Energiomsetning i levende organismer

Kom i gang. Det er Gratis
eller tilmeld med din email adresse
Energiomsetning i levende organismer af Mind Map: Energiomsetning i levende organismer

1. forsøg

1.1. Formål med forsøget: Hvad vil vi vise? vi vil vise fotosyntese og respiration

1.2. Hypoteser: Hvilke farveskifte forventer vi - og hvorfor? den første starte ud med at være gul fordi det bromthymolblåt bliver gult når der er co2 i. vi forventer den bliver blå igen fordi planten skal lave ilt. Vi forventer at korntollen til den første bliver ved med at være gul fordi der ikke er en plante til at lave co2 om til o2. Den med respiration forventer vi at den går far blå til gul fordi den ikke får sollys og derfor udleder co2 så farven på vandet bliver gult. kontrollen forventer vi bliver ved med at være blå fordi der ikke er en plante til at lave respiration.

1.3. Konklusion: Passer resultaterne med hypoteserne? Hvad kan vi konkludere ud fra det? Hvis det ikke passer, hvad kan så være gået galt? det virkede ikke helt og det måske fordi der var hul i propperne og selvom vi dækkede det med sølvpapir kunne der måske alligevel være sivet co2 og o2 ind og ud af reagensglassene.

1.3.1. Forsøgsdesign: Hvad har vi i reagensglassene og hvorfor? Husk billede - husk at bruge ordet bromthymolblåt (indikator). i de to første reagensglas har vi en med danskvand, vand, bromthymolblåt, vandpest. Det andet af de to første reagensglas er en kontrol. Der er præcis det samme i som den første bare uden plante, og det er for at se om det er planten som laver noget. I de to sidste glas er der vand, bromthymolblåt, og vandpest, og så skal den i sølvpapir. Det andet er en kontrol hvor der er det samme i bare ikke en plante.

2. respiretion

2.1. Nor platen ravel respiration Indexer de ilt til at spalte sukkermolykylerne så den ka få energi som den primert benytter sig af om natten.

3. Fotosyntese

3.1. Fotosyntesen Fotosynten sker i plantens grøncorn. hvor at den optager co2 fra luften og vand fra jorden. Ved hjælp af energi fra solen danner planten ilt og sukker.

4. Kikærter

4.1. Atmosfærens indhold: 78% nitrogen 20% ilt 0,04% kuldioxid.

4.1.1. CHO kulhydrat 1 g. 4 kcal. COH N protein 1g. 4 kcal. bælg planter meget protein fordi de får meget nitrogen ved hjælp af bakterier og der er meget nitrogen i protein CHO fedt 1g. 9 kcal. C2H5OH alcohol 1g. 7 kcal de indeholder de samme stoffer men molekylerne er meget forskellige. De er allesammen organiske stoffer fordi de alle sammen indeholder C, H og O. Vi kan brænde alle tingene af.

4.2. Der er 19 gram protein pr. 100 gram i kikærter

5. Organiske stoffer

5.1. fedt

5.1.1. sundt fedt= omega 3 og 6 men meget 3 og lidt mindre 6 vigtigt med forholdet imellem dem. Finder omega 3 i primært fede fisk. omega 3 bruges til at opbygge hjernen, 50% af hjernen er fedt og 1/3 del af det er omega 3.

5.1.2. Der er 9 kacl i et gram fedt

5.2. kuhydrat

5.2.1. Monosarkarid fx. glukose desarkarid- laktose , frugtose.

5.2.2. disarkarid fx. laktose, frugtose.

5.2.3. Der er 4 kacl i et gram kulhydrat

5.3. protein

5.3.1. Aminosyre

5.3.1.1. Der er 8 isensiele aminosyre som vi skal ha tilført til kroppen. De tovl kan vi selvprodocere.

5.3.2. Der er rigtig mange proteiner i belgplanter

5.3.3. Mange proteinrige produkter skal tilberedes før de kan udnyttes til fulde.

5.3.4. protein består af aminosyre. 20 forskellige aminosyre. 8 er essentielle dvs. vi skal have dem igennem kosten og de andre 12 laver kroppen selv. kroppen producere 250000 forskellige proteiner. spis Ca. 50 gram protein hver dag. Protein bruges til opbygning af kroppen, iltbærer, hormoner og muskler. Meget protein i æg, kød, bælgplanter og fisk. Vigtigt når man træner hårdt. Muskelfibre nedbrydes ved træning protein bygger op. udnyttes best opvarmet/tilberet.

5.3.5. Der er 4 kacl i et gram protein