1. 11 pct. af alle mænd og 7 pct. af alle kvinder mellem 65 og 74 år drikker over Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse.
2. Ældre er ofte i behandling med medicin, hvor virkningen kan blive forstærket eller reduceret ved alkoholindtag.
3. Dobbelt KRAM
3.1. Handler bl.a. også om hvordan vi fremmer metal sundhed, helbred og trivsel hos kronisk syge borgere.
3.2. Sundhedspædagogisk tilgang
3.2.1. Sundhedspædagogik handler om at skabe sundhedsmæssig forandring og forbedring inden for livsstil og levevilkår. Disse forandringer skabes via individuelle eller fælles handlinger, hvori den pågældende målgruppe deltager aktivt og med egne visioner og forslag. Målgruppens handlinger iværksættes på baggrund af deres handlekompetence. Målgruppens handlekompetence udvikles og kvalificeres gennem dialog med en professionel.
3.3. Tværfagligt samarbejde med andre faggrupper
3.4. Det mentale sundheds KRAM
3.5. Det Dobbelte KRAM, bygger videre på de velkendte fysiske KRAM-faktorer herunder Kost - Rygning - Alkohol og Motion og supplerer disse med et mentalt sundheds-KRAM indeholdende Kompetencer - Relationer - Accept og Mestring. Disse tilføjelser handler om at kunne tackle modstand og belastning i livet. Der er således et særligt fokus på de faktorer, der opretholder, skaber eller genskaber menneskers psykiske robusthed og modstandskraft.
3.5.1. Kompetencer
3.5.1.1. Betyder "at passe sammen"" være egnet"
3.5.1.2. Hænger sammen med:læring, kundskaber, potentiale, parathed, kapacitet, færdigheder, kunnen, dygtighed, evne, viden, reaktionsmåder, følelsesmønstre, arbejdsmønstre, sociale mønstre og forståelse
3.5.1.3. De kompetencer, vi anvender for at kunne leve og mestre hverdagslivet og for at kunne opretholde eller genvinde kontrollen over eget liv
3.5.2. Relationer
3.5.2.1. Dybe og tillidsfulde menneskelige relationer er yderst vigtige, når det gælder trivsel, mental sundhed og følelsen af at leve et m eningsfuldt og trygt liv.
3.5.3. Accept
3.5.3.1. Betyder at "tage imod" "tage noget nogettil sig"
3.5.4. Mestring
3.5.4.1. Mestring er det danske ord for coping (engelsk), der er afledt af cope, som betyder “at give sig i kast m ed”, “klare”.
3.5.4.2. Mestring handler om bestræbelserne på at få kontrol over sig selv (sine følelser) og de udfordringer, livet byder på.
4. K - Kost
4.1. SSA´ens opgave omkring kost: -Som SSA er det vigtigt at sikre den rette kostsammensætning af protein, fedt, kulhydrater, kostfibre, vitaminer og mineraler til borgerne. -Ved kostomlægning hos en borger, er det vigtigt med borgerinddragelse og at man er motiverende. -Når der er tale om energi balance og energi behov, er det vigtigt at se på hvilken borger der er tale om. Er der tale om raske personer eller en særligt udsatte grupper, som fx ældre, akut syge, småt spisende mm.
4.1.1. Kost hos ældre raske borgere: Hos ældre raske borger skal disse følge anbefalingerne for en normal sund kost, dog er der enkelte næringsstoffer som er vigtige de får lidt ekstra af. Bl.a. er det vigtigt at få lidt ekstra protein, da tab af muskelmasse er aldersbetinget. Væskeindtag er også vigtigt at holde øje med hos ældre, da de ofte glemmer at drikke, da de ikke føler den samme tørst. Mange tager desuden vanddrivende medicin og derfor er det også vigtigt at få rigeligt med væske.
4.2. De 10 officielle kostråd
4.2.1. Kostråd 1: Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv. 2: Spis frugt og mange grøntsager. 3: Spis mere fisk. 4: Vælg fuldkorn. 5: Vælg magert kød og kødpålæg. 6: Vælg magre mejeriprodukter. 7: Spis mindre mættet fedt. 8: Spis mad med mindre salt 9: Spis mindre sukker. 10: Drik vand.
4.2.1.1. Næringsstofferne og deres funktioner
4.2.1.1.1. Proteiner: Kød, kylling, fisk, skaldyr, bælgfrugter, linser, bønner, mælkeprodukter mm Proteiner er kroppens byggesten. De er med til at opbygge og reparere celler, opbygge muskelmasse, enzymer, hormoner, plasma og antistoffer.
4.2.1.1.2. Fedt: Der findes 3 forskellige slags fedt. Mættet, enkeltumætettet og flerumættet. Mættet fedt findes i fx kød, mælkeprodukter mm Enkeltumættet er de vegetabilske kilder, såsom olivenolie, rapsolie, nødder, kerner mv. Flerumættet er også vegetabilske og marine kilder. De findes bl.a. i fede fisk, solsikkeolie, nødder og frø. Fedt bruges som energikilde og energilager. De skal også bruges til at optage forskellige slags vitaminer i kroppen (A- D- E- K= Alle Damer Elsker Kage). Omega 3 og 6 er vigtige for hjernens funktion og opbygning af celler. Desuden sænker omega 3 risikoen for åreforkalkning, blodpropper, diabetes, demens og gigt.
4.2.1.1.3. Kulhydrater: Findes i sukker, frugt og grønt, brød, korn, pasta, ris, kartofler mm. Kulhydrater er vores primære kilde til energi. Kostfibre er vigtige for vores tarmflora, immunforsvar og forebyggende over for en række sygdomme. Hjernen og rygmarvvæg er afhængige af glukose.
4.2.1.2. Vitaminer og mineraler
5. R - RYGNING
5.1. Heldbredsskader - Øget risiko for:
5.1.1. Næse,mund, svælg og bihuler
5.1.1.1. Kræft i mundhule, Tunge, næse, bihuler,svælg,strubehoved.
5.1.1.2. Caries
5.1.1.3. Paradentose
5.1.1.4. Tab af tænder
5.1.2. Bryst
5.1.2.1. Brystkræft hos kvinder
5.1.3. Luftveje
5.1.3.1. Lungebetændelse
5.1.3.2. Lungekræft
5.1.3.3. KOL
5.1.3.4. Astma
5.1.4. Hjerte-kar
5.1.4.1. Åreforkalkning
5.1.4.2. Blodprop i hjertet
5.1.4.3. Slagtilfælde
5.1.4.4. Subarachnoidalblødning
5.1.4.4.1. Blødning under hjernehinden
5.1.4.5. Perifer okklusiv arteriesygdrom
5.1.4.5.1. Åreforkalkning i benene
5.1.4.6. Buergers sygdom
5.1.4.6.1. Afklemning af blodkar i benene
5.1.5. Spiserør - mave - tarm
5.1.5.1. Mavesår
5.1.5.2. Spiserørskræft
5.1.5.3. Mavesækskræft
5.1.5.4. Endetrams og tygtarmskæft
5.1.5.5. Vrohns sygdom
5.1.5.5.1. Kronisk tarmbetændelse
5.1.6. Bugspytkirtel - sukkersyge
5.1.6.1. Kræft i bugspytkirtlen
5.1.6.2. Udvikling af insulinresistens og sukkersyge
5.1.7. Skjoldbruskkirtel
5.1.7.1. Kræft
5.1.8. Urinveje
5.1.8.1. Nyrekæft
5.1.8.2. Blærekæft
5.1.8.3. Stress inkontinens
5.1.9. Graviditet
5.1.9.1. Spontan abort
5.1.9.2. Graviditet uden for livmoderen
5.1.9.3. For tidlig fødsel
5.1.9.4. Øget dødlighed under og efter fødslen
5.1.9.5. Misdannelser
5.1.9.5.1. især læbe-gane spalte
5.1.9.6. Vuggedød
5.1.10. Kønorganer og forplantning
5.1.10.1. Nedsat østrogenproduktion og tidligere overgangsalder
5.1.10.2. Nedsat spermkvalitet
5.1.10.3. Impotens
5.1.10.4. Nedsat frugtbarhed hos kvinder
5.1.11. Lever og galde
5.1.11.1. Leverkræft
5.1.11.2. Galdeblærekæft
5.1.12. Bevægeapparat
5.1.12.1. Osteoprose
5.1.12.2. Knoglebrud
5.1.12.3. Diskusprolaps og rygsmerter
5.1.13. Hud
5.1.13.1. Rynker
5.1.13.2. Nedsat sårhealing
5.1.13.3. Psoriasis
5.1.14. Øjne
5.1.14.1. Gråstær
5.1.15. Nedsat immunsystem
5.1.16. Hjerne
5.1.16.1. Komplekse interaktioner med skizofreni
5.1.16.2. Behov for øget dosis af antipykotisk medicin
5.1.16.3. Vaskulær demens
5.2. 25 % af alle dødsfald er pga. af rygning
5.3. Årligt dør 13.600 Personer for tidligt pga. af rygning.
6. M - MOTION
6.1. Styrker helbredet
6.1.1. Hjælper til at sænke blodtrykket
6.1.2. Hjælper med at kontrollere vægten
6.1.3. Hjælper seniorer med at blive stærkere og bedre i stand til at bevæge sig uden at falde
6.1.4. Forbedrer det psykiske og sociale velvære, herunder livsglæde, overskud, social trivsel, selvtillid og handlekompetencer.
6.1.5. Hjælper til at få mere energi samt overskud i hverdagen
6.1.6. Bedre søvn, fordøjelse, balance, koordination osv.
6.1.7. Påvirker kognitive funktioner i hjernen
6.1.7.1. Forbedrer kognition ift. problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed.
6.1.7.2. Øger dannelsen af stoffer, der kan frem m e hjernens strukturelle og funktionelle æ ndring gennem læring og erfaring.
6.1.7.3. Fysisk aktivitet kan være et redskab til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer.
6.1.7.4. Fysisk aktivitet øger hjernens m odstandsevne m od generel kognitiv svækkelse som følge af alder og sygdom
6.2. Fysisk aktivitet
6.2.1. Alle former for bevægelse, der øger energiomsætningen
6.2.1.1. Kan godt indgå som en del af hverdagen og ens vanlige gøremål - Behøver ikke træningstøj eller fitnesscenter
6.2.1.2. cykle eller gå til arbejde og supermarked, at tage trappen, at udføre fysisk anstrengende havearbejde, at gøre rent eller at lege aktivt med dine børn mv.
6.2.2. Udover almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter: Børn og unge (5-17 år): mindst 60 min. om dagen - mindst 30 min. x 3 om ugen Voksne (18-64 år): mindst 30 min. om dagen - Mindst 20 min. x 2 om ugen Ældre (+65 år): mindst 30 min. om dagen - Mindst 20 min. x 2 om ugen - Lav udstrækningsøvelser mindst 10 x 2 om ugen
6.2.2.1. Eksempler på fysisk aktivitet
6.2.3. Daglig fysisk aktivitet forebygger alvorlige sygdomme: astma, blodprop i hjernen, cystisk fibrose, depression, type-1 diabetes, type-2 diabetes, fedme, fibromyalgi, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, forhøjet triglycerid, hiv-infektion, hjerneblødning, hjertesvigt, hjertesygdom, infektioner (akutte), insulinresistens, obstruktiv lungesygdom, kronisk træ thedssyndrom , kræft, leddegigt, m ave-tarm -sygdom m e, nedsat blodcirkulation, nyresvigt, osteoporose (knogleskørhed), Parkinsons sygdom, rygsmerter, sklerose (dissimineret) og slidgigt
6.3. “Use it or lose it”-princippet (“Hvis du ikke bruger det, du har, bliver det taget fra dig”)
6.3.1. Man har gode muligheder for at bevare opnåede færdigheder og ressourcer; man skal “blot” arbejde for det – gerne dagligt.
7. A -ALKOHOL
7.1. MEDICIN
7.2. SÅRBARE ORGANER
7.2.1. Ældre er mere sårbare overfor alkohol. Det skyldes blandt andet, at organernes funktion er nedsat hos ældre.
7.3. ALKOHOLS SKADEVIRKNINGER
7.3.1. DEMENS
7.3.1.1. Et mangeårigt overforbrug af alkohol øger risikoen for udviklingen af demens.
7.3.2. FORVÆRRING AF SYGDOM
7.3.2.1. Ældre har ofte sygdomme, der kan forværres af alkohol. For eksempel hjertesygdom, forhøjet blodtryk, søvnproblemer og inkontinens.
7.3.3. FEDT VÆV
7.3.3.1. Kropsammensætningen af fedt ændrer sig hos ældre. Derfor får ældre en højere promille ved indtag af alkohol.
7.3.4. KRÆFTSYGDOMME
7.3.4.1. Alkohol øger risikoen for kræft i organer, der er i kontakt med alkohol. Det gælder mundhule, svælg, spiserør, strube, bryst, lever, tyk- og endetarm.
7.3.5. ULYKKER
7.3.5.1. Tendensen til fald og ulykker er meget hyppigere hos ældre mennesker, der indtager alkohol.
7.4. Alkoholmisbrug er det værste
7.4.1. Ens fysik Ens psyke Og ikke mindst for ens sociale liv