1. Begreber
1.1. Ontologi
1.1.1. En gren af filosofien (metafysikken) som beskæftiger sig med spørgsmål omkring det tilblivende og det værende. Hvilke entiteter kan siges at eksistere? Hvordan kan vi klassificere dem? "Beings": - Hvad er det? - Hvordan er det? - Hvor meget er det? - Hvor er det?
1.2. Epistemologi
1.2.1. En gren af filosofien der beskæftiger sig med teorier om viden. - Hvad er viden? - Hvordan kan viden opnås? - Hvad vil det sige at vide noget? - Hvordan ved vi at vi ved noget?
1.2.2. Epistemisk relativisme er en position hvori viden kun er valid til den specifikke kultur/samfund/person (ramme)
1.3. Ontoepistemologi
1.4. Videnskabelig Realisme (ift. Barad)
1.4.1. En videnskabelig realist tror på at videnskabelige teorier er i stand til at give svar på verdenens ontologi. Så længe vi kan "nå" den objektive verden.
1.5. Konstruktivisme
1.5.1. En teoretisk forståelse/synspunkt omkring naturen af viden - altså en epistemologsik tolkning. Mening, og altså viden opstår i interaktionen mellem menneskers forestillinger/ideer og det som erfares.
1.6. Relativisme
1.6.1. Der findes ikke objektive, universelle sandheder. Rettere har hver position sine egne sandheder.
1.7. Realisme
1.7.1. Der findes ontologiske sandheder og ikke konstruerede begreb
1.8. Repræsentationel realisme (Repræsentationalisme, Epistemologisk dualisme)
1.8.1. En filosofisk position som siger at den verden vi ser ikke er virkeligheden, men en indre repræsentation af virkeligheden. Herigennem kan vi kun kende (have viden om) vores fortolkninger af objekterne i verdenen pga. synets slør (Veil of Perception)
1.9. Performativity(iflg. Barad)
1.10. Material-discursive practices
1.10.1. En benævnelse for måden hvorpå materialitet og diskurs er sammenvævet i praksisser.
2. Agential Realism (Barads Ontoepistemologiske rammeværk)
2.1. “Experimenting and theorizing are dynamic practices that play a constitutive role in the production of objects and subjects and matter and meaning.”
3. Barads egen videnskabsteoretiske position
3.1. Non-representationalist realism
3.2. En ontologi der ikke tager “ord” og “ting” for givet
3.3. En epistemologi der ikke finder sandhed gennem “ord” og “ting” korrelation.
4. Citater
4.1. Praksisser
4.1.1. "Practices of knowing are specific material engagements that participate in (re)configuring the world" (s.91)
4.2. Haraway s. 94 om den diffraktive metode
4.2.1. "diffract the rays of technoscience [and other social practices] so that we get more promising interference patterns on the recording films of our lives and bodies"
5. Indledning
5.1. Kapitel gennemgang
5.1.1. Efter en gennemgang af agential realism vil hun diskutere dette begreb iforhold til forskellige cases involverende forskellig teorier, blandt andet feminsitisk teori.
5.2. Løsnoter
5.2.1. Her diskuteres et skuespil ved navn Copenhagen som omhandler et betydningsfuldt (men ukendt) møde mellem Bohr, hans kone Magrethe og Heisenberg. Dette var under anden verdenskrig da tyskland var i færd med at udvikle atomvåben.
5.2.1.1. Heisenbergs forståelse af usikkerhedsprincippet består i at vi ikke kan kende en partikels position OG momentum på samme tid. Barad siger her at dette er en erkendelse af “momento”s eksistens på samme tid som målingen af position. Hvorimod Bohr..
5.2.1.2. Bohr tolker usikkerhedsprincippet som en kvalitet af universet, altså fysikkens love. Når vi måler position så ophører momentum med at eksistere. Den ene udelukker den anden.
5.2.1.2.1. “(...) given a particular measuring apparatus, certain properties become determinate, while others are specifically excluded. Which properties become determinate is not governed by the desire or will of the experimenter but rather by the specificity of the experimental apparatus.” (Barad, s. 19)
5.2.2. Barad skriver i forlængelse af usikkerhedsprincippet om bevæggrundet for moralsk dom. Hun skriver her (via analogi om usikkerhed) at man ikke kan basere en dømmelse af et individ på udelukkende handlinger eller udelukkende intentioner, men at dette må gentænkes på en ny måde.
5.2.3. Tages Bohrs udtalelse alvorligt skal vi gentænke, kausalitet og i forlængelse heraf magt. Og yderligere agens, etik og videnskab!
6. Kapitel 1
6.1. Barad ligger ud med at forklare hvorfor videnskab og videnskabsstudier er så uenig. Hun forklarer at videnskaben næsten udelukkende afklarer det ontologiske og beskæftiger sig meget lidt med epistemologi. Det er netop omvendt for humaniora. Her benægtes ikke ontologiske sandheder men deres beskaffenhed.
6.2. De videnskabelige realister og socialkonstruktivisterne deler troen på repræsentationalisme.. Rouse kritisere dualismen..
6.2.1. "(...) both scientific realists and social constructivists believe that scientific knowledge (using multiple representational forms such as theoretical concepts, graphs, particle tracks, and photographic images) mediates our access to the material world; where they differ is on the question of referent, whether scientific knowledge represents things in the world as they really are (i.e., nature) or objects that are the product of social activities (i.e., culture), but both subscribe to representationalism." (Barad on Rouse 1996, s. 48)
6.2.2. Rouse fortsætter kritikken ved at sige at repræsentationalismen er en linguistisk efterladenskab af Descartes. Han fortsætter ved at forholde sig kritisk til antagelsen i dualismen at egne tanker overhovedet kendes
6.2.2.1. "If there is no magic language through which we can unerringly reach out directly to its referent, why should we think there is nevertheless a language that migically enables us to reach out directly to its sense or representational content?"
6.3. Ian Hacking
6.3.1. Ian HAcking definere 'virkelig' som noget der kan manipulere med verdenen eller os - "We shall count as real what we can use to intervene in the world to affect something else, or what the world can use to affect us" (s. 50)
6.3.1.1. Hacking definere selv to typer realisme hvoraf han kun 'tror på' den ontologiske.
6.3.1.1.1. Ontologisk realisme: Realisme omkring entiteter
6.3.1.1.2. Epistemologisk realisme: Realisme omkring teorier
6.4. Niels Bohr
6.4.1. Theorizing, like experimenting, is a meterial practice.
6.5. “Indeed, as Butler and Bohr emphasize, that which is excluded in the enactment of knowledge-discourse-power practices plays a constitutive role in the production of phenomena - exclusions matter both to bodies that that come to matter and those excluded from mattering.”
6.5.1. Dette som Barad uddyber er ikke blot et spørgsmål om inklusion men et spørgsmål om magt og hvordan det forståes! - Hvordan teoretiseres det politiske og det sociale?
7. Kapitel 2
7.1. 'Diffraction'
7.1.1. Barad anvender dette begreb til at introducere os for et analytisk værktøj til at se og respondere til effekten af forskellighed. Altså hvordan to ting intra-agere med hinanden.
7.1.2. Diffractive methodology
7.1.2.1. Et metafor som Barad benytter til at beskrive hendes metodologiske måde at læse og forstå med og gennem ("reading insight through one another..") s. 71 Diffraction står her overfor begrebet refleksivitet/refleksion som en slags forskydning af en kopi modsat diffraction som er skabelse af nye mønstre.
7.1.2.2. Diffraction som 'object of investigation' og andre gange som 'apparatus of investigation" Jeg tror hun mener at diffraction vil blive undersøgt som eksperiment OG som interaktionen af ideer/genstande/etc.
7.1.3. Hvorfor Diffraction over reflection?
7.1.3.1. Tabel s. 89-90
7.2. Agential ralism
7.2.1. "According to agential realism, knowing, thinking, measuring, theorizing and observing are materiel practoces of intra-acting within and as part of the world. What do we learn by engaging in such practices? We do not uncover preexisting facts about independently existing things as they exist frozen in time like little statues positioned in the world. Rather, we learn about phenomena - about specific material configurations of the world's becoming." (s 91)
8. Kapitel 3
8.1. "Measuring matters"
8.1.1. Her forklares hvordan observation og 'det observerende' i virkeligheden er meget mere komplekst end som så. Hun kommentere på realismens forståelse af observation som værende 'gennemsigtig observation" og siger at dette er en umulighed. Hun udfolder her Bohr's 'agencies of observation' og 'objet of observation' (Se højre). Det som observere kan ikke klart adskilles fra det som observeres! Genlæs fra s. 106
8.1.1.1. 'Object of observation' er selve den ting eller det fænomen som der undersøges.
8.1.1.2. 'Agencies of observation' er det apparatur/enheder/systemer som der anvendes til at lave observationer af objektet
8.1.2. Heisenberg påstår i hans 'usikkerheds princip' at den komplementære egenskab af en foton (position eller momentum) ikke kan kendes idet den ene observeres. Hertil siger Bohr at der bliver implikeret at den komplementær egenskab eksistere overhovedet hvilket Bohr siger er umuligt da det er en påstand om at momentum overhovedet eksistere simultant med position i målingsøjeblikket. Bohr siger det handler om 'Indeterminisme' (ukendbarhed) og ikke 'Usikkerhed' som Heisenberg påstår.
8.2. 'Fænomener'
8.2.1. Fænomener betyder her ikke blot det observerede objekt men også det fysiske arrangement der er involveret i observationen af objektet. Fænomen dækker altså 'enheden'/'helheden' af det som observeres med og det observerede, da disse er uadskillelige.
8.2.2. Fænomener opstår altså i 'intra-aktionen' mellem det observerende og det observerede, se 'Intra-aktion'