Identitet og stress "Det gode liv"

Kom i gang. Det er Gratis
eller tilmeld med din email adresse
Identitet og stress "Det gode liv" af Mind Map: Identitet og stress "Det gode liv"

1. Identitetsteorier

1.1. Giddens

1.1.1. Individet er ansvarlig for det personlige projekt --> Ens egen skyld hvis projektet fejler

1.1.2. Refleksivitet - Tænker og overvejer hele tiden

1.2. Riesman

1.2.1. Traditionsstyret

1.2.1.1. Mennesket tæt knyttet til familien

1.2.1.2. Landbrugsamfundet

1.2.1.2.1. Ens skæbne er fastlagt. De enkeltes identitet er givet på forhånd

1.2.2. Indrestyret

1.2.2.1. Mennesket fungere på egne betingelser, men stadig afhængig af familien

1.2.2.2. Styret af overjeget

1.2.3. Gruppestyret (senmoderne)

1.2.3.1. Stærkt afhængig af andres anerkendelse og bekræftelser --> jævnalderen

1.2.3.2. Optager ikke voksens normer og værdier

1.3. Gergen

1.3.1. Socialarenaer

1.3.1.1. Man opfører sig anerledes overfor venner og forældre

1.3.1.2. Det multiple selv

1.3.1.2.1. God til at ændre adfærd

1.3.1.2.2. Laver lidt om på sig selv for at passe ind

1.3.1.3. Justere i forskellige arenaer

1.4. Erikson

1.4.1. Fokus på jeget og kulturens indflydelse på identitetsdannelsen

1.4.2. Positiv identitet

1.4.2.1. Føler sig hjemme i egen krop, ved at man ved hvem man er og føler sig tryg

1.4.3. Negativ identitet

1.4.3.1. Afstand til omgivelserne, hvis man ikke føler man kan leve op til forventninger, modsætter man sig.

2. Stress, livsforandringer og arbejdslivet

2.1. 3 tilgange til stress

2.1.1. 1. Stress som et biologisk fænomen

2.1.2. 2. Stress som et psykologisk fænomen

2.1.3. 3. Stress som et socialt fænomen

2.2. Akut stress

2.2.1. Den amerikanske fysiolog Walter Cannon (1871-1945)

2.2.1.1. Kamp og flugt reaktionen. Fysiologisk: Den amerikanske fysiolog Walter Cannon (1871-1945), var den første til at beskrive kamp og flugt reaktion, som aktiveres for at hindre udfordringer  Udfordringerne aktiverer det sympatiske nervesystem, som frigiver adrenalin, som er et stresshormon. Stresshormonet aktiverer kroppen ved at sørge for at kroppen frigiver sukkerstoffer til den kommende muskelaktivitet, puls, blodtryk og vejrtrækning  blodet bliver mere letflydende og dernæst bliver blodet leddet fra de indre organer og huden til hjernen og musklerne. Psykologisk: Vores opmærksomhed øges, og vores hukommelse og indlæringsevne virker bedre  med til at gøre os klar til at håndtere udfordringerne.

2.2.2. VIGTIGT! Overkommer situationen relativt hurtigt, så kroppen igen kan vende tilbage til en normal ikke-stresset tilstand.

2.3. Kronisk stress

2.3.1. Opstår der , hvor den akutte stress ikke ophører, og hvor kroppen derfor gennem længere tid ikke har mulighed for med jævne mellemrum at vende tilbage til en normaltilstand.

2.3.2. Kronisk stress er forbundet med en overproduktion af hormonet kortisol - der kan have uheldige indvirkninger på kroppen og immunforsvaret og på længere sigt resultere i åreforkalkning og hjerte/kar- sygdomme.

2.3.3. Kan medføre en forøget risiko for at udvikle psykiske forstyrrelser som depression, angst og panikanfald.

2.4. Ydre faktorer

2.4.1. Ex. på ydre krav, udfordringer

2.4.1.1. Arbejds- og tidspres

2.4.1.2. Uforudsigelighed i arbejdet

2.4.1.3. Manglende kontrol over arbejdsopgaverne

2.4.1.4. Rollekonflikter

2.4.1.5. Livsforandringer og daglige gener

2.4.2. Stress på arbejdet

2.4.2.1. De kognitive krav (tænkning)

2.4.2.2. De perceptuelle krav (opmærksomhed)

2.4.2.3. De emotionelle krav (følelser)

2.4.2.4. De manuelle og motorisk krav

2.4.2.5. De kvantitative krav

2.5. Indre faktorer

2.5.1. Ex. på personlighedstræk og tænkemåder

2.5.1.1. Den forsigtige type

2.5.1.1.1. Stort behov for kontrol og struktur

2.5.1.1.2. Lav stimulationstærskel

2.5.1.1.3. Pessimistisk forklaringsstil

2.5.1.1.4. Svag OAS

2.5.1.2. Den risikovillige type

2.5.1.2.1. Oplever forandringer som en udfordring og se nye muligheder i dem

2.5.1.2.2. Høj stimulationstærskel

2.5.1.2.3. Optimistisk forklaringsstil

3. Eksistentiel humanistisk psykologi

3.1. Forskere

3.1.1. Victor E. Frankl

3.1.1.1. 3 grundlæggende værdier

3.1.1.1.1. Skabende værdier

3.1.1.1.2. Oplevelsesværdierne

3.1.1.1.3. Indstillingsværdier

3.1.2. Jean-Paul Sartre

3.1.2.1. Eksistensen forud for essensen

3.1.2.1.1. Mennesket er fra begyndelsen af intet. Der er ikke en skæbne, en gud eller en særlig menneskenatur (behov, drifter, arv) der på forhånd bestemmer, hvem vi bliver, og giver os en mening (essens) med vores liv.

3.2. Handler om det at eksistere, om hvad det vil sige at være et menneske

3.3. Maslows behovshierarki/pyramide

3.3.1. Fysiologisk behov

3.3.1.1. Behov for mad, væske, varme, søvn osv.

3.3.2. Sikkerhedsbehov

3.3.2.1. Tryghed, beskyttelse og stabilitet i tilværelsen

3.3.3. Sociale behov

3.3.3.1. Kærlighed, fællesskab og social status

3.3.4. Behov for selvrespekt

3.3.4.1. selvrespekt, anerkendelse, ansvar og status

3.3.5. Behov for selvaktualisering

3.3.5.1. Kreativ og realisere sine særlige evner.

3.4. Højdepunkt og flow

3.4.1. Højdepunkt

3.4.1.1. At blive optaget, fascineret indtil selvforglemmelse af et eller andet, der var interessant nok til at fastholde vores totale opmærksomhed.

3.4.2. Flow-oplevelsen

3.4.2.1. Den ungarske psykolog Mihaly Csikszentmihalyi

3.4.2.2. 8 vigtige elementer

3.4.2.2.1. Oplevelsen indetræder, når vi står over for en opgave, som vi har mulighed for at gennemføre

3.4.2.2.2. Vi må kunne koncentrere os om det vi gør

3.4.2.2.3. Opgave må have en klar mål

3.4.2.2.4. Der skal være mulighed for øjeblikkelig feedback

3.4.2.2.5. Man handler dybt, men uanstrengt engagement som fjerner bekymringer fra bevidstheden

3.4.2.2.6. Man har mulighed for at udøve kontrol over sine handlinger

3.4.2.2.7. Selvet vil opleves stærkere, når flow-oplevelsen er forbi

3.4.2.2.8. Endelig ændres tidsfornemmelsen, timer føles som minutter og minutter føles som timer.

4. "Det gode liv"

4.1. Genetic me - Min indre kode

4.1.1. Lone Frank

4.1.1.1. Despressiv

4.1.1.2. Phd. Neurobiologi

4.1.1.3. Journalist/foraftter

4.1.1.4. Weekendsavisen "DIn egen lykkes smed"

4.1.2. Interview med forskere

4.1.2.1. Lykke er (tildelt) arveligt. (15 år) = max lykke --> Resten af livet

4.1.2.2. Personlighed (barndom, arv og miljø)

4.1.2.3. Man kan ændre måden man lever på men ikke personlighed

4.1.2.4. Gener styrer mere end arv (mener nogen) --> Enæggede tvillinger, der var adskilt fra fødslen, var mere end end adopterede børn i samme familie.

4.1.2.5. Prætrontale kortex

4.1.2.5.1. Gener

4.1.2.6. James Fallon: "Psykopatisk hjerne"--> Miljø kan beskytte imod psykopatiske adfærd.

4.1.2.7. Vi er forskellige mhl. vores følsomhed overfor stimulation fra miljøet.

4.2. Martin Seligman

4.2.1. Grundlagde positiv psykologi

4.2.2. Studerede depression før, man ville finde ud af hvad der gøre mennesker glade.

4.2.3. Autentisk lykke

4.2.3.1. Det behagelig liv

4.2.3.2. Det gode liv

4.2.3.3. Det meningsfulde liv

4.3. Dan Gilbert

4.3.1. Syntetisk lykke

4.3.1.1. Det vi skaber, når vi ikke får det vi gerne vil have

4.3.2. Ægte lykke

4.3.2.1. Når vi får det vi gerne vil have

4.3.3. Impact bias

4.3.3.1. Vi tror begivenheden i vores liv har en større indflydelse på vores lykke

4.3.4. Talk

4.3.4.1. The free choice paradigme (eksperiment)

4.3.4.1.1. syntetisk lykke

4.3.4.1.2. Frihed til at vælge: Den naturlige lykkes fjende og umuligt at skabe syntetisk lykke.