Klimaforandringer

Klimaforandringer

Kom i Gang. Det er Gratis
eller tilmeld med din email adresse
Klimaforandringer af Mind Map: Klimaforandringer

1. El Niño

1.1. Normalt driver passatvinden vand fra sydamerika mod oceanien hvor koldt vand fra en dyb havstrøm kommer op til sydamerikas kyst, når El Niño træder til svækkes passatvinden

1.1.1. Når passatvinden svækkes drives det varme vand ikke længere mod oceanien og det varme vand forbliver ved sydamerikas kyst

1.1.1.1. Resultatet af dette er store mængder nedbør over sydamerika og et mere tørt klima i oceanien

1.2. Som det burde se ud

1.2.1. Som det ser ud efter El Niño træder til

1.3. Det varer generelt 6-12 måneder og kommer gennemsnitligt hvert 3.-5.år

2. Pladetektonik

2.1. Kontinenternes bevægelse

2.1.1. Havstrømme og vindenes forløb

2.1.1.1. F.eks. Antarktis - efter løsrivelsen fra Sydamerika og Australien blev der skabt en havstrøm, som isolerede kontinentet så det ikke blev påvirket af varmen fra stillehavet.

2.2. Jo mere tektonisk aktivitet, desto mere CO2 frigøres der til atmosfæren

2.2.1. F.eks. Kridttiden - hvor Atlanten blev dannet, var der stor vulkanisk aktivitet og derfor blev der udledt meget CO2. Indholdet af CO2 var 10 gange større end i dag

2.2.2. Ved transforme og divergerende pladegrænser, bliver der udledt CO2. Dog bliver der også fjernet CO2 ved konvergerende pladegrænser.

3. Solens udstråling

3.1. Kosmogene isotoper

3.1.1. Kosmogene isotoper er ustabile nucleider som er bliver dannet i Jordens atmosfære når atmosfæren bliver bombarderet af kosmisk stråling

3.2. Tidsperioder

4. Menneskeskabte klimaforandringer

4.1. Industrialiseringen

4.1.1. Afbrænding af fossile brændstoffer

4.2. Skovfældning

4.2.1. Kuldioxid frigives til atmosfæren

4.3. Landbrug

4.3.1. Øget forbrug af gunstgødning

4.3.2. Øget forbrug af kød

4.4. Teknofossiler

4.4.1. Plastik og aluminium aflejrer sig i jordlagene

4.5. Transport

5. Nordatlantiske Oscillation

5.1. Hvad er det?

5.1.1. Beskriver ændringer i trykket, mellem lav- og højtryk ved Island og Azorerne.

5.1.1.1. Nogen gange et trykforskellen stor og andre gange små. Det er den variation som man kalder for oscillation.

5.1.1.1.1. Positiv NAO: Stor forskel mellem trykkende, en kraftigere vind fra vest, mild luft ind fra Atlanten = En meget våd vinter med evt. stormvejr.

5.1.1.1.2. Negativ NAO: Mindre trykforskel mellem de to destinationer, mindre stærk vestlig vind og tillader derfor Østligvind “overtage” = tørre og køligere vejrforhold. Det betyder at en chance for sne er større.

5.1.2. Atmosfære ocean kobling, der styrer vejrforholdene på den nordlige halvkugle.

5.1.3. Vi kan derfor bruge NAO til at indikerer det fremtidige tryk især om vinteren og derfor forudsige ca. hvilken slags vinter vi kan få i norden.

5.2. Hvordan påvirker NAO klimaet?

5.2.1. Det kan give meget eller mindre vind og kan føre til tørt eller vådt vejr

5.2.1.1. Kraftig trykforskel mellem Island og Azorerne. Kraftig vestenvind over Danmark, der også vil øge styrken af Golfstrømmen, og derved vil klimaet være mildere og vådere i Danmark. Derimod vil klimaet i Sydvestgrønland blive koldere, da nordenvind dominerer, den Østgrønlandske strøm øger sin indflydelse, og Irmingerstrømmen vil blive svækket.

5.2.1.2. Når højtrykket ved Azorerne er svækkede, vil vestenvindsbæltet og passatvindende mindskes i vindstyrke. Der vil være koldere i de polare områder. det vil medføre at det termiske højtryk over polarområdet øges. der vil derfor opstå kraftigere nordenvind over Europa. Det svækkede lavtryk ved Island vil medføre blokeringer af passagen af vandrende lavtryk, der normalt udgør strømningsvejret i form af frontsystemer over Europa.

6. Milankovitch teorien

6.1. Jordens bane

6.1.1. Jordens bane om Solen er altid svagt elliptisk. Men med 100.000-400.000 års mellemrum er den mere elliptisk end normalt

6.1.2. Når Jordens bane er mere elliptisk, vil vi samlet set være tættere på Solen over et helt år, og dermed bevæger vi os mod en mellemistid. En mere cirkulær bane derimod vil afkøle klimaet og fremme en istid.

6.2. Jordens hældning

6.2.1. svinger mellem 22,2° og 24,5° i forhold til Solen. Jo større hældningen er, desto større er årstidsvariationen. I øjeblikket er vores hældning 23,5°, så vores årstidsvariation er moderat.

6.2.2. Jo større rotationsaksens hældning er, desto varmere vil det være på Jorden.

6.3. Snurretop

6.3.1. om 21.000 år vil have vinter i juli måned og sommer i december. Det har betydning for vores klimaændringer, fordi Jorden ikke har samme afstand til Solen i henholdsvis juli og december måned.