bægerdygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan

1. Vindenergi/Solenergi

1.1. Danmark var de første til at bruge vindmøller som energikilde og næsten halvdelen af energiforbruget i Danmark bliver dækket af vindmøller. En vindmølle omdanner den kinetiske energi, der er i vinden, til elektrisk energi. Danmarks mål er, at 50% af vores elforbrug skal være dækket af vindmøller i 2020. En vindmøllevinge kan lave 15 til 30 omdrejninger i minuttet. Vindemøllerne er blevet udviklet langt bedre fra 1970 til nu.

1.2. Næsten al vores energi kommer i sidste ende fra solen. Uden solen ville vi ikke have levende organismer på jorden, der fx. leverer energi til planter igennem fotosyntesen. Solen er en vedvarende energikilde, der producerer både varme og elektricitet. Vi kan bruge både solfangere-giver varme og solceller-giver elektricitet.

1.2.1. Silicium-solcelle er lavet af tre lag. Et negativt lag, et absorptionslag og et positivt lag. I det øje blink solen rammer på cellen, sker der det at nogle af elektronerne i absorptionslaget løsner sig og vil begynde at bevæge sig hen til det negative lag. Derefter vil dem der er tilbage af de positive ladede atomer bevæge sig hen til det positive lag og forbinder man de positive og negative, danner det jævnstrøm.

2. Energiforbruget stiger på verdensplan

2.1. Befolkningstallet stiger og derfor bliver energiforbruget størrer. Derfor er man mere interreseret i at bruge bægerdygtig energi.

2.2. De lande som har det største energiforbrug i verden pr. indbygger er Europa, Australien og Nordamerika.

2.3. Største forbruger: i Island er der 0,34 millioner indbrygger, hvoraf de bruger 709 GJ pr. indbrygger. Mindste forbruger: i Mali er der 17,9 millioner indbrygger, hvoraf de bruger 0,29 GJ pr. indbrygger.

3. Verdens energikilder

3.1. 85% af verdens energiforbrug er kul, olie og naturgas. 15% kommer fra vindenergi, vandenergi og solenergi.

3.2. Lagerenergi: findes i en begrænset mængde og på et tidspunkt har vi ikke mere af det. Det kaldes også fossile brændstoffer og er et organisk materiale som planter og dyr som har ligget i jorden i millioner af år. Når organisk materiale bliver nedbrudt og får tryg og varme bliver det til kul, olie eller naturgas. Fossile bandstoffer har høj brændselsværdi og kan derfor producerer en stor mængede energi i forhold til deres vægt. De indholder alle kulstof og kan ved brændning danne CO2. Uran er også lagerenergi og bruges også i kernekraftanlæg. Denne metode kaldes fission og udleder ikke CO2, men radioaktivt. Forskere mener at vi løber tør for fossile brændsler i vores levetid.

3.3. Vedvarende energi: er energikilder som vind, vand og sol. De forsvinder ikke, det er derfor de er vedvarende. De udleder ikke CO2, og problemet er at vi ikke kan bruge dem hele tiden. Der forskes i hvordan man kan gemme den produceret energi.

3.4. CO2-neutrale energikilder: er hvor den CO2 vi forbrænder, hurtigt bliver optaget i naturen ingen ex. biobrændsel eller træ. Planter man nyt organisk materiale går CO2 regnskabet op. Man kan ikke gøre det på samme måde med kul og olie da det tager for lang tid at gendanne det og ikke muligt at gøre fossile brændstoffer CO2 neutrale.

3.4.1. Lev grønnere: Som enkeltperson, begræns fossile brændsler, nedsæt elforbrug, sæt apparater på standby- funktion, brug apparater med god energimærkning, cykel eller tag bussen i stedet for bilen, køb bil der kører på el, brint eller biobenzin, skru ned for varmen, tag korte bade. Spis ikke for meget oksekød, da det belaster vores CO2 produktion. Som land, begræns CO2 udledning ved tilskud til at lave vindmøller eller elbiler, læg afgift på køb af brændsler eller lav love om hvor meget virksomheder må forurene.

4. Brændselsceller

4.1. Det kan være et erstatning for fossile brændstoffer, da det kun har vand som affaldsstof. De kan bygges ind i biler og de kan producere elektricitet uden at udlede andre stoffer end vanddamp.

4.2. En brændselscelle fungerer på den måde, at to stoffer reagerer med hinanden i en elektrokemisk reaktion, dvs. en kemisk reaktion med et elektrisk output. Det elektriske output bruges til at drive en elmotor i bilen. I en bil med brændselsceller kunne brændstoffet være dihydrogen, som reagerer med luftens dioxygen. For at få reaktionen til at løbe, skal man bruge en kortvarig strøm, der sørger for at elektroderne har en ladning.

5. Geotermisk energi i Island

5.1. 90% af Islands energi kommer fra vedvarende energikilder som geotermisk energi, der er varmen fra jordens indre og den bliver til varme og elektricitet. I dag benytter de kun 5% af den energi de har til rådighed og de taler om at i fremtiden kunne de bygge kabler til nabolande for at videregive energi. I Danmark har vi kun tre små anlæg, i Kbh, Thisted og Sønderborg, til anvendelse af geotermisk energi. Et geotermisk anlæg henter varmt vand fra undergrunden og varmeveksler det og sender koldt vand tilbage. Temperaturen i jordens kerne er omkring 5500 grader.

5.2. Geotermisk energi til elektrisk energi: Vandet skal have en temperatur over 200 grader, for at kunne drive en dampturbine. Turbinen driver en generator og det omsætter kinetisk energi til elektrisk energi.

6. Vandkraft

6.1. I norge og Sverige satses der på vandkraft da man kan bruge de høj fjelde og udnytte energien fra de store vandmasser. Norge får dækket100% el fra vandkræftværker, Sverige 50%. Vandkræftværk producerer elektrisk energi. Vandkræftværk: Kraftigt pres fra vand bag dæmning - turbine - generator = bevægelsesenergi i ledninger ud til forbrugerne.

7. biomasse

7.1. Når vi brænder olie, kul eller naturgas, frigiver vi store mængder af carbon i form af CO2. Biomasse kan afbrændes uden forarbejdning og den kan også omdannes til biogas eller bioethanol. 80% af den vedvarende energi på verdensplan kommer fra biomasse. Det er det samme som 12% af det samlede energiforbrug. 70% af den vedvarende energi i Danmark, kommer fra biomasse. I Danmark bruger vi biomasse i form af affald eller restprodukter fra landbruget som halm og slagteriaffald. Man kan omdanne biomasse til biobrændstof som biodielsel eller bioethanol. Bioethanol har formlen C2H3OH. For at lave biodiesel, skal det igennem en kemisk proces. Biogas fremstilles af organisk affald.