1. Liberalismen
1.1. Liberalisme:
1.2. "Enhver er sin egen lykkes smed"
1.3. Liberalisternes centrale værdi er frihed, konkurrence og det frie markede.
1.4. Menneskesynet er at at mennesket er rationelt frit og egoistisk.
1.5. Staten skal være en natvægterstat, altså en stat der sørger for ro, sikkerhed og orden, men samtidig overlader den økonomiske aktivitet, til det frie initiativ.
2. Konservatisme
2.1. Oprindeligt var konservatismen en modsætning til liberalismen, men de to partier er senerehen blevet meget ens.
2.2. Samfundets normer skal accepteres, forandringer bør ske, men langsomt.
2.3. Moderne konservative mærkesager er familieliv, lov og orden og lavere skatter
3. Socialisme
3.1. Er arbejderklassens ideologi
3.2. En gren af dette var kommunismen, hvor man mente at man skal "Yde efter evne og bruge efter behov"
3.3. Socialismen delte sig hurtigt i to retninger
3.3.1. Den revolutionære socialisme
3.3.2. Reformsocialismen
3.4. En ideologi der betoner fælleskabet
4. Socialdemokratisk ideologi
4.1. Minder meget om socialisme, men bliver idag set som en ideologi for sig selv.
4.2. Ønsker istedet fri markedsøkonomi og at klasserne skal arbejde sammen
4.3. Centralt i denne ideologi står velfærdstaten.
5. Socialliberalisme
5.1. Minder meget om liberalismen, men ejer ikke tanken om natvægterstaten.
5.2. Har stdig frihedsidealerne og princippet om markedsøkonomi
5.3. Har taget ting fra social som velfærdsstaten og tanken om at hjælpe de svage.
6. Kommunitarisme
6.1. Intime lokalsamfund
6.2. Individualisme
6.3. Det er statens rolle at løse de store problemer som de lokale samfund ikke kan løse
7. Fascisme
7.1. Autoritær ideologi
7.2. Statens interesser går forud for alles interesser
7.3. Nazismen
8. Nationalismen
8.1. Skal ikke kun forbindes med fascisme
8.2. Fædrelandskærlighed
8.3. Nationalfølelse
9. Anarkisme
9.1. En styreform hvor der ikke er nogen regler
9.2. Forbindes med Autonome
10. Populisme
10.1. Når politiske flertal udelukkende mener det som de tror flertallet mener, dette er ikke en ideologi, men en beskrivelse af hvad et parti gør.
11. Velfærdstaten
11.1. En stat som stræber sig efter at skabe social tryghed og stigende velstand
12. Velfærdsmodeller
12.1. Den angelsaksiske model:
12.1.1. En model der kendes fra Storbritanien og USA, som kun tildeler staten en lille rolle.
12.2. Den centraleuropæiske model:
12.2.1. Denne model kendes fra tyskland og frankrig, den er forbeholdt arbejdsmarkedet og lønmodtagerne.
12.3. Den skandinaviske model:
12.3.1. Denne model adskiller sig fra de to andre ved at tage alle med, og det at den finansieres vha. skatterne.
13. Politiske partier
13.1. Til venstre for midten:
13.1.1. Socialdemokratiet
13.1.2. Socialistisk folkeparti
13.1.3. Enhedslisten
13.2. Midterpartier:
13.2.1. Det radikale venstre
13.2.2. Kristendemokraterne
13.2.3. Ny Alliance
13.3. Til højre for midten
13.3.1. Det konservative folkeparti
13.3.2. Venstre
13.3.3. Dansk folkeparti
14. Beslutningsprocesser
14.1. Rationel problemløsning
14.1.1. Beslutningstagerne foretager en objektiv analyse (cost-Benefit analyse
14.2. Beslutningsmodellen
14.2.1. Beslutninger opstår som et resultat af forskellige gruppersinteresser.
14.3. Skraldespandsmodellen
14.3.1. Beslutninger opstår som et resultat af en række tilfældige omstændigheder
15. Vælgeradfærd
15.1. Vælgerne er egoistiske og stemmer ud fra egne interesser, fx. stemmer rige på et parti der vil sænke skatten.
15.2. Vælgeren er sociotropisk og stemmer ud fra deres overbevisning om hvad der er bedst for samfundet.
16. Det politiske system i Danmark
16.1. Magtenstredeling:
16.1.1. Magten i danmark skal deles mellem de lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. fx. USA
16.2. Regeringsdannelse og parlamentarisme:
16.2.1. Folketinget er Danmarks dømmende magt, og dem der sidder derinde vælges ved et forholdstalsvalg.
16.2.2. Der afholdes Folketingsvalg hvert 4. år, dog har statsministeren retten til at bestemme hvornår der afholdes folketingsvalg.
16.2.3. Folketinget har 179 medlemmer, deriblandt 2 fra Grønland og 1 fra færøerne
16.3. Lovgivningsprocessen i Danmark
16.3.1. Alle medlemmer af folketinget har retten til at fremsætte en lov, men de fleste lovforslag fremsættes af regeringen, da de kan trække på mandaterne.
16.3.2. Det står i grundloven at en ny lov skal fremstilles 3 gange, inden den kan vedtages, der skal være tid til eftertanke.
16.3.3. Der fremstilles omkring 275 lovforslag om året, hvor de fleste ender som gyldige love.
16.4. Finansloven:
16.4.1. En lov der skal vedtages hvert år, som vil styre danmarks økonomi indtil samme tid året efter.
16.4.2. Den vedtages som regel i December.
16.5. Ombudsmanden:
16.5.1. "Ved lov bestemmes at folketinget vælger en eller to personer, der ikke er medlem af folketinget til at have indseende i statens civile og militære forvaltning"
16.5.2. Folketingets ombudsmands opgave er at sikre at der ikke er magtmisbrug i folketinget.
16.6. Økonomisk politik:
16.6.1. Finanspolitik: En regulering af statens indtægter og udgifter.
16.6.2. Valutakurspolitik er en regulering kronens kurs, det vil sige en ændring af kronens kurs i forhold til andre valutaer.
16.6.3. Pengepolitik: En regulering af mængden af penge i samfundet.
16.6.4. Indkomstpolitik: En regulering af lønniveauet i samfundet
16.6.5. Arbejdsmarkedspoltik: Det danske samfund kan beskrives med ordet "Flexicurity". Ordet er en blanding ordene Fleksibilitet og sikkerhed. hvilket vil sige at man som arbejder skal kunne blive fyret, for derefter at modtage høje overførselsindkomster (Dagpenge og andet).
17. Samfundsøkonomi
17.1. Økonomi:
17.1.1. Markedøkonomi
17.1.1.1. En økonomi hvor prismekanismen får lov til bestemme økonomien kaldes en markedsøkonomi
17.1.1.2. Adam Smith: Den "usynlige hånd" får vil dirigere ressourcer derhen hvor der er brug for dem.
17.1.1.3. Prismekanismen er folholdet mellem efterspørgsel og udbud.
17.1.2. Planøkonomi
17.1.2.1. Er det modsatte af markedsøkonomi
17.1.2.2. Staten bestemmer hvor meget der skal produceres.
17.1.2.3. Situationen med sovietunionen viser at denne plan ikke virker, da den baseres på gætværk.
17.1.3. Blandingsøkonomi
17.1.3.1. De fleste industrialiserede lande har idag denne model.
17.1.3.2. Man tager udgangspunkt i Markedsøkonomien og lader prismekanismen fungere men tilgengæld lader man staten gå ind og regulerepå økonomien efter en række målsætninger.
17.2. Det Økonomiske kredsløb:
17.2.1. De fire instanser som pengene kredser imellem er husholdningerne, virksomherne, den offentlige sektor og pengeinstitutterne.
17.2.2. Der foregår også en udveksling med udlandet.
17.2.3. Når der er høj økonomisk aktivitet virker det selvforstærkende og omvendt.
17.3. Forsyningsbalancen:
17.3.1. Y=C-I-G-X-M
17.3.2. Y: Den samlede indenlandske efterspørgsel (=BNP)
17.3.3. C: Det private forbrug
17.3.4. G: Det samlede offentlige forbrug
17.3.5. I: De samlede investeringer
17.3.6. X: Den samlede eksport
17.3.7. M: Den samlede import
17.4. Økonomiske konjukturer:
17.4.1. I en kapitalistisk økonomi afløser høj og lav økonomisk aktivitet hele tiden hinanden.
17.4.2. Altså når et samfund er i en højkonjuktur (stor BNP) vil der opstå inflation, og økonomien vil derfor falde, og omvendt.
17.5. Forskellige former for arbejdsløshed:
17.5.1. Konjukturarbejdsløshed: Der er ingen efterspørgsel på arbejdsmarkedet.
17.5.2. Strukturarbejdsløshed:
17.5.2.1. De arbejdsløse har ikke de rigtige kvlifikationer til de rigtige job.
17.5.2.2. Mindstelønnen er så høj at det ikke kan betale sig at ansætte de arbejdsløse.
17.5.2.3. Overførselsindkomster er så høje at det ikke kan betale sig for arbejdsløse at få arbejde.