1. Kroppens sultsystem
1.1. Trin 1: Det er hormonet ghrelin, der fortæller din hjerne, at du er sulten. Hormonet bliver frigivet til blodet fra mavesækken, når den er tom.
1.1.1. Trin 2: Når du spiser, udspiles mavesækken, og produktionen af ghrelin falder. Samtidig frigives der appetitregulerende hormoner fra mave-tarmkanalen og bugspytkirtlen. Hormonerne kommer frem til hjernen med blodet. Der sendes dog også beskeder via nervesystemet.
1.1.1.1. Trin 3: Nu er blodsukkerniveauet højt, og du er begyndt at nedbryde føden. Den føde, du ikke forbrænder, opmagasineres dels som fedt og dels som glykogen i leveren. Hormonet leptin fortæller din hjerne, at nu er du mæt.
1.2. Sultcenter
1.2.1. Solcentret påvirkes af appetit stillende stoffer og nervesignaler.
1.3. Mæthedscenter
1.3.1. Mæthedscentret omfatter bl.a. hypothalamus. Centret påvirkes af appetit stimulerende stoffer og nervesignaler.
1.4. Ghrelin
1.4.1. Er et hormon der fortæller hjernen at du er sulten. Når du har spist falder Ghrelin i blodet
1.5. mavesækken
1.5.1. Når mavesækken indtager mad bliver den udspilet og den giver så hjernen besked om at den et mæt
1.6. tømning af mavesækken
1.6.1. Jo langsommere mavesækken er ved at blive tømt jo længere tid er du mæt
1.7. bugspytkirtlen
1.7.1. Bugspytkirtlen sender hormoner, som regulerer appetitten, ud i blodet. Hormonerne signalerer mæthed og får dig til at spise mindre fedt.
1.8. Tarmsystemet
1.8.1. Din tarme producerer også appetitregulerende hormoner som påvirker hjernen
1.8.1.1. Der sidder også sanseceller i tarmsystemet som sender besked til hjernen via nervesystemer
1.9. Leptin
1.9.1. Leptin er et hormon, der udskilles fra fedtvævet. Hormonet øger din fornemmelse af at være mæt.
2. Kulhydrater
2.1. Vigtigt energikilde som består af carbon (C), hydrogen (H) og oxygen (O),
2.2. Monosakkarider
2.2.1. Mange har den samme bruttoformel: C6H12O6
2.2.1.1. Men deres strukturformlen kan være forskellig
2.2.2. Monosakkarider består af kun en enkelt ’byggesten’, altså et enkelt ringformet molekyle som fx glukose.
2.3. Disakkarider
2.3.1. Ligesom Monosakkarider opløses det nemt i vand og smager sødt
2.3.1.1. Disakkariderne dannes ved, at to monosakkarider bindes sammen under fraspaltning af vand: 2 C6H12O6 → C12H22O11 + H2O.
2.4. Spaltning af disakkarider
2.4.1. Disakkariderne kan spaltes til monosakkarider igen. Det kan f.eks ske ved hjælp af en fortyndet svovlsyre eller af enzymer, fx sukrase, maltase og laktase.
2.5. Polysakkarider
2.5.1. lange ugrenede rækker af glukosemolekyler som ikke smager sødt
2.5.1.1. Stivelse: Et polysakkarid som oftest findes i planteprodukter. Det består af meget store molekyler der er opbygget af 1000 glukosemolekyler
2.5.1.1.1. Glykogen: findes i din lever og i musklerne og et et andet polysakkarider som ligner stivelse
2.5.2. Polysakkarider består af lange kæder af monosakkarider, der er bundet sammen.
2.6. Blodsukker
2.6.1. glukose i blodet kaldes blodsukker
2.6.1.1. bliver målt i mmol pr liter blod
2.6.1.1.1. Glukosen optages i tyndtarmen, efterhånden som disakkariderne og polysakkariderne bliver nedbrudt til glukose, som du husker er et monosakkarid.
2.7. Sukkerchok
2.7.1. Blodtryk på mindre end 5,5= frigives hormonet glukagon fra bugspytkirtlerne
2.7.1.1. Hormonet (glukagon) frigør glukose fra glykogendepoterne i lever og muskler, så det kan bruges som ’brændstof’ i cellerne.
2.7.1.1.1. Insulin og glukagon er to vigtige hormoner der hjælper dit sukkerstofskift
2.8. Insulin
2.8.1. Insulinet virker på den måde, at en del af glukosen bliver oplagret i din lever og i dine muskler.
2.9. Diabetes
2.9.1. Hvis ens bugspytkirtel ikke producerer insulin nok, vil blodsukkeret være højt hele tiden, og det overskydende insulin ende i afføringen og gør dig meget træt og tørstig og det kaldes også Diabetes/sukkersyge
2.9.1.1. senvirkninger= når din krop begynder at få konsekvenser og skader kroppen og dens nerveender, følelsesløshed og sårdannelse.
2.10. Hurtige og langsomme kulhydrater
2.10.1. de langsomme kulhydrater sørger for at holde dit insulinniveau meget jævnt og i balance
2.10.1.1. Hurtige kulhydrater får blodsukkeret til at stige rigtig hurtigt men falder også rigtig hurtigt igen
2.11. GLykæmisk indeks og Load
2.11.1. Glykæmisk indeks er et mål for, hvor meget blodsukkeret stiger i løbet af 2-3 timer efter indtagelse af mad
2.11.1.1. Glykæmisk load udregner man ved at gange en portion af fødevarens indhold af kulhydrat med fødevarens glykæmiske indeks og derefter dividere med 100.
2.11.1.1.1. Glykæmisk Load måler du hvor meget kulhydrater fødevaren indeholder/ hvor sund den er
3. Proteiner
3.1. titin
3.1.1. proteiner der findes i musklerne
3.2. Aminosyre
3.2.1. Dyr og planter kan selv producere aminosyre
3.2.1.1. mennesker producere 12 aminosyrer men skal have de resterende 8 gennem føde
3.2.1.1.1. Aminosyrer har nemlig forskellige egenskaber. Nogle er positivt ladet, nogle negativt ladet, og andre igen er neutrale. Derfor har hvert protein sin helt egen unikke form.
3.2.2. Det grundlæggende for proteiner er aminosyrer. de består af grundstofferne carbon (C), hydrogen (H), oxygen (O), nitrogen (N) og svovl (S).
3.3. polypeptid og oligopeptid.
3.3.1. Polypeptid er når et protein indeholder mere end 10 aminosyrer
3.3.1.1. Oligopeptid er når et protein indeholder mindre end 10 aminosyrer
3.4. Ph-værdi og temperatur
3.4.1. Hvis pH ændres, ændres aminosyrernes ladninger også. Det kan give proteinet en forkert form.
3.4.1.1. høj temperaturen = nogle bindinger mellem aminosyrerne ødelægges. Det resulterer i, at proteinet får en forkert form og ikke fungerer korrekt.
4. Fedtstoffer
4.1. grundlæggende for fedtstoffer
4.1.1. består af grundstofferne carbon (C), oxygen (O) og hydrogen (H).
4.1.1.1. opbygget af organiske syrer, som kaldes fedtsyrer.
4.1.1.1.1. dobbelt så meget energi i fedt som i kulhydrater og protein.
4.2. fedtsyrer
4.2.1. Fedt bruges til cellemembranen til at isolerer nervecellernes udløbere og til at opløse og transportere vigtige vitaminer
4.2.2. Mættede fedtsyrer har ingen dobbeltbindinger mellem C-atomerne.
4.2.3. Enkeltumættede fedtsyrer har en enkelt dobbeltbinding mellem to af C-atomerne i kæden.
4.2.4. Flerumættede fedtsyrer har mere end en dobbeltbinding mellem C-atomerne i kæden.
4.3. Triglycerider
4.3.1. er den største gruppe af blandede fedtsyrer. når man blander de tre fedtsyrer sammen med glycerol (alkohol), fraspaltes der vand
4.3.1.1. Triglycerider med et højt indhold af mættede fedtsyrer= faste ved stuetemperatur. f.eks smør
4.3.1.1.1. Triglycerider med et højt indhold af umættede fedtsyrer= Flydende ved stuetemperatur. f.eks planteolier og fiskeolie.
4.3.2. bruges som energireserve for kroppen
4.4. steroiderne
4.4.1. En stor gruppe af fedtstoffer,
4.4.1.1. Kolesterol= vigtigt fedtstof, indgår i cellemembraner og i dannelsen af kønshormoner, D-vitamin og galdesyrer.
4.4.1.1.1. VLDL-kolesterol (very low density lipoprotein) består af triglycerider og kolesterol. Når triglyceriderne spaltes fra VLDL-kolesterol, dannes LDL-kolesterol.
4.4.1.1.2. LDL-kolesterol (low density lipoprotein) kan lægge sig i blodkarrene, give anledning til forsnævrede kar og dermed dårlig blodforsyning til organerne i kroppen.
4.4.1.1.3. HDL-kolesterol (high density lipoprotein)= transporteres tilbage til leveren fra blodet, sænker på den måde kolesterolindholdet i blodet. Kolesterolet udskilles fra leveren.
4.5. mund til endetarm
4.5.1. spiserøret-mavesækken fjerner mikroorganismer og sørger for at fjerne bakterier-tolvfingertarmen-bugspytkirtler enzymer dannes og laves om til små grupper-tyndtarm her dannes fedtpartikler som kommer i blodet- tyktarmen transporter energi til celler-endetarmen.
4.6. stofskifte
4.6.1. Tomgangs stofskift holder os friske
4.6.1.1. ATP bruges til stofskifte i kroppen
4.6.1.1.1. forhøjet stofskifte: processen med ATP går hurtigere end formindsket stofskiftet
4.7. fedtrig og fedtfattig
4.7.1. energimængden i fødevaren skaber fedme og ikke selve fedtet
4.8. psykiske konserkenser for fedme
4.8.1. ens eget selvsyn kan blive negativt ved dårligt selvværd/selvtillid
4.8.1.1. frygt for at spise og omgives med andre
5. Fødevareberigelse og tilsætningsstoffer
5.1. Salt
5.1.1. Natrium, kalium, calcium, magnesium, chlorid, fosfat, carbonat er vigtige elektrolytter i din krop.
5.1.1.1. salt= opretholde elektrolytbalancen(saltbalancen)
5.1.1.1.1. musklerne kan ikke trække sig sammen, og synapserne i nervesystemet kan ikke fungere hvis elektrolytbalancen (saltbalancen) ikke bliver opretholdt
5.2. berigende fødevarer
5.2.1. Bruges til kvalitet=forhøjning af priser
5.2.1.1. skal godkendes for ikke at være sundheds-forstyrrende
5.3. Levende kost
5.3.1. Probiotika=indeholder levende organismer, som i rigtige mængder har en sundhedsfremmende virkning.
5.3.1.1. fremtidig ide= Levende medicin
5.3.2. Præbiotika
5.3.2.1. Præbiotika er dele af fødevarer, som ikke kan nedbrydes af fordøjelsesenzymerne
5.3.2.1.1. findes i mange fødevare som kostfibre. Kostfibrene skal helt ned til tarmen før de har en god effekt.
5.4. Tilsætningsstoffer
5.4.1. tilsætningsstoffer til smag, konsistens eller holdbarhed skal det godkendes for sikkerhed og sundhedsmæssige oversager
5.4.1.1. Kan medføre: sygdomme, allergier, reaktioner osv
5.5. Funktionelle fødevarer
5.5.1. Når du erstatter eller fjerner noget fra det oprindelige produkt kaldes det funktionelle fødevarer
5.5.1.1. Hensigt= gavne sundheden
6. Bioteknologi
6.1. Grundlæggende
6.1.1. teknologiske processer hvor der bliver tilsat biologiske materiale til et bestemt produkt for et bestemt resultat
6.1.1.1. Findes oftest= fødevareproduktion, medicinalindustrien og landbruget.
6.1.2. Traditionel bioteknologi (f.eks bagning, ølbrygning og gæring)
6.1.3. Genteknologi (gensplejsning af mikroorganismer, planter og dyr, enzymproduktion og medicin)
6.1.4. Diagnoser (f.eks fostervandsanalyser, screening for sygdomsgener)
6.1.5. Forplantning (f.eks kunstig befrugtning og kloning).
6.2. Bioteknologi i maden
6.2.1. Uønskede bakterier
6.2.1.1. Pasteurisering=kortvarig opvarmning af et produkt til 72-90 °C for at slå uønskede mikroorganismer ihjel.
6.2.1.1.1. Denatureret=bindingerne i molekylet, der bliver ændret. Det kan gøre, at proteinet eller enzymet ikke længere fungerer, som det skal.
6.2.2. Homogenisering
6.2.2.1. Homogenisering er en mekanisk proces og har ikke noget at gøre med bioteknologi. Bliver brugt pga de biotekniske processer påvirker maden
6.3. Svampe og bakterier
6.3.1. bakterier kan fremstille: citronsyre, bestanddele til plastfremstilling, antibiotika eller enzymer.
6.3.1.1. gensplejsning af mikroorganismer typisk bakterier eller gærsvampe= fremstilling af et bestemt stof, ofte et enzym, som vi kan bruge til f.eks. medicin
6.3.2. Bakterier bruges også til at danne biogas.
6.4. Bioethanol
6.4.1. en form af alkohol der har energi nok til at udskifte benzin
6.4.1.1. kan resultere i bedre miljøvenlige biler
6.4.1.1.1. Ideen med bioethanol =CO2-neutralt.
6.4.2. 1.-generationsbioethanol produceres af stivelses- og sukkerholdige råvarer.
6.4.3. 2.-generationsbioethanol produceres derimod af f.eks. halm og organisk affald fra husholdninger.
6.5. Gensplejsning
6.5.1. Mål
6.5.1.1. fremavle individer som planter og dyr, der med forbedrede egenskaber kan øge produktionen af fødevarer.
6.5.1.1.1. Gensplejsning = splejse gener fra forskellige donororganismer ind i én enkelt organisme.
6.5.1.2. Proces
6.5.1.2.1. Ved gensplejsning klippes et eller flere gener ud af en donorcelles DNA. Det indsplejses derefter i en modtagercelle, fx en bakterie eller en gærcelle, så modtagerorganismen får den ønskede egenskab og producerer det ønskede protein.
6.5.2. Mix cellernes DNA
6.5.2.1. flercellede eukaryote organismer= meget vanskelig proces
6.5.2.1.1. prokaryote organismer f.eks bakterie har en lidt nemmere proces med gensplejsning
6.5.3. Direkte gensplejsning
6.5.3.1. De nye gener sætter sig tilfældigt mellem plantens egne gener på kromosomerne, og planten besidder nu den ønskede egenskab.
6.5.4. Indirekte gensplejsning
6.5.4.1. Her vil mikroorganismen overføre en del af sit DNA til plantens DNA.
6.5.5. Transgene organismer
6.5.5.1. en organisme der har fået tilføjet DNA fra andre arter
6.5.5.1.1. modsat til normal udvikling hvor man ikke kan genmodificere med forskellige arter, kaldes artsbarrieren
6.6. Copy paste delete
6.6.1. kloning
6.6.1.1. Kloning er når der dannes en organisme af en kopi fra en anden, i stedet for en blanding af DNA med sædceller og ægceller
6.6.1.2. kernetransplantation
6.6.1.2.1. foregår således: et ægcelle tages ud fra et andet moderfår, men fjerner cellekernen (fordi en celler ikke kan indeholde to kerner). Derefter sker der en sammensmeltning af ægget og hudcellekernen og derefter vil den sammensmeltede celle begynde at dele sig naturligt og rugemoderen vil føde klonede unger.
6.6.2. Stamcelle
6.6.2.1. er en celle der kan udvikle sig til mange forskellige typer af celler, også kaldet pluripotente celler.
6.6.2.1.1. Alle stamceller er åbne og findes i: knoglemarven, hjernen, i blod fra navlestrengen, i embryoer.
6.6.3. antisenseteknik.
6.6.3.1. hæmme sygdomsfremkaldende gener ved at bruge antisenseteknik.
7. Enzymer
7.1. Enzymer er naturens værktøj
7.1.1. fungere som katalysatorer= få kemiske processer til at gå hurtigere
7.1.1.1. substratet=de stoffer, der bliver ændret i den kemiske reaktion,
7.1.1.1.1. Produktet=de stoffer, der bliver dannet ved reaktionen,
7.1.2. Kan nedbryde store molekyler til mindre
7.1.2.1. F.eks fedtstoffer, proteiner eller kulhydrater
7.2. Enzymgrupper
7.2.1. Lipaser= spalter fedtstoffer
7.2.1.1. Cellulase=Spalter cellulose
7.2.1.1.1. Amylaser=spalter kulhydrater