Energiomsætning i levende organismer

Kom i Gang. Det er Gratis
eller tilmeld med din email adresse
Rocket clouds
Energiomsætning i levende organismer af Mind Map: Energiomsætning i levende organismer

1. Fotosyntese

1.1. forsøg

1.1.1. - At vi fjerne co2 eller tilføje co2

1.1.2. - i to af reagensglassene er der co2, bromtymolblåt og danskvand og i en af regensglassene er der en plante og planten ville lave O2. I de andre reagensglas er der H2O, bromtymolblåt og en plante i den ene, som vil lave respiration.

1.1.3. - De reagensglas som er halv pakket ind i sølvpapir starter begge to med at være gule og dem med planten skulle blive blå og den anden skulle blive ved med at være blå, og dem som var helt pakket ind i sølvpapir startede med at være blå og den som har planten i skulle forblive blå og den anden skulle blive gul.

2. Respiration

2.1. Der er bakterier rodknoldene som hjælper med at få nitrogen op i planten og så får bakterierne sukker. Det kaldes symbiose = samarbejde mellem to organismer = fordel for begge.

2.2. Bælgplanter (ærter, bønner og linser) indeholder meget protein.

2.3. N = Nitrogen

2.4. P = Fosfor

2.5. K = Kalium

2.6. Atmosfærens indhold

2.6.1. O2 (ilt) = 21%

2.6.2. CO2 (kuldioxid) = 0,04%

2.6.3. N2 (nitrogen/kvælstof) = 78%

2.7. Planter har brug for Nitrogen/kvælstof, fosfor og kalium.

2.8. - Udvalgt de bedste - krydsning mellem to gode planter - genmoditiære/gensplejse

3. Organiske stoffer

4. Overvægt

5. Biodiesel

6. Biobrænsel

7. Biogas

8. Kompost

9. Næring

9.1. Kulhydrat

9.1.1. Man får hurtig energi, hvis man spiser kulhydrater. De mindste kulhydrater, er dem som nedbrydes og optages hurtigt i blodet. Det er fx druesukker og frugtsukker. De findes i sodavand, slik og frugt. Større kulhydrater nedbrydes langsommere i kroppen. Det gælder fx stivelse, der findes i brød, pasta og kartofler. Kostfibre er også kulhydrater, men de nedbrydes stort set ikke, men de giver en god mæthedsfølelse og skubbe maden gennem fordøjelsessystemet. Grøntsager, rugbrød og havregryn indeholder mange kostfibre.

9.2. Protein

9.2.1. Koppen er opbygget af en kvart million forskellige proteiner, men består kun af 20 aminosyrer. Vores krop kan kun fremstille 12 af de 20 aminosyre. Og de sidste 8 essentielle skal man have igennem kosten. Proteinmolekyler er store. De kan være fra ca. halvtreds til flere hundrede aminosyrer lange. Der er meget protein i kød, bælgplanter, æg og fisk.

9.3. Fedt

9.3.1. Der er 2 slags fedt som kroppen ikke kan lave, det er omega-6 og omega-3. Omega-6 findes i planteolier og omega-3 som der er lidt mindre af er fede fisk. Et højlandskvæg kød er fyldt med omega-3 Halvdelen af hjernen er fedt og en fjerdedel af det fedt består af omega-3. Fedtopløselige vitaminer kan ikke optages i kroppen uden fedt, og visse hormoner er også afhængige af fedtindholdet i kroppen. Det gælder fx det kvindelige kønshormon. Fedt indgår fx i nerveceller og i alle cellemembraner.

9.4. Stivelse

9.5. Monosakkarid

9.6. Disakkarid

9.7. Der er næreringsstoffer i kulhydrater, proteiner og fedtstoffer. Kulhydrater og fedtstoffer er vigtige energikilder for kroppen, mens proteiner primært bruges til byggematerialer til F.eks muskler.

9.8. Vitaminer og mineraler

9.8.1. Vitaminer og mineraler er vigtige byggematerialer i kroppen. Vitaminer indgår i vigtige stoffer der styrer fordøjelsen. Mineraler som fx jern bruges i opbygningen af hæmoglobin i blodet, og kalk er en vigtig bestanddel i knogler og tænder.

9.9. Vand

9.9.1. Kroppen består af ca. 60% vand. Vand indgår dog i en lang række processer i kroppen, og er afgørende for reguleringen af din kropstemperatur. Du skal bruge ca. 2½ liter vand pr. dag. Du får tilført ca. 1 liter med kosten, mens resten skal drikkes ved siden af kosten.

10. Kikærter