1. Sult
1.1. Det er din hjerne der fortæller dig hvornår du er sulten og hvornår du er mæt.
1.1.1. Trin 1
1.1.1.1. Hormonet Ghrelin fortæller din hjerne når du er sulten.
1.1.2. Trin 2
1.1.2.1. Når man spiser, udspiles maven, og produktionen af Ghrelin falder.
1.1.3. Trin 3
1.1.3.1. Blodsukkeret er højt og man begynder at nedbryde maden.
1.1.4. Organer og hormoner der giver mætheds- og sultsignaler
1.1.4.1. Sultcenteret
1.1.4.2. Mavesækken
1.1.4.3. Ghrelin
1.1.4.4. Tømning af mavesækken
1.1.4.5. Leptin
1.1.4.6. Tarmsystemet
1.1.4.7. Bugspytkirtlen
1.1.4.8. Mæthedscenteret
2. Kulhydrater
2.1. Består af Carbon, Hydrogen og Oxygen
2.2. Kulhydratgrupper
2.2.1. Monosakkarider
2.2.1.1. består af en byggesten, f.eks. Glukose
2.2.2. Dissakkarider
2.2.2.1. består af to monosakkarider
2.2.2.1.1. kan spaltes til monosakkarider igen, ved hjælp af f.eks. svovlsyre og enzymer
2.2.3. Polysakkarider
2.2.3.1. består af mange monosakkarider
2.3. Hurtige kulhydrater
2.3.1. Får blodsukkeret til at stige hurtig men også falde hurtigt igen.
2.4. Langsomme kulhydrater
2.4.1. Holder blodsukkeret stabilt, da de optages langsomt.
3. Glykæmisk indeks
3.1. Måler hvor meget blodsukkeret stiger i løbet af 2 timer efter man har indtaget en bestemt fødevare.
4. Glykæmisk load
4.1. Udregner hvor meget kulhydrat der er i en fødevare.
4.2. Man ganger kulhydrat indhold af fødevaren med det glykæmiske indeks og derefter dividere med 100.
5. Aminosyrer
5.1. Byggeklodserne i proteiner.
5.2. Består af Carbon, hydrogen, oxygen, nitrogen og svovl
5.3. Mennesker kan danne 12 aminosyrer, de resterende 8 får vi igennem mad
5.4. Et protein med flere end 10 aminosyrer kaldes et polypeptid. Er der færre end ti aminosyrer, kaldes det et oligopeptid.
6. Fedtsyrer
6.1. Grupper
6.1.1. Mættede fedtsyrer
6.1.1.1. har ingen dobbeltbindinger mellem C-atomerne.
6.1.2. Enkeltumættede fedtsyrer
6.1.2.1. har én enkelt dobbeltbinding mellem to af C-atomerne i kæden.
6.1.3. Flerumættede fedtsyrer
6.1.3.1. har mere end én dobbeltbinding mellem C-atomerne i kæden.
7. Triglycerider
7.1. Triglycerider med et højt indhold af mættede fedtsyrer er faste ved stuetemperatur. Det er fx animalsk fedt som smør.
7.2. Triglycerider med et højt indhold af umættede fedtsyrer er flydende ved stuetemperatur. Det kender du fx fra planteolier og fiskeolie.
7.3. Fungerer som energireserver for kroppen.
8. Transfedtsyrer
8.1. Findes naturligt, men kan også dannes ved hærdning af fx. plante- og fiskeolier.
8.2. Bruges fx. i fritureolie, industrielt fremstillede kager og margariner.
8.3. Under mistanke for at fremme åreforkalkning og fremkalde diabetes-2.
9. Kolesterol
9.1. Indgår i cellemembraner og i dannelsen af kønshormoner, D-vitaminer og galdesyrer.
9.2. Typer kolesterol
9.2.1. VLDL-kolesterol (very low density lipoprotein) består af triglycerider og kolesterol. Når triglyceriderne spaltes fra VLDL-kolesterol, dannes LDL-kolesterol.
9.2.2. LDL-kolesterol (low density lipoprotein) kan aflejres i blodkarrene og give anledning til forsnævrede kar og dermed dårlig blodforsyning til organerne i kroppen.
9.2.3. HDL-kolesterol (high density lipoprotein) transporteres tilbage til leveren fra blodet og sænker på den måde kolesterolindholdet i blodet. Kolesterolet udskilles fra leveren.
10. Energiindtag
10.1. 50-60% skal helst være kulhydrater
10.1.1. gerne fra groft brød, frugt og grønt
10.2. 20% skal helst være proteiner
10.2.1. fra fx. bønner, havregryn, fisk og kød
10.3. 25-35% skal helst være fedt
10.3.1. helst fra planteolier, fisk og nødder
11. Salt
11.1. Består af Natrium(Na) og Chlorid(Cl)
11.2. Salt er nødvendigt for at opretholde elektrolytbalancen
11.2.1. Elektrolytbalancen sørger for at musklerne kan trække sig sammen og at synapserne i nervesystemet fungerer.
12. Berigede fødevarer
12.1. Fødevarer som er blevet tilsat næringstoffer.
12.1.1. f.eks. bliver der tilsat jod til salt
13. Probiotika
13.1. Fødevarer, som indeholder levende organismer, som i rette mængder har en sundhedsfremmende virkning.
14. Præbiotika
14.1. Dele af fødevarer, som ikke kan nedbrydes af fordøjelsesenzymerne, men som stimulerer de gavnlige bakterier i mave og tarm.
15. Bioteknologi
15.1. Bioteknologi er teknologiske processer hvor der bruges biologisk materiale til at ændre eller skabe produkter/processer.
15.1.1. Bruges i fødevareproduktion, medicinalindustri og landbrug.
15.1.1.1. De forskellige områder i Bioteknologi
15.1.1.1.1. Traditionel bioteknologi (fx bagning, ølbrygning og gæring)
15.1.1.1.2. Genteknologi (gensplejsning af mikroorganismer, planter og dyr, enzymproduktion og medicin)
15.1.1.1.3. Diagnoser (fx fostervandsanalyser, screening for sygdomsgener)
15.1.1.1.4. Forplantning (fx kunstig befrugtning og kloning).
15.1.2. Bioteknologi kan spores næsten 6000 år tilbage.
15.1.2.1. Her lavede man både brød, ost og yoghurt
15.1.3. Pasteurisering
15.1.3.1. Man varmer et produkt op til mellem 72 og 90 grader for at fjerne uønskede mikroorganismer.
16. Bioethanol
16.1. Bioethanol er alkohol som kan bruges i benzin.
16.1.1. I Danmark bliver der tilsat 5% bioethanol til alt benzin. Det er med til at gøre benzin mere miljøvenligt.
16.1.1.1. Der kan tilsættes op til 85% bioethanol i benzin, men det kræver andre bilmotorer end dem vi har i dag.
16.2. Forskellen på bioethanol og normal alkohol
16.2.1. Bioethanol er fremstillet af planter i modsætning til normal alkohol.
16.3. Kemisk formel
16.3.1. CH3CH2OH (samme formel som normal alkohol)
16.4. Bioethanol produceres på samme måde som normal ølbrygning.
16.4.1. Man bruger enten majs, sukkerroer eller halm som man gærer, hvor det så bliver omsat til alkohol.
16.5. 1. generationsbioethanol
16.5.1. Produceres af f.eks. hvede eller sukkerrør.
16.5.1.1. Det skal først dyrkes og er derfor energikrævende.
16.5.1.2. Der bliver brugt landbrugsjord og fødevarer til at fremstille det.
16.5.1.2.1. Det er en dårlig ting, da vi i stedet kan bruge det til at brødføde mennesker.
16.6. 2. generationsbioethanol
16.6.1. Produceres af f.eks. af halm og organisk affald.
16.6.1.1. Kræver ikke energi at fremstille og er ikke fødevarer.
16.6.1.1.1. Det er dog ikke udviklet til brug endnu.
17. Væksthormoner
17.1. Væksthormoner er et hormon, som hos børn gør at de vokser. Hos voksne er det en del af omdannelsen af kulhydrater og fedt.
17.1.1. Nogle mennesker kan dog have en fejl i dna'et som gør at de ikke selv kan producere væksthormoner. Hvilket gør at de ikke kan vokse.
17.1.2. Væksthormoner kan produceres ved hjælp af gensplejsede E. colibakterier.
17.2. Nogle væksthormoner bliver misbrugt.
17.2.1. Det kaldes anabole steroider, som typisk bliver brugt af bodybuildere til opbygning af større muskler.
18. Biogas
18.1. Biogas er en brændbar gas. Bruges på kraftvarmeværker som brændsel.
18.1.1. Det er en god erstatning for fossile brændsler som kul og olie, da det produceres ved af biologisk materiale.
18.1.2. Man bruger ofte husdyrgødning.
19. Enzymer
19.1. Enzymer kan både skille stoffer ad, men de kan også sætte stoffer sammen.
19.1.1. Det/de stoffer der bliver ændret kaldes substrat.
19.1.2. Det/de stoffer der bliver dannet kaldes produktet.