1. Typer af vælgere
1.1. Marginalvælger
1.1.1. Førstegangsvælger
1.1.2. Vælgeren, der i tvivl om hvor krydset skal sættes
1.1.3. Skifter ofte parti eller kandidat
1.2. issue voter
1.2.1. bestemt politisk emne
1.2.2. Bestemt issue
1.3. Kernevælger
1.3.1. Vælgeren der har sat sit kryds ved samme parti flere gange
1.4. Classvoter
1.4.1. Når man stemmer efter hvilken klasse, man hører til. Fx arbejderklassen (socialklasse)
1.4.2. vælgeren der stemmer ud fra hvilken klasse vælgeren føler sig og hvad der gavner vælgeren bedst selv, kan være på baggrund af arbejde💦💦
2. Rational choice teorier om vælgeradfærd
2.1. Downs vælgeradfærdmodel
2.1.1. Egeninteresse
2.2. Pocketbook voting
2.2.1. Den retrospektive stemme adfærd. Økonomiske overvejelser spiller en central rolle i rationelle teoriers forklaringer på vælgernes adfærd.
2.3. Issue voter
3. Personfaktorens betydning
3.1. Et udtryk for at politikeres personlighed får betydning for hvordan vælgeren stemmer
3.2. Personfaktoren fokuserer på partiets leder, og i hvilken grad han/hun opfattes
4. teorier om vælgeradfærd
4.1. Den socialpsykologiske teori om vælgeradfærd
4.1.1. Handler om at der har været en Indflydelse i forhold til ens valg fra de tætteste
4.1.2. Individuelt perspektiv
4.1.2.1. Betragtes som en udtryksfuld (ekspressiv) handling --> følelser og loyalitet afgør valget
4.2. Den klassiske sociologiske teori om vælgeradfærd
4.2.1. Gruppetilhørsforhold frem for individuelle forhold, har størst forklaringskraft
4.2.1.1. Vælgerens adfærd præges af de sociale gruppetilhørsforhold
4.2.1.2. Udtryk for den socialiseringsproces, som vælgeren har oplevet i den klasse, som vedkommende deler social og økonomisk situation med
4.3. Downs model
4.3.1. Det er ikke dem der lover mest, men holder sine løfter
4.3.2. Nyttemaksimering = om vælgeren har opnået størst nytte
4.3.2.1. Vælgeren stemmer på det politiske parti, som harmonerer bedst med vælgerens økonomisk rationelle betragtning om, hvor han eller hun opnår mest velstand
4.4. Micighan model
4.4.1. - Michigan modellen en anerkendt model til at analysere vælgernes adfærd. Modellen er bygget op op omkring en række sociologiske faktorer der tilsammen kan forklare partiidentifikationen Vægt på den det enkelte vælger( individuelt perspektiv)
4.4.2. Langtidsfaktoren
4.4.2.1. Udgøres af de elementer der drejer sig om vælgerne sociale gruppetilhørshold, om familiens påvirkning, men også selve vælgernes partiidentifikation
4.4.3. Korttidfaktoren
4.4.3.1. Vælgernes personlige holdninger til en politisk kandidat eller holdning til bestemte politiske emner eller sager
4.4.4. Partiidentifikationen
4.4.4.1. - det centrale element i Michigan modellen - Et udtryk for en af vælgernes psykologiske identifikation med et politisk parti, uden at der behøver at være tale om medlemskab af partiet Noget man kan arve af sine forældres partipolitiske identifikation