[Radioaktivitet]

1. Hvad opdagede Henri Becqurerel

1.1. At uran udsender stråling

1.1.1. Han kaldte uran for radioaktivitet

1.2. Hvornår opdagede han det? og hvad var han

1.2.1. i 1896 opdagede han det

1.2.2. Han var en fransk fysiker

2. Atomkerner

2.1. Når antallet af protoner er større end 83, bliver atomkernen ustabil, fordi kernekræfterne ikke længere kan opveje protonernes frastødning af hinanden.

2.2. Alle atomkerner som har mere end 83 protoner er radioaktive

3. Baggrundsstråling

3.1. geigertælleren tæller i 100 sekunder i ioniserende stråling i fysiklokalet.

3.1.1. den bipper stadig selv om der ikke er noget radioaktivt i lokalet.

3.2. geigertælleren registere baggrundsstrålinger der kommer fra jorden og os selv.

3.2.1. der kommer mest menneske stråling på hospitalsbehandlinger.

3.3. der kommer også meget stråling af atombomber når de prøvespringer bomberne.

3.3.1. beton, gipsplader og andre byggematerialer har også baggrundsstråling da de er lavet af uran og thorium

3.4. i Danmark har vi 12 stationer der måler baggrundsstrålingen dagligt så vis der kommer mere stråling kan vi hurtigt gøre noget ved det.

3.5. man måler strålingen i kroppen med sievert.

4. Stråling

4.1. Stråling kan f.eks. elektroner eller små atomkerne

5. Tre slags stråling

5.1. Alfa partikler

5.1.1. På Risøs alfa-kilde står der Am-241, fordi den radio-aktive kilde er en americium-isotop med 241 kerne partikler. 241 95 Am er et ud af mange eksempler på et nuklid, der udsender alfa-partikler.

5.1.2. Alfa-partikler består af to protoner og to neutroner. Det er helium-kerner.

5.1.3. Når 241 Am udsender en alfa-partikel, ændrer atom kernen sig. Grundstofnummeret falder to, fordi der forsvinder to protoner fra kernen. Kernetallet falder fire, fordi der også forsvinder to neutroner. Der dan nes et nyt grundstof, neptunium, 237 93 Np

5.1.4. Når en alfa-partiekl bevæger sig i luft, skaber den ca 40000 ioner på 1 cm,

5.1.5. Hver gang alfa-partiklen støder ind i en elektron, mister den lidt energi. alfa-partiklen kan højst bevæge sig ca 10 cm i luft, før den har mistet al sin energi

5.2. Der eksisterer tre slags ioniserende partikler: Alfa, beta og gamma.

5.3. Beta partikler

5.3.1. Risøs beta kilde er strontium-isotopen 90 38 sr. beta partiklerne stammer ikke fra de elektroner der kredser omkring atomkernen, men de kommer fra selve kernen

6. stop en halv

6.1. Gamma-stråler er i familie med røntgen-stråler

6.1.1. Gamma-fotoner har mere energi end røntgen-fotoner, og de er farligere.

6.1.1.1. Man kan undersøge, hvor gennemtrængende alfa-, beta- og gamma-partiklerne er, ved at placere for skellige materialer mellem den radioaktive kilde og geigertælleren.

6.1.1.1.1. Papir er tilstrækkeligt til at stoppe alfa-partikler, aluminium kan stoppe beta-partikler, mens der skal bly til at stoppe gamma partikler

7. Radon

7.1. Det bevæger sig op af jorden og ud i atmosfæren

7.2. Radon er en radioaktiv luftart, som dannes i undergrunden.

7.3. Hvis der siver radon op i et hus, kan det ophobe sig i indeluften.

8. celler påvirkes

8.1. levende væv bliver ramt af ioniserende stråler, 19 dannes der ioner i cellerne. Tonerne kan påvirke ?O cellernes styring

8.1.1. de kan blive dele sig og blive til kræftceller

8.1.2. Hvis strålerne påvirker en kønscelle, kan der opstå genetiske skader i arvemassen

8.1.2.1. resultatet bliver misdannede børn. Testikler og æggestokke kan også blive ødelagte, så personen bliver steril

9. halveringstid

9.1. Et radioaktivt stof har en halveringstid. Det er den Radium i gram 3 tid, der går, før halvdelen af stoffet er omdannet til 4 et nyt stof.

9.2. Hvis man f.eks. har 100 gram afradium 5 isotopen 2Ra, vil halvdelen, altså 50 gram, af stof- fet være henfaldet om 1.600 år

9.3. Halveringstiden er derfor 1.600 år. Går der yderligere 1.600 år, er der kun 25 gram Ra tilbage.