1. Forurening
1.1. Luftforurening
1.1.1. Mennesker udledning af CO2 når vi trækker vejret er ikke et af de ting der skader luften fordi det er en del af økosystemet at mennesker udleder C=2
1.1.1.1. i lande som e.eks kina ser man at de går rundt med masker for mund og næse
1.1.1.1.1. når det regner ned transporteres forureningen fra luften også ned i små regndråber
1.2. Jordfourening
1.2.1. Dyr der har været udsat for meget antibiotika-behandling kan have konsekvenser for jorden fordi deres afføring også går ned i rødderne
1.2.1.1. affald der bliver smidt i naturen kan have konsekvenser fordi det kan tage lang tid at nedbryde
1.3. Vandfourening
1.3.1. Pesticider kan komme i grundvandet og forurene
1.3.1.1. Affald kan igennem lange perioder til sidst ligge nede ved stranden og ende ude i vandet
1.3.1.1.1. Medicin som os mennesker indtager kommer ud igen gennem afføring og ender i kloakkerne og kan derfra forurene nogle steder
1.4. før man kan kalde noget forurening skal det komme ud i naturen ved hjælp af menneske aktivitet
1.5. Direkte udledning
1.5.1. køre i bil er f.eks direkte udledning
1.5.1.1. dvs når du selv udleder stoffer direkte ud i atmosfæren og naturen
1.6. Indirekte udledning
1.6.1. hvor du f.eks køber produkter som har været igennem lange processer og har igennem der udledt mange stoffer
1.6.1.1. Dvs når du køber noget der har været del i udledning af stoffer
2. Økosystemer
2.1. Levende organismers samspil med døde organiske materialer
2.1.1. Alle økosystemer har en balance mellem levende organismer og kemiske stoffer omkring dem
2.1.1.1. Når organismer dør udskilles forskellige stoffer
2.1.2. Abiotiske døde
2.1.2.1. vejrforhold
2.1.2.1.1. beliggenhed
2.1.3. Biotiske levende
2.1.3.1. alt levende har celler
2.1.4. Alle levende organer indeholder C+H
2.2. Økosystemets udviklinger
2.2.1. Påvirkes inde og udefra
2.2.1.1. Mennesker er med til mange ændringer af forskellige økosystem, f.eks når vi fælder træer, så fjerner vi levegrundlaget for mange dyr og planter
2.3. Fælles for økosystemer
2.3.1. Alle har vand i kredsløb
2.3.1.1. alle økosystemer har græsningsfødekæde
2.3.1.1.1. Alle økosystemer består af levende organismer og døde materialer
2.3.1.1.2. En græsningsfødekæde er en fødekæde, der starter med planterne.
3. Pesticider og antibiotika
3.1. nødvendigt for produktionens fremgang
3.1.1. Kunstgødning for stabilitet af udbyttet
3.1.1.1. mod forebyggende sygdomme
3.1.1.1.1. Fællesbetegnelse for alle sprøjtegifte og derefter kan de være specialiseret(blive lavet til noget specielt)
3.2. Konsekvenser for pesticider
3.2.1. Nedsivning til grundvandet
3.2.1.1. Helbred
3.2.1.1.1. Pesticider er fedtopløselige stoffer og er svært for kroppen at nedbryde
3.3. Antibiotika
3.3.1. Lægemidler mod uønsket bakterier
3.3.1.1. Der kan komme resistente(de bliver immune)
3.4. pesticider og antibiotika i det økologiske landbrug
3.4.1. Stramme regler
3.4.1.1. Kun brug af sprøjtemidler hvis der er fare for afgrøder går tabt
3.4.1.1.1. Kun sprøjtes med stoffer som findes i naturen
3.4.2. Dyr skal tilses af en dyrlæge før brug af antibiotika
3.4.2.1. Efter brug af antibiotika skal der gå op til 4 uger før slagteri
4. (stof)kredsløb
4.1. Atomer og molekyler fungere som næringsstoffer for planterne
4.1.1. Forsvinder aldrig men omdanner sig
4.2. Alle økosystem indeholder
4.2.1. Carbon(C)
4.2.1.1. Nitrogen (N)
4.2.1.1.1. Fosfor (F)
4.3. Energi i et kredsløb
4.3.1. Energien strømmer rundt i forskelliege kredsløb
4.3.1.1. F.eks når en plante opfanger energi igennem fotosyntesen og et dyr spiser planten og et andet dyr så spiser det dyr osv... Overføres ikke kun næringsstofferne men også energien
4.3.1.1.1. Solen i fotosyntese omdannses til energi og føres videre i kredsløbet
4.3.1.1.2. Energi fra solens lysenergi
4.4. Carbon
4.4.1. Carbon er et af de grundlag til at liv kan eksistere
4.4.1.1. fjerde mest almindelige stof i universet
4.4.1.1.1. Atmosfæren indeholder 0,04% carbon
4.5. Nitrogen
4.5.1. indgår i mange kemiske forbindelser
4.5.1.1. Atmosfæren indeholder 78% nitrogen
4.5.1.1.1. Indgår i alle proteiner
5. Tropisk regnskove
5.1. Temperatur
5.1.1. Aldrig frostgrader
5.1.1.1. Bladene mangler ikke vand og falder derfor aldrig på samme tid= skoven er altid grøn
5.1.1.1.1. Regnskove findes både i: tempereret, subtropisk og tropisk klima.
5.2. Næringsstoffer
5.2.1. Næringsfattig
5.2.1.1. Afhængig af næringsstoffer over jorden
5.2.1.1.1. Træers rødder opsamler gerne direkte næringsstoffer når bladene lige er faldet
5.3. Nedbrydning
5.3.1. Regnskoves nedbrydningsproces er meget hurtig ( 5 uger ca)
5.3.1.1. Danmarks skove nedbryder meget langsomt ( 1-5 år)
5.4. Dyrearter
5.4.1. Mange af verdens dyr er fundet i regnskove
5.4.1.1. Dyrearter i luften, på og i jorden
5.5. Afhængig af hinanden
5.5.1. Alle dyr og planters processer er afhængig af hinanden
5.5.1.1. Planteædere har brug for planter/frugter
5.5.1.1.1. Planter har brug for dyr til at sprede deres frø
5.6. Begreber indenfor dette emne
5.6.1. Artsdiversitet: mange levende organismer
5.6.1.1. Nicher: levevilkår for at en bestemt art kan leve et bestemt sted
5.6.1.1.1. Yngelpleje: formål at sikre de kommende generationers overlevningsvilkår
6. Global opvarmning
6.1. Drivhuseffekten
6.1.1. når solen rammer jorden bliver der dannet varmestråler. Når de kortbølgede stråler går igennem drivhuseffekten bliver de omdannet til langbølgede stråler og kan ikke slippe ud igen
6.2. Forskel uden drivhuseffekten
6.2.1. Vi har i gennemsnittet en temperatur på 15 grader på jorden
6.2.1.1. Uden drivhuseffekten ville jorden blive 33 grader koldere og ende på -18 grader
6.2.1.1.1. Hvis jorden var så kold som -18 grader ville der ikke være flydende vand på hele jorden
6.3. Menneskeskabt
6.3.1. Problemet kommer når os mennesker udleder for store mængder af gasser
6.3.1.1. Carbondioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (dinitrogenoxid, N2O), ozon (O3) og carbonforbindelser, som indeholder fluor, chlor, brom eller jod (halocarboner), er nogle af de drivhusgasser, som mennesker udleder i atmosfæren.
6.3.1.1.1. Vanddamp bidrager med 75% af den samlede naturlige drivhuseffekt, Men som er øget med en stor mængde af carbondioxid har kæmpe ansvar for den ubalance der bliver skabt med klimaet
6.4. Carbondioxid
6.4.1. Bliver skabt af forbrændingsprocesser
6.4.1.1. Pga. af mængden af Carbondioxid er det et af de gasser der bidrager mest til drivhuseffekten
6.5. Metan
6.5.1. Metan kan findes på naturlige grundlag som prutter og omdannelse af naturlige materialer i haverne
6.5.1.1. Metan (CH4) bidrager 23 gange mere end Carbondioxid
6.6. De nordlige skader
6.6.1. Hvis jorden bliver varmere vil isen smelte
6.6.1.1. Vandstandene i havene vil stige om man taler om en stigning på 70-80 meter, det ville også resultere i landområder der vil blive oversvømmet
6.6.1.1.1. Mange dyr som: Levestederne for fx pingviner, sæler, isbjørne og fisk vil også miste levegrundlaget for hvor de bor
6.7. Havet bliver surt
6.7.1. Havet optager omkring 1/3 af den Carbondioxid der bliver udsluppet
6.7.1.1. Derfor vil der komme Carbonsyre (kulsyre) og PH-værdien vil falde stort
6.7.1.1.1. Et surt hav indeholder heller ikke meget kalk og mange dyr vil igen miste levegrundlaget
6.8. Strålinger
6.8.1. Solen udsender elektromagnetisk stråling.
6.8.1.1. Strålerne har forskellig bølgelængde og spænder over et vist spekter.
6.8.1.1.1. Menneskets øje kan opfatte en lille del af spektret ( lys eller anden elektromagnetisk stråling opdelt i farver efter bølgelængder, mens fx insekter og fugle opfanger andre bølgelængder og opfatter verden i andre farver end mennesket.
6.9. Ozon
6.9.1. I stratosfæren finder man på 10-50 km højde et luftlag med Ozon
6.9.1.1. Det er en giftig luftart med en skrap lugt
6.9.1.1.1. Ozon kan være skadeligt for planter og dyrs levevilkår men findes heldigvis ikke ofte i den nære atmosfære
6.9.2. Den bliver derfor kaldt "jorden solbriller"
6.10. UV- indeks og UV-stråler
6.10.1. UV-indekset er et udtryk for intensiteten af Solens ultraviolette stråling.
6.10.1.1. Indekset går fra 1-15, og i Danmrk ligger det på ca 7 på en skyfri sommerdag. Men jo tættere du kommer på ækvator jo højere bliver den
6.10.1.1.1. UV-stråler kan være skadelige for dine hudceller( der opstår bla. hudkræft også fra)
7. Befolkningsvækst
7.1. Produktion af mad
7.1.1. Flere og flere mennesker= Større resursebehov for mad,drikke osv
7.1.1.1. Der bliver faktisk produceret nok til atbrødføde alle
7.1.1.1.1. i Dag producere vi nok mad til 9. mia mennesker kan blive mætte
7.1.2. Produktion af drikke
7.1.2.1. Danmark henter drikke fra grundvandet, men ikke alle kan det
7.1.2.1.1. 70% af jordens vand er bundet i polernes is. Imens 30% af alt ferskvand findes som grundvand
7.2. Mad mangel og madspild
7.2.1. Mange ulandes sult grunder ikke at der ikke kan produceres men mangel på penge
7.2.1.1. Mange der har råd til mad smider ofte store mængder ud
7.2.2. 11% af verdens befolkning sultede i år 2017
7.2.2.1. Asien som fylder det meste af verdenen er der de fleste sultne mennesker befinder sig
7.3. Fejlernæring
7.3.1. Fejlnærring er mindst lige så farlig som mangel på mad
7.3.1.1. Mange børn og unge får ikke den rette mængde A-vitamin (jod og jern) og kan vokse op med sygdomme, retarderet vækst og hjerneudvikling og meget mere
7.4. sygdomme og vaccinationer
7.4.1. Diarre er en sygdom som mange dør af fordi det går hen og bliver til dehydrering
7.4.1.1. Malaria er en sygdom der kommer fra myg som er et af de farligste sygdomme som stadig ingen kur har
7.4.1.1.1. Luftvejsinfektion er også en farlig sygdom men som man har fundet kur til nogle af dem som tuberkulose og kighoste
7.4.2. UNICEF's vaccinationsprogram omhandler disse sygdomme: Polio, mæslinger, stivkrampe, difteri, kighoste og tuberkulose.
7.4.2.1. pandemi er når store mængder i verdenen bliver ramt af sygdom
8. Biodiversitet
8.1. Genre
8.1.1. 250.000 forskellige plantearter
8.1.1.1. men færre end 20 af arterne udgør 90% af verdens fødevarer
8.1.1.1.1. Hvis vi ikke begynder at spise forskellige plantearter går de tabt i fremtiden uden viden om at vi måske skal bruge dem til den tid
9. Kemiske stoffer
9.1. Anvendelse
9.1.1. produkter, landbruget, råvarer i den kemiske industri, smagsstoffer, kosmetik, ingredienser osv
9.2. Bromerede flammehæmmere
9.2.1. Bromerede flammehæmmere en meget kendt gruppe stoffer som bruges til mange ting som: Computere og fjernsyn. De frigiver sig lidt efter lidt og kan have stor skyld i kræft osv
9.2.1.1. bioakkumulering er når de bromerede flammehæmmere akkumuleres og bliver del i den øverste fødekæde hos dyrene
9.3. Stoffer i hverdagen
9.3.1. Plastik er en af de produkter som kan indeholde mange skadelige stoffer
9.3.1.1. Emballage kan have stor effekt på tilføjelse af stoffer til dine fødevarer
9.4. Bisfenol A
9.4.1. Findes i meget emberllage for at bekæmpe mettalets effekt på maden
9.4.1.1. BPA er ekstremt hormonforstyrrende uanset dose
9.4.1.1.1. Kan udvikle sig til misdannet køns-fostre og kan skade processen i at få børn
9.5. Stråforkortere
9.5.1. Metoden bliver brug til markerne
9.5.1.1. Når kornplanterne på en kornmark knækker og falder på jorden bliver det vanskeligt at høste.
9.5.1.1.1. Metoder stråforkortere er til at stoppe planten i at vokse før den knækker
9.6. Bomuld/tøjvarer
9.6.1. FIndes med naturlige skadedyr og sprøjtes derfor med stærke midler
9.6.1.1. Under processen tilføejes der midler til at: holde skadedyr væk, nemmere høst, afblegning så de bliver renere
9.6.1.1.1. Før brug af nye produkter som en t-shirt er det en god ide at vaske den. eftersom den igennem processen har været i kontakt med farvestoffer og mange andre kemikalier som kan være kræftfremkaldenden
10. E-nummer
10.1. Farvestoffer
10.1.1. Naturlige eller syntetiske (lavet i et laboratorium) midler der føjes til fødevaren for at få kunderne til at tro det f.eks er friskere end normalt
10.2. konserveringsmidler
10.2.1. for at forlænge fødevarers holdbarhed
10.3. Antioxidanter
10.3.1. når fødevaren kommer i kontakt med ilt forsvinder det olie og fedt der er i og bliver uspiseligt, det er det antioxidanter forhindre
10.4. Konsistensmidler
10.4.1. tilføjes til fødevare for at få en bestemt konsistens
10.5. smagsforstærkere
10.5.1. er ikke et middel du om sådan tilføjer, men det er noget du tilføjer for at forstærke smagen/duften
10.6. sødestoffer
10.6.1. Gør fødevaren sødere og kan bruges som en kaloriefattig erstatning for sukker
10.7. øvrige tilsætningsstoffer
10.7.1. stor gruppe stoffer der tilføjes med forskellige “evner“
11. Affald overalt
11.1. forurenet/ikke renset drikkevand
11.1.1. Problemet med drikkevand resulterer i at fattige lande er nødsaget til at drikke urenset flodvand
11.1.1.1. resultere i sygdomme og død
11.1.2. Det kan skyldes tørke, og mangel på kloakering
11.2. Spildevand
11.2.1. mennesker indtager medicin= ender i vores afføring= ender i kloakerne
11.3. Menneskeskabt
11.3.1. 7,5 kg affald pr dansker om dagen
11.3.1.1. der bliver udledt utrolig mange stoffer til atmosfæren under omdannelse af affald
11.4. Plastik
11.4.1. Udskiftede mange ting og der bliver i dag produceret alt for store mængder af det
11.4.1.1. man tilføjer: blødgøringsmidler, farvestoffer og alle de midler der får det til at virke bedst til dens gøremål