1. Until It Sleeps
1.1. Musikvideoen "indtil det sover" varer 4 min. og 36 sek. In this short time, the video tells of something of the most central in the Bible; netop synd og tilgivelse. It may, among other things, because the narrative technique is built on known stories, people and symbols from the Bible and art history.
1.2. Fortælingen
1.2.1. Slangen fra paradiset have, Adam og Eva, Kunstskabenstræ, æblet, stald- Jesus fødsel, korsfæstet, tornekrans, fod vask- jomfru Maria, krybbespil, engle og disciple
1.3. Centrale scener
1.3.1. Hvorfor bliver Eva og Adam syndige, da de spiser æblet? Fordi de er blevet forbudt at spise af kunstskabenstræ. (grådighed)
1.3.1.1. Hvad er straffen for at spise æblet fra "Træet til kundskab om godt og ondt"? De bliver forvist.
1.3.1.1.1. Beskriv, hvad der sker med Adam og Eva, efter æblet er plukket. Hvordan ser de ud, og hvad gør de? Hvad skal det udtrykke? De føler sig flove over at være nøgne.
1.4. Persongalleri
1.4.1. Hvad gør hun, og hvordan har hun det? Hun lægger med hoved på hans fødder imens hun græder
1.4.1.1. Hvordan er hun beskrevet? Maria Magdalene er en af de figurer i Bibelen, som vi synes, vi kender bedst. en kvinde, der havde et kærlighedsforhold til Jesus, men forestillingen om hende som særlig tæt på Jesus er nu meget ældre. Allerede i den tidlige kristendom optræder hun i apokryfe evangelier som en særligt indviet discipel, der får helt særlig indsigt fra Jesus selv. Det kan man blandt andet læse i Mariaevangeliet, som er opkaldt efter hende. Det kan måske dateres helt tilbage fra det andet århundrede efter Kristus. Til gengæld har hun en anden og meget væsentlig betydning, som Det Nye Testamente fortæller om. Hun er nemlig ifølge Johannesevangeliet 20,1-18 den første, som møder Jesus, efter at han er stået op fra de døde. Maria Magdalene er beskrevet som en af de kvinder, som følger Jesus. Tre dage efter korsfæstelsen er hun taget ud i den have, hvor han blev begravet i en klippehule for at salve hans lig, som man gjorde dengang.
1.4.1.1.1. Læs derefter Kvinden i farisæerens hus, Luk 7, 36-50 og forklar med dine egne ord, hvad der sker. En af farisæerne indbød Jesus til at spise hos sig, og han gik ind i farisæerens hus og tog plads ved bordet. Nu var der en kvinde, som levede i synd i den by. Da hun fik at vide, at han sad til bords i farisæerens hus, gik hun derhen med en alabastkrukke fuld af olie, stillede sig grædende bag ham ved hans fødder og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med olien.
1.5. Ind i symbolerne
1.5.1. Undersøg, hvad æblet som symbol står for. æble, symboliserer bl.a. ungdom, kærlighed, frugtbarhed, udødelighed, men også fristelse, synd, død og menneskets uhæmmede videbegær.
1.5.1.1. Folkene smider noget, der højst ligner apples, efter Jesus. Hvordan skal det tolkes? menneskets uhæmmede videbegær
1.5.1.1.1. Undersøg, hvad "Livets træ" er. Livet træ er et træ, og hvis man spiser af det for man uendeligt liv
1.6. Maleriet i videoen
1.6.1. Videoens instruktør, Samuel Bayer, er tydeligt inspireret af den hollandske maler Hieronymus Bosch, der levede i 1400-tallet. Hans billeder viser ofte en verden, der er befolket af underlige væsener, dyr og mennesker i en besynderlig blanding. Det er en verden, der er på kanten af fortabelse. Der er tale om en klar reference til Bosch, fordi instruktøren af "Until it Sleeps" låner af malerens univers. Man kalder det intertekstualitet, når der er en sådan dialog mellem film, malerier, billeder og tekster. For at forstå musikvideoens reference til Boschs univers skal man kende til hans malerier.
1.6.1.1. Maleriet "The Garden of Earthly Delights" består af tre billeder. Beskriv overordnet, hvad der foregår på hvert enkelt billede. Billedet 1: hvor Adam og Eva er i paradiset have og alt er godt Biledet 2: verden blev skab og mennesker formerede sig, så der kom flere og flere liv på vor jord Billede 3: krig, folk dør
1.6.1.1.1. Giv de tre billeder en overskrift. Paradiset, livet på vor jord, krig
2. Op på begreberne
2.1. Synd og tilgivelse bliver i Bibelen udlagt på forskellige måder. I Det Gamle Testamente bliver synden beskrevet gennem Adam og Evas syndige bid af æblet. I Det Nye Testamente gennem korsfæstelsen af Jesus, der tilbyder mennesket soning og tilgivelse for synden. Fortolkninger af de bibelske fortællinger om synd er der også flere af. Tre af de mest markante personer i kristendommens historie Paulus, Augustin og Luther forstår begreberne på hver sin måde.
2.1.1. Paulus og synd
2.1.1.1. Paulus (ca. 10 e.Kr-67 e.Kr) var oprindeligt jøde, nærmere bestemt farisæer (et medlem af et religiøst parti blandt jøderne). Han forfulgte de første kristne. Men på et tidspunkt fik han ifølge Bibelen en åbenbaring, hvor han hørte Jesus tale til sig. Paulus omvendte sig til kristendommen og blev en af de vigtigste personer i udformningen og udbredelsen af den kristne tro.
2.1.1.1.1. Synd handler i en kristen forståelse om at vende sig bort fra Gud og tro, at man kan selv. En af de første til at sætte tankerne om det syndige menneske i system var Paulus.
2.1.2. Augustin og Arvesynden
2.1.2.1. Augustin levede 354-430 e.Kr. Han regnes som en af de vigtigste kirkefædre, der var med til at udforme kristendommen, som den kendes i dag. Augustin formulerede tanken om arvesynden.
2.1.2.1.1. Alle mennesker er som følge af arvesynden dømt til evig fortabelse, hvis ikke Gud forbarmer sig og tildeler dem frelse. Begrebet arvesynden har været en vigtig del af kristendommen, lige siden Augustin første gang formulerede sine tanker om det. Arvesynd, som Augustin formulerede det, handler om, at alle mennesker er syndige, fordi Adam og Eva spiste æblet fra "Træet til kundskab om godt og ondt". På den måde kom synden ind i verden og har siden været i alle mennesker.
2.1.3. Luther og det syndige liv
2.1.3.1. Luther indleder en reformation af kristendommen. I begyndelsen af 1500-tallet gjorde Luther oprør mod den katolske kirke og paven i Rom. Luther mente, at man ikke kunne blive frelst ved sine gerninger, fx køb af afladsbreve. Derimod skulle frelsen alene være afhængig af tro. Disse tanker var tæt på at koste Luther livet, men i stedet endte han som grundlægger af den protestantiske tro, som bl.a. den danske folkekirke bygger på.
2.1.3.1.1. Synd er ikke kun en defekt, som mennesker fødes med på grund af Adam og Evas første synd. Ifølge Luther er hele menneskets tilværelse syndig. Det er hele forholdet til Gud, der er blevet ødelagt. Martin Luther formulerede sine tanker om synd i forlængelse af både Paulus og Augustin. Luther mente dog samtidig, at mennesket på samme tid er syndigt og frelst. Mennesket er syndigt som følge af arvesynden fra Adam og Eva, men samtidig forudbestemt til frelse og tilgivelse, fordi Jesus tog synderne på sig ved korsfæstelsen. Ifølge Luther er der en risiko for fortabelse, men kun hvis mennesket udelukker sig selv fra frelsen. Gud vil ifølge Luther gerne frelse alle.
2.1.4. Jesus og tilgivelse
2.1.4.1. Jesus blev født i Nazaret omkring år 0. Han levede som prædikant med det formål at sprede budskabet om, at Guds rige var nær. Han gjorde op med den strenge lovreligion, som bl.a de jødiske farisæere efterlevede på denne tid. I kristendommen tror man på Jesus som Guds søn, og han bærer derfor navnet Kristus, der betyder "den salvede" eller frelseren. Det er en hovedtanke i kristendommen, at Jesus med sin død på korset tager menneskets synder på sig og frelser det.
2.1.4.1.1. En lignelse er ofte en hverdagshistorie, der fortæller tilhørerne om et genkendeligt emne. Med lignelserne ville Jesus løfte tilhørernes forståelse et trin op. Lignelser er sammenligninger mellem hverdagen og Gudsriget – både det himmelske gudsrige og det jordiske gudsrige, hvor mennesker lever i kærlighed og tilgivelse. Der er ca. 50 lignelser i Det Nye Testamente. Nogle er ganske korte, mens andre er længere fortællinger.
3. Synd i dag
3.1. Ordet synd leder straks tankerne hen på noget gammeldags, hvor man skal underkaste sig og pine sig selv med alt det, man har gjort forkert. Begrebet siger nok ikke det moderne menneske så meget. Men kan man alligevel tale om en moderne synd, som præger vores tid? Man siger, at vi lever i det "senmoderne samfund". Det vil sige, at samfundet for længst har gjort op med mange af de gamle traditioner og værdier, fx religion. I skal her arbejde med artiklen Senmoderne synd, der giver et bud på, hvordan begrebet synd kan bruges i dag.
3.1.1. Hvorfor mener han, at ordet synd er blevet et dødt begreb? I mange år har vi danset ballet rundt om det af angst for at virke fordømmende. Og så er begrebet og ordet blevet ”dødt” mellem hænderne på os
3.1.1.1. Hvorfor skal man ifølge Mikkel Vold igen tale om synd i kirken? Man overlader derved folk til sig selv med deres dårligdomme og deres konstatering af, at der er forhold her i tilværelsen, som er af negativ art, og som man som menneske er ansvarlig for; fordi det er syndige handlinger, vi som mennesker begår
3.1.1.1.1. Hvilke moderne synd nævner han som de vigtigste? I prøver i vores tid at være vores egen lykkes smed. I vor tid ender det så ofte med, at vi finder områder, som vi dyrker helt hysterisk for at få kontrol over dem – eksempelvis spisning og kropsdyrkelse.
3.2. Spisning
3.2.1. I det moderne samfund er den kristne tanke om det arvesyndige menneske ikke i så høj kurs som tidligere. Derimod er der fokus på at leve sit liv på den rigtige måde. At leve det gode liv. At gøre det rigtige. Hvis der er en rigtig måde at leve på, er der også en forkert. Kan det at leve forkert sammenlignes med at leve syndigt?
3.2.1.1. Hvad er ifølge artiklen førhen blevet forbundet med synd? Synd har traditionelt været sammenkædet med seksualdrift og kønsliv. Sådan er det ikke mere. Munden, og dermed maden, er blevet det syndige i vore dage
3.2.1.1.1. Hvilke eksempler giver artiklen på, at mad er den nye synd? De har lavet en sund chokolade, hvor "syndighed og sundhed har indgået et fornuftsægteskab"
3.3. Selvtilstrækkelighed
3.3.1. I sangen ”Science Fiction og familien” synger det danske band Nephew følgende sætning i omkvædet: ”Hvem der bare ku’ klare sig med hjælp fra sig selv.” Det kunne være en kritik af det moderne menneske, som er selvtilstrækkeligt. Altså en type menneske, som tror, at det kan alt selv og har styr på alt.
3.3.1.1. Kan man kalde selvtilstrækkelighed for en moderne synd? Ja, det kan man godt da, man også skal tænke på andre og ikke være egocentreret
3.3.1.1.1. Hvordan kommer denne selvtilstrækkelighed til udtryk i dagligdagen? Giv konkrete bud på situationer, hvor mennesker opfører sig selvtilstrækkeligt. man er ligeglad med andre for man har sig selv og det er nok
3.4. Travlhed
3.4.1. Læs artiklen De travle har gjort sundheden til en selvstændig værdi fra Kristeligt Dagblad. Hvordan kommer travlheden ifølge artiklen til udtryk i hverdagen? Det er de veluddannede danskere, der er de mest aktive motionsløbere. Det er samtidig dem, der har dårligst tid
3.4.1.1. Hvorfor er motion så vigtig for de travle danskere? Muligheden for en personlig udfordring står næstøverst på listen over argumenter for den intensive træning. Den veluddannede middelklasse og øvre middelklasse sidder ofte i videnstunge job, hvor der ikke er nogen øvre arbejdstid. På jobbet bliver de gode til at organisere projekter. Den måde at organisere tiden på tager de med ind i fritidslivet, hvor de ikke nøjes med at dyrke sport, men gør træningen til et projekt, hvor de typisk ønsker at udvikle sig.
3.4.1.1.1. Overvej, om denne travlhed går ud over nogen. I så fald hvem? Er travlhed en moderne synd? Det kan gå ud over ens arbejdspartnere, så ja travlhed kan være en synd, da det kan irritere andre