1. Brudholm
1.1. God læseforståelse
1.1.1. Sprogforståelse
1.1.2. Baggrundsviden
1.1.3. Danne inferenser
1.1.4. Indre forestillingsbilleder
1.1.5. Genrekendskab
1.1.6. aktiv læseindstilling
1.1.7. Motivationsfaktoren
1.2. Læseforståelsesstrategi
1.2.1. Før, under og efter
1.2.2. Fortælleransigt
1.2.3. Gensidig undervisning
2. Gurli Bjørn Iversen - Læsning i krydsfeltet mellem fagdidaktik og almendidaktik
2.1. Elementprincippet
2.2. Kommunikationsprincippet
2.3. Begynderlæsning
2.4. Interaktive læsemodel s. 61
3. Stjernebilleder 1 - at læse med fordobling
3.1. Man læser både på et handlingsplan og et fortolkningsplan
3.2. Moderne litteraturpædagogik
3.2.1. Mødet mellem tekst og læser, og tanken om at det er læseren der virkeliggør tekstens betydning
3.3. Historiske forudsætninger
3.3.1. Biografiske metode
3.3.2. Dialogisk litteraturpædagogik
3.3.2.1. Litteratursamtale
3.3.3. Nuanceret litteraturpædagogik
4. Billedsprog
4.1. Metaforer
4.2. Symboler
4.3. Sammenligninger
5. Den ræsonnerende tekst (fornuften)
5.1. Opinion
5.2. Argumenter
5.3. Retorik (talekunst)
5.3.1. Etos, logos og patos(s.83)
5.4. Emotiver - ladede ord
5.5. Generalisering
5.6. Denotation og konnotation s. 86
5.7. Emfase
5.8. Kontraster og modsætninger
5.9. Gentagelser
5.10. Argumentationskneb
6. Faktiske tekster kap.1
6.1. Sagprosa
6.2. Det udvidere tekstbegreb (fiktion, faktion og faktagenrer/sagprosa s. 27
6.3. Kommunikation
6.4. Samfundet i teksten
7. Fiktive og faktiske tekster (forskellen)
7.1. Mosaikker til danskstudiet: Litteratur
7.1.1. Hvad er litteratur?
7.1.2. Læsning
7.1.3. Metodisk læsning
7.1.4. Læsestrategier
7.1.5. Didaktik
7.1.6. Fordobling
7.1.7. Børnelitteratur
7.1.7.1. Adaptation
7.1.7.2. fremmederfaring s. 187
8. Analyse af fiktive og faktiske tekster
9. Lærerens viden om læsning
9.1. Lone Skafte Jespersen og Anne Risum Kamp - Faglig læsning i fagene (kopi)
9.1.1. Den faglige læsetrappe
9.1.2. Murstenshuset
9.1.3. Teksters sværhedsgrad
9.1.4. Læseteknikker
10. Byggesten til danskundervisningen s. 9-45
10.1. Genre
10.2. Fokus på sproget
10.2.1. Omvendte pyramide
10.3. Ehris læsemodel
10.4. Fagligt repertoire i litteraturpædagogik
10.5. It i undervisningen
10.5.1. Computerspil
10.5.2. Analyse og produktion af websider
10.6. Undervisningsdifferentiering
11. Litteratur i et genreperspektiv
11.1. Byggesten til danskundervisningen
11.1.1. Kap. 4 - Episk fiktion
11.1.1.1. Novellen som genre
11.1.2. Kap. 5 - Kortprosa i 9. klasse
11.1.3. Kap. 6 - Lyrik i 5. klasse
11.1.3.1. Forskellige arbejdsmåder
11.1.3.2. Forskellige typer lyrik
11.2. Stjernebilleder 3 - Billeder i et ungdomsliv
11.2.1. Ungdomslitteratur
11.2.1.1. Genremangfoldighed
11.2.1.2. Protagonisten befinder sig i enisoleret position -> ingen mulighed for at vende tilbage til barndommens idyl.
11.2.1.3. Substansen - eksistensielt vakum præget af sårbarhed
11.2.1.4. Ung skriver til ung
11.2.1.5. Dagbogsgenre
11.2.1.6. Ofte unge mennesker på kanten der skrives om
11.2.1.7. Tematisk og genremæssig mangfoldighed
12. Litteratur i et kronologisk perspektiv
12.1. Kanonrapporten
12.1.1. Tidslinje på skoletube
12.2. Litteraturens veje
13. Analyse og vurdering af fiktionstekster og af læremidler
14. Værklæsning
14.1. Stjernebilleder 3
14.2. Klaus p. Mortensen
15. Værker
15.1. Straffen
15.2. Dukkedrengen
15.3. Sirene
15.4. Voxeværker
15.4.1. Analyse og fortolkning af "Spinder"
16. Folkeskolens afgangsprøver
16.1. Læsning og retskrivning
16.2. Prøve i mundtlig dansk
16.3. Prøve i skriftlig fremstilling
16.3.1. Skriveopgave "brev"