1.2. Når de formere sig kan en gærcelle i løbet af en dag blive til 4000 gærceller.
2. Processen i gæringen
2.1. I øl omdanner gæret maltens stivelse til maltsukker. Den proces kaldes mæsking. Gæren kan dereftewr omdanne maltsukkeret til kuldioxid og alkohold (Ethanol).
2.2. Nogen svampe skal i gæring tilføre ilt for at kunne gennemføre gærningen det kalder man for en fysisk process
3. Følsomt liv
3.1. Gærcellerne tåler ikke til for meget kulde da de ville blive langsomme også gå i dvale cirka 0 grader.
3.2. Gærcellerne tåler ikke til for meget varme for ellers dør de og kan ikke bruges som de skal. De dør ved cirka 50 grader.
3.3. Gærcellerne har bedst ved at være mellem 30 - 37 grader. Da det virker hurtigt og gør det de skal ordentligt.
4. Gærcellerne Historie
4.1. De var faktisk en af den første celler på jorden da det er en encellet organisme. Så det ville faktisk sige at lat liv er startet næsten derfra. Men der lever stadig mange encellet organismer idag. Der lever mange flere kilometer op i himlen. Der lever også nogen mange flere kilometer under havet.
5. Hvad gør de
5.1. De svampe man bruger i mad er rigtig gode da de er lavet til at kunne gro godt i sukkerholdige steder.
5.2. De laver malten i kornet om til sukker som gør som så kan gøre så de får en god smag til øllet.
6. Andvendelse i f eks. Mad
6.1. Man bruger det som bagegær
6.2. Man bruger det også til at brygge øl med
6.3. Den svamp man bruger i mad er en Sæksporesvamp.
6.4. Tricket man bruger i øl er når gærcellerne spiser sukkeret i øllet vælger man at gøre så de ikke får noget ilt fordi så ikke nok med de bare udskiller CO2 udskiller de også Ethanol (Alkohol)
6.5. I Alkohol rundt i butikker står der på de fleste ca. 14% og grunden til det er fordi at når alkoholden er kommet op på ca. de 14% så dør alle gær cellerne. Så man kan sige at de dør af deres eget affald.
6.6. I småkager kan man ikke bruge gær da der enten er for meget sukker eller fedt i. Hvis der er for meget fedt i kan gæren ikke rgitig få lov til at komme ind til sukkeret. Så derfor kommer de ikke videre og der sker ikke noget med dejen. Men hvis der er for meget sukker i arbejder gæren sig så hårdt at de ender med at dø af det for de arbejder sig selv ihjel. Hvis man er heldig at nået af gæren faktisk klare sig fint ville den CO2 som de udskiller bare flyde op igennem den bløde da den er så flydende.
6.7. Man kan også bruge Surdej som er en blanding af mel og vand. Så lader man det stå i nogle dage hvor mælkesyrebakterierne der findes i melet, omdannet melet sukkerarter til mælkesyre og kuldioxid og en lille smule eddike. Surdej giver også en meget god sur samg til dejen som kan være gode i nogen tilfælde. Ud over at det for dejen til at hæve og få en anden smag kan det også få betydning for brødets holdbarhed da brødet kan holde sig længere hvis det er bagt på denne måde. Fordi både mælkesyre og eddikesyre har nemlig en konserverende effekt på brødet. Derfor hvis man bager med surdej kan brødet holde sig længeren end hvis det er bagt med gær.
7. Gærcellernes Fremtid
7.1. I 1980'erne fandt man ud af at man kunne bruge gærcellerne til at lave medicin udaf for man DNA manipulerede gær cellerne. DNA'et bestemmer nemlig hvad cellen skal udskille. Istedet for at den kunne udskille Co2 og Alkohol kunne den lige pludselig udskille Insulin. Som dem med sukkersyge bruger idag for at holde blodsukkeret lavet.
7.2. Gærcellerne er gode til at *indlæse* fremmed DNA. Det er meget godt for her de senere år da man er blevet bedre til at DNA manipulere gærcellerne har man kunne få dem til at udskille Kakaosmør. Kakaosmør bruger man i Chokolade, Plastik og Brændstof. Som er rigtig smart for så kan man gøre så os mennesker ikke forureninger så meget her på jorden.
7.3. Lige nu arbejder videnskabs folk på at lave gærceller som bekæmper foruregning ved hjælp af at de skulle kunne nedbryde olie. Så hvis man hælte gær cellerne ned på olie foruregnede områder skulle de kunne nedbryde alt om så var det ikke fouregnet mere.
