1. Derfor skal vi hjælpe
1.1. Jordens befolkning=6,4 mia.
1.1.1. 4.7 mia.=ulande
1.1.2. Ikke alle ulande er fattige.
1.1.3. Og selv I de fattigste lande, har nogle folk det godt økonomisk.
1.1.4. . De fattigste ulande kaldes for lavindkomstlande.
1.1.4.1. 800 mio. Sulter hver dag, og flere millarader lever dårligt. Millioner lever på gaden, hvor de overlever ved at stjæle/samle skrald.
1.1.4.2. Mange mennesker mener at der er umoralsk at milliarder af mennesker lever I stor fattigdom, og at der er så stor forskel på levestandarden mellem jordens lande.
2. Hvad kan der gøres?
2.1. De fleste er enige om at det skal være nemt at handle med vare fra land til land.
2.1.1. For at dette kan lade sig gøre skal man begrænse tolden
2.1.1.1. Ideen er at varene skal produceres i de lande som er bedst og billigst
2.1.1.2. Det kaldes international arbejdsdeling
2.1.1.3. ilandene er de bedste til at producere industrivare
2.1.1.4. De har større erfaring og et bedre uddannelsesystem end ulande.
2.2. Ulandene låner hvert år store beløb fra ilandene
2.2.1. Som skal betales tilbage
2.2.2. . De bruger en stor del af indtægterne til at betale renter og afdrag til ilandene.
2.2.3. Ilandene sletter hvert år noget af gælden, for at styrke ulandenes økonomi
2.2.4. Men det mener ulandene ikke er nok
3. Ned med Diktatoren
3.1. Militæret spiller en stor rolle i ulande. De bestemmer diktatoren. militæret bruger mange resurser på sig selv. De kontrollerer i høj grad landets befolkning. det tager lang tid at indføre demokrati. Ting som sult og analfabetisme bremser demokrati.
4. Ingen penge under bordet
4.1. Korruption er normalt i ulandene. Virksomheder betaler politiet for at se igennem ulovligheder. De er så dårligt lønnede at de ikke kan modstå fristelsen. Der drives søskende politik i virksomheder. Diktatore trækker penge ud af statskassen og sætter dem på en bankkonto til sig selv.
5. Mere uddannelse - færre børn
5.1. Det har ikke stoppet befolkningens eksplosion. En løsning vil være et bedre sundhedsnet, så kvinder ikke behøver at føde så mange børn for at forsørge dem, når de bliver gamle. Kvinders vilkår i ulande er ikke gode. De bliver hurtigt slidte.
5.1.1. I mange ulande vokser befolkningen med 2-3% pr år. Egypten er et godt eksempel. Det opdyrkede areal udgør kun 5%. Det er ikke nok til at brødføde den voksende befolkning. Ulande skal have øget seksual oplysning og adgang til prævention.
6. Bistand til ulandene
6.1. Ilandene hjælper ulandene med ulandsbistand
6.2. Der bruges penge til at rense drikkevandet. Der er projekter som hjælper folk med at få en uddannelse, bygge skoler og uddanne lære.
7. Danmarks hjælp til ulandene
7.1. Hver gang vi i Danmark tjener 100 kroner giver vi 84 øre til ulandene
7.1.1. Bilateral betyder tosidig
7.1.1.1. Det er en bistand som gives direkte fra Danmark til et uland
7.2. Multilateral betyder flersidig.
7.2.1. Det er at Danmark giver pengene til FN eller EU som sammen med andre beslutter hvad penge skal bruges til
7.2.1.1. 55% af dansk bistand er bilateral og resten er multilateral.
7.2.1.1.1. Det meste af den bilaterale bistand bruges til rent drikkevand, eller et projekt som forbedrer sundhedstilstanden hos de fattigste.
7.3. Danmark vil gerne at de hjælper de fattigste i ulandene
7.3.1. Fordelene ved multilaterale er at der er en masse lande som kan lægge penge til, så der bliver flere penge end hvis det kun var et land.
8. Bistand
8.1. Unilateral eller multileteral.
8.1.1. Unileteral betyder at DK giver penge direkte til et andet U-land. Så kan DK nemlig lave betingelser til de lande vi har betalt til. VI kan sige at de skal prøve at blive demokratisk for at få pengene.
8.1.2. Multileteral betyder at penegene først går igennem EU hvor andre lande også betaler til så bestemmer EU hvor de skal gå til. I DK er vi 50-50 mellem unileteral og multileteral.
9. En broget verden
9.1. Der findes mange forskellige måder at dele verden op på F.eks religion, klima og styreform. Og som i det her kapitel, Økonomi. Ulande = udviklingslande hvilket er en pæn måde at sige de er fattige. Og at de er under udvikling, og der er håb for at det bliver bedre. De kan få hjælp fra i-lande = industrialiserede lande eller velhavende lande heriblandt DK.
10. Ulande
10.1. Store forskelle på rige og fattige.For at se hvordan et land klarer sig bruger man BNP. I u-lande er BNP'en lav, og høj i i-lande. I Ulande er der også en gruppe overklasse mennesker.
11. Jorden bryder sammen
11.1. Hvis befolkningen I ulandene bliver ved med at vokse, I det samme tempo som hidtil, vil jordens befolkning stige til 8,8 milstallationer omkring år 2050.
11.1.1. Mange frygter at dette vil få jorden til at bryde sammen, økologisk: Jorden kan ikke forsørge så mange, forurening bliver uoverskuelig, råstoffer slipper op, landbrugsjorden udpines, og havene tømmes for liv.
12. Mange børn sikrer de gamle
12.1. Levetiden i u-lande er meget lavere end i i-lande: ca. 15 år. Næsten halvdelen af børnene i u-lande dør inden de er 5. Så for at sikre at der er nogen der passer på forældrene når de bliver gamleføder de en masse børn, da mange af dem dør inden de bliver store.
13. Folkeslag på vandring
13.1. Hvis ikke ulandene hæver levestandarden, og sætter en stopper for befolkningstilvæksten vil resultatet blive store folkevandringer.
13.1.1. Millioner vil søge til Danmark og de øvrige vestlige lande, for at få en bedre tilværelse. Historien fortæller os, at store folkevandringer, medfører krige, ødelæggelser og økonomisk tilbage gang. Pga. folk I de rige lande vil forsvare sig.
14. Det 3. Årtusindes krig
14.1. Hvert år forsøger ca. 1 mio. Mennesker fra Asien og Afrika at komme til Europa for at søge Asyl. De flygter fra sult, nød og elendighed
14.1.1. De fleste har betalt mellem 30.-50.000 kr. Til menneskesmuglere som sørger for transporten til Europa.
14.1.1.1. Spanien og Italien modtager de fleste af de illegale indvandre som sejler over middelhavet til europæriske havne.
14.1.1.2. Den illegale indvandring viser, at der er en mindre folkevandring I gang fra Afrika og Asien til Europa.
14.1.1.3. En italiensk avis skrev engang om de tumulter, der opstod, da et skib med illegale indvandrer strandede I en italiensk havneby ”det 3. Årtusindes krig er brudt ud”. Avisen tænkte på de konflikter som kan bryde ud mellem indbyggerne I de europæriske lande og de millioner af indvandrer, der vil slå sig ned I Europa.