå planet

15.1. Mest saltvand

15.2. 70% af jordens overflade er vand

15.3. 3% saltvand, 3/4 is

16. Landbruget

16.1. Landbruget er med til at forurene grundvandet, med husdyrgødning, kunstgødning og sprøjtegifte.

16.2. Nogle gårde bruger kvælstof (N) som "pakkegas" hvilket vil sige at de bruger det til at beskytte deres afgrøder mod fordavring. Når kvælstofen bliver skyllet ud, bliver det i vandet, og det kan gøre drikkevandet, sundhedsskadelig.

16.2.1. Kvælstof er også med til at give næring til flere alger i både søer, fjorde og have, så der kan opstå iltsvind. Fisk og andre vanddyr dør.

16.3. Et andet problem, som landbruget er udfordret med, er bekæmpelse af ukrudt og skadedyr i afgrøderne. Mange landmænd bruger pesticider til at fjerne det. Dette kan også være et problem på grund af at hvis han bruger flere pesticider, end planterne kan nå at optage, vil det sive ned i grundvandet.

16.4. I Danmark skal man have godkendt sine pesticider, før man må bruge dem. De godkendte pesticider forrener ikke hvis man bruger dem rigtigt.

16.4.1. Der er fastsat grænseværdier for, hvor store mængder pesticider der må være i drikkevandet. Målet er, at der slet ikke er noget. På samme måde er der skrappe regler for, hvor meget nitrat og hvor mange bakterier der må være i vores drikkevand.