1. Bindinger
1.1. kovalente bindinger
1.1.1. En kovalent binding betyder at atomerne i den kovalente binding deler et eller flere elektronpar i mellem sig. Af den grund kaldes kovalente bindinger også for elektronparbindinger.
1.2. metalbindinger
1.3. ionbindinger
1.3.1. En ionbinding er en kemisk binding mellem ioner. Et ion opstår ved at atomer eller molekyler afgiver eller optager et elektron fra et andet atom/molekyle. Herefter tiltrækkes de til hinanden, altså positive og negative tiltrækkes til hinanden.
1.4. oktetreglen
1.4.1. alle grundstoffer forsøger at opnå oktetreglen - altså at få 8 elektroner i yderste skal.
2. Metaller
2.1. Påvisning af metalegeskaber
2.1.1. varmeledende: forsøg med metal over bunsenbrænder, termometer og evt. sammenlign med stykke af træ
2.1.2. elektriskledende: forsøget med et elektrisksystem (lysende pærer)
2.1.3. metalglans; forsøg med at pudse metal blankt med ståluld
2.1.4. formbar: forsøg med f.eks. ståltråd, som kan bukkes. gerne med sammenligning.
2.2. rust (korrosion)
2.2.1. rust hedder korrosion ved alle andre metaller end jern
2.2.2. Når jern ruster, er det for at det vender tilbage til sin naturlige tilstand. når jern skal blive til rust, bliver det til jernioner (Fe2+)
2.2.3. rust kræver vand og ilt fra luften
2.2.4. Reaktionsskema for jern: Fe+O2+H2O -> Fe(OH)3 = rust (jernhydroxid)
2.2.5. Spændingsrækken
2.3. lodning, svejsning og hærdning
2.3.1. Lodning er en sammenføjning af flere metalstykker ved at lade et smeltet loddemetal forbinde sig med metalstykkerne.
2.3.2. Ved svejsning sættes der strøm til metallet, og svejseren rører metallet, hvor det kortsluttes
2.3.2.1. Se hvilken der er stærkest??
2.3.3. Hærdning man varmer et metal op, og laver en hurtig nedkøling på den måde bliver det stærkere og hårde
2.4. Forsøg
2.4.1. Forsøg Hvilket søm ruster mest? i luft, i vand, i saltvand, i destilleret vand, i kogt vand. - Jern Ruster Galvanisering-putte andet metal rundt om et søm så det ikke ruster. Lodning Spændingsforskel - i forhold til spændingsrækken
3. Organisk kemi
3.1. Destillation
3.1.1. Ved destillering varmer man noget op, og sorterer de forskellige stoffer, som er blandet i råolien. Man varmer råolien op flere gange, så de forskellige stoffer bliver sorteret fra, pga. deres forskellige koge- og smeltetemperaturer.
3.1.2. Destillation er en metode til adskillelse af væsker eller faste stoffer med forskellige kogepunkter. Adskillelsen foregår ved at opvarme blandingen i en beholder, indtil et af stofferne fordamper. Dampen afkøles til fortætning, og kondensatet opsamles i en separat beholder.
3.1.2.1. forsøg: opvarm noget salt vand over en bunsenbrænder og lad det fordampe over i et regensglas. Fysik forsøg: Destillation af saltvand
3.2. Cracking
3.2.1. Når man cracker råolie, knækker man molekylerne over i stykker, så det bliver til noget andet. Hvis man nu cracker Butan, får man to alkaner med to C'er hver, og derved får man 2 Ethan.
3.2.1.1. Forsøg craking af etanol (alkohol): formel C2HsOH. i monokyle modellen er det hunden = Det skal man så have craket til mindre bestanddele. Kig i video for opstilling (perleglatelisater). Efter craking skulle det blive til ethan og man kan eventuelt prøve at sætte ild til det. https://www.youtube.com/watch?v=tFahGGCrqTQ
3.3. Afstemning
3.3.1. - der skal være lige mange atomer/ioner på begge sider af reaktionspilen - der må ikke ændres i de sænkende tal i formlen. - der må kun sættes koefficienter foran reaktanter og produkt (reaktant siden er den til venstre og produkt siden er den til højre)
3.3.2. FX: Dinitrogen og dihydrogen = N2 + H2 --> NH3 - da de 2 stoffer reagerer og bliver til amoniark: N2 + H2 --> NH3 det vil sige der kun er et n på højre side men på venstre er der to mens på højre side er der tre H og på venstre er der kun to. derfor er der ingen af dem der er afstemt. 1: N2 + H2 --> (2) NH3 så der er to på hver side. 2: her kigger man på hydrogen atomerne og der er nu 6 hydrogen atomer da man ganger 3 og 3 som giver seks på højre side = N2 + H2 --> (2) NH3. 3: for at få det afstemt skal man have seks hydrogen atomer på den venstre side og det gør man sådan = N2 + (3) H2 --> (2) NH3 da man ganger 3 · 2 = 6
4. Bølger
4.1. lysbølger
4.1.1. Hvidt lys indeholder alle farver: Himlens og regnbuens farve kommer af sollys, der rammer noget, hvis molekyler sidder tættere end luft. Når lyset rammer sådan et objekt, spredes lyset ud i regnbuens farver.
4.1.2. Behøver ikke stof for at brede sig
4.1.3. Røntgenstråler, lysbølger og gammastråler er elektromagnetiske bølger (udbredes i lufttomt rum)
4.1.4. Energien i lys måles i joule
4.2. vandbølger
4.2.1. bølger rammer lige ind på stranden: bunden tager fat i bølgen, når den kommer ind på lavt vand = den ene ende af bølgen, som er længst ude, bevæger sig hurtigere end den anden ende
4.2.1.1. https://www.youtube.com/watch?time_continue=76&v=Y_EYPY4h594 viser at 2 cirkelbølger interfererer med hinanden og laver inteferensstriber:
4.3. lydbølger
4.3.1. Fortætning: luft, som skubber til luft
4.3.1.1. Jo tættere molekyler sidder, jo hurtigere bevæger lyden sig.
4.3.2. Frekvens: afgør lydens tonehøjde
4.3.3. lydens fart i luften ved stuetempratur
4.3.3.1. 340 m/s = tabelværdien (det rigtige tal): det man sammenligner med gennemsnittet
4.3.3.1.1. FORSØG: https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=izAPxthVjhY stående lydbølge med en stemmegaffel og et resonansrør
4.3.4. Behøver ikke stof for at brede sig
4.4. bølgeformlen: V = λ (lambda) · fart
4.4.1. lambda = bølgetop til bølgetop alts bølgelængden
4.4.2. farten = bølgelænden · frekvensen
4.4.3. V = hastigheden i m/s
4.5. begreber
4.5.1. tværbølger
4.5.1.1. Svinger på tværs af udbredelsesretningen
4.5.2. længdebølger
4.5.2.1. svinger på langs af udbredelsesretningen
4.5.3. stående bølger
4.5.3.1. En stående bølge er den bølge der ikke udbreder sig. Det er en stående bølge fordi det er 2 faste punkter den svinger fra. I bølgen har vi knudepunkterne som er dem der rammer på den vandrette linje (stillestående)
4.5.3.2. stående bølger i elastik Det første er at vise stående bølger i en elastik med hjælp af en frekvensgenerator. Det giver gode muligheder for at snakke om stående bølger, knudepunkter og måle farten på bølgens udbredelse gennem materialet.
4.5.4. svinginger
4.5.4.1. En svingning er inden for fysik en ujævn bevægelse. En svingning har en svingningstid, frekvens, amplitude og andre egenskaber fra bølgen.
4.5.4.1.1. svingningstid
4.5.4.1.2. amplitude
4.5.5. frekvens
4.5.5.1. antal svingninger pr. sekunder - angives i hertz (hz)
4.5.5.1.1. Fx: hvis der er 2 svingniger på en tegning så passer det med at der hvert halve sekundt er en svingning det vil sige = 2 svininger pr sekund = 2 hertz
4.5.6. udbredelsesretning
4.5.6.1. bølgeudbredelse, i fysikken er en betegnelse for hvor bølgen starter til slut altså fra A til B
4.5.7. Konstruktiv og destruktiv interferens
4.5.7.1. Konstruktiv: to bølgetoppe, som mødes og bliver til en større bølge
4.5.7.2. Destruktiv: når en bølgetop og en bølgedal mødes, og vandet bliver stillestående
4.5.7.3. Interferens: når to bølger passerer hinanden
4.6. Egenskaber
4.6.1. kan bøje om hjørner
4.6.2. reflekteres (kastes tilbage - ekko)
4.6.3. Gå igennem hinanden (alle bølger)
5. Energi
5.1. energikilder
5.1.1. solceller
5.1.1.1. Opbygget af n-lag og p-lag
5.1.1.1.1. n-lag = silicium og fosfor atomer (har en overskydende elektron)
5.1.1.1.2. p-lag = silicium og boratomer (mangler en elektron)
5.1.1.1.3. elektroner fra n-laget bevæger sig ned til p-laget, og der dannes et elektrisk felt mellem de to plader. n-laget bliver derfor positivt, fordi den har flere protoner end elektroner, og p-laget bliver negativt, fordi den har flere elektroner end protoner.
5.1.1.2. Solen udsender fotoner
5.1.1.2.1. fotonerne skaber elektrisk felt og slår elektronerne fri i p-laget, og de bevæger sig op i n-laget. da sendes de overskydende elektroner i n-laget videre og bliver anvendt som vekselstrøm (elektricitet og varme)
5.1.2. vindenergi
5.1.2.1. vindenergi i Danmerk
5.1.2.1.1. i danmark har vi god mulighed for vindenergi fordi vi bor et sted på jordklode med meget højtryk og lavtryk - det sender vestenvind ind over land.
5.1.2.2. jo højere vindhastighed jo mere energi er der i vinden, det er derfor der er mange vindmøller på havet
5.1.2.3. vindmøllens opbygning
5.1.2.3.1. På vindmøllens top sidder et mølle hus. Inde i møllehuset sidder en generator som vingerne for til at dreje rundt og derfor laver det energi.
5.1.2.3.2. vingerne på vindmøllen har formen som på en flyvemaskine fordi på den runde side bliver der en større længde mellem molekylerne hvilket gør at luftrykket bliver mindre. det skaber et sug som for møllen til at dreje.
5.1.3. vandkraft
5.1.3.1. Vandkraft udnytter den energi, der er tilstede i vandets bevægelse,
5.1.4. kernkraft
5.2. nyttevirkning
5.3. energiformer
5.3.1. termisk = varme
5.3.2. eletrisk = el og strøm
5.3.3. kinestisk: bevægelsesenergi
5.3.4. potentiel = beliggenhedsenergi - hvis du har en bold der ligger på en bakke top og skal til at trille ned.
5.3.5. kemisk: kemi
5.3.5.1. kemisk energi er den energi der frigives hvis et stof som benin, olie eller mad forbrændes (når noget reagerer med noget andet)
5.3.6. stråling: lysenergi
5.3.7. kerne: atomenergi
5.4. strøm
5.4.1. FORSØG: strøm ved hjælp af magnet og bevægelses energi https://www.skoletube.dk/video/976329/Strøm-ved-hjælp-af-magnet-og-bevægelses-energi