1. Indre faktorer (tænkemåder og personlighedstræk)
1.1. Subjektiv oplevelse og fortolkning af en situation samt de ressourcer, den enkelte har til at mestre situationen.
1.1.1. To personer kan opleve problemer i familien eller nye krav på arbejdet helt forskelligt.
1.1.1.1. Udfordring
1.1.1.2. Problem
1.2. To typer
1.2.1. Den forsigtige
1.2.1.1. På vagt over for nye/ukendte fænomener
1.2.1.2. Søger struktur og orden i sin dagligdag
1.2.1.3. Føler let han mister kontrollen ved forandringer
1.2.2. Den risikovillige
1.2.2.1. Opsøgende og nysgerrig over for nye/ukendte fænomener
1.2.2.2. Ser forandringer som en udfordring og nye muligheder.
1.2.3. Kan skyldes:
1.2.3.1. Erfaringer i opvæksten
1.2.3.2. Medfødte træk, der gør, at man hurtigt overbelastes af for mange/ukendte stimuli.
1.2.3.3. Menneskers optimale stimulationsniveau (OSN) varierer meget
1.2.3.3.1. Hvad den ene kan opfatte som stressende kan den anden opfatte som stimulerende.
1.2.3.4. Tilvænning
1.2.3.4.1. Unge, som har vænnet sig til den travle puls i det senmoderne samfund og hurtige interaktionsformer de nye medier muliggør, har ofte lettere ved forandringer i arbejdet end ældre.
1.2.4. Både forsigtig og riskovillig type kan udvikle stress
1.2.4.1. Fx meget entusiastiske og risikovillige medarbejdere og ledere (ildsjæle) kan udvikle stress.
1.2.4.1.1. Jo mere spændende, desto mere presser man måske sig selv og glemmer de nødvendige pauser.
1.3. Forklaringsstile
1.3.1. Ubevidste forklaringer på hvorfor vi i forskellige situationer får problemer
1.3.1.1. Fx på hvorfor arbejdsopgaverne hober sig op på mit bord.
1.3.2. Pessimistisk forklaringsstil
1.3.2.1. Intern
1.3.2.1.1. Jeg er ikke effektiv nok
1.3.2.2. Stabil
1.3.2.2.1. Det kan man ikke gøre noget ved
1.3.2.3. Global
1.3.2.3.1. Sådan er det altid for mig på alle områder af mit liv
1.3.2.4. Kan skabe grobund for depressioner og vanskeligt ved at håndtere stressede situationer.
1.3.3. Optimistisk forklaringsstil
1.3.3.1. Ekstern
1.3.3.1.1. De mange opgaver er ikke mit men ledelsens problem
1.3.3.2. Ustabil
1.3.3.2.1. Der kan gøres noget ved det
1.3.3.3. Specifik
1.3.3.3.1. Det engår i øvrigt ikke mit øvrige liv, men kun denne specifikke situation
1.4. Oplevelse af sammenhæng (OAS) (Aaron Antonovsky (1923-1994))
1.4.1. Hvorfor forbliver nogle raske under stressende forhold?
1.4.2. Begribelighed
1.4.2.1. Oplevelse af, at det, der sker, er forståeligt og sammehængende.
1.4.2.1.1. Skabes i opvækst med forudsigelighed. Giver tillid til, at verden er et begribeligt sted at være.
1.4.3. Håndterbarhed
1.4.3.1. Oplever at have tilstrækkelige ressourcer (både egne og andres). Gør at man ikke føler sig som offer for tilfældigheder eller uretfærdighed.
1.4.3.1.1. Skabes i opvækst med passende krav og belastninger.
1.4.4. Meningsfuldhed
1.4.4.1. De krav, tilværelsen stiller en overfor, er værd at investere energi i.
1.4.4.1.1. Ofte knyttet til, at det man laver er socialt værdsat af andre.
1.4.4.1.2. Det betyder ikke at man glæder sig over en krise eller stressende situation, men at man villigt tager udfordringen op, fordi den giver mening for en.
1.4.4.2. Den mest afgørende af de tre. Hvis ingen mening = mindsker engagement til at begribe og håndtere.
1.4.4.2.1. Alle tre er uløseligt forbundne
2. Ydre faktorer (objektive belastninger)
2.1. Livsforandringer
2.1.1. Fx "social tilpasningsskala", hvor forskellige forandringer indplaceres efter hvor belastende, de anses at være (fx ægtefælles død: 100 point. Flytte: 20 point). Både positive og negative forandringer kan være belastende.
2.1.1.1. Hvis man har mere end 300 point på 12 måneder = signifikant højere risiko for sygdom. Store eller mange livsforandringer (også positive) på kort tid kan forårsage helbredsstruende stress.
2.2. Daglige gener
2.2.1. Fx vægtproblemer, husarbejde, komme for sent, ting der bliver væk, bilkøer, larm etc.
2.2.1.1. Mindre end livsforandringerne, men hvis der er mange, kan de også blive alvorlige stress-faktorer.
2.3. Stress på arbejdet
2.3.1. Krav
2.3.1.1. Kognitive krav (tænkning)
2.3.1.1.1. fx: Tage beslutninger, få ideer, sætte sig ind i nyt stof/rutiner, mange bolde i luften, huske meget. Formuleringsevne, regnefærdigheder, sprogkundskaber.
2.3.1.2. Perceptuelle krav (opmærksomhed)
2.3.1.2.1. Opfatte sanseindtryk, nøjagtighed og præcision, iagttage og aflæse en situation, koncentration.
2.3.1.3. Emotionelle krav (følelser)
2.3.1.3.1. Omgås kolleger og kunder/klienter med anderledes social/kulturel baggrund, vise empati, håndtere følelsesmæssigt belastende situationer (utrygge, risikofyldte) med klienter. Omgås besværlig leder.
2.3.1.4. Manuelle og motoriske krav (bevægelser)
2.3.1.4.1. At kunne udføre de nødvendige arbejdsbevægelser og evne til at omstille sig nye bevægelser. Retter sig især mod fysisk formåen og udholdenhed.
2.3.1.5. Kvantitative krav (arbejdsmængde)
2.3.1.5.1. Tidspres, arbejdspres, deadlines.
2.3.2. Stressorer
2.3.2.1. Psykologiske
2.3.2.1.1. Mobning og chikane, konflikter, manglende kontrol og forudsigelighed med arbejdet, uklar jobbeskrivelse, kedsomhed, manglende mening, manglende social støtte fra kolleger og ledelse, ændringer i ansvarsområder, mangel på løn og anerkendelse i forhold til indsats.
2.3.2.2. Fysiske
2.3.2.2.1. Fx. kulde, varme, støj, fugtighed, lang arbejdstid, få pauser, mange mennesker.
2.3.2.3. Biologiske
2.3.2.3.1. Fx. smerte, arbejdspres, forgiftning
2.3.3. Krav-kontrolmodel
2.3.3.1. Kombinationen af hhv. (høje) krav og (manglende) mulighed for kontrol med situationen giver en af fire tilstande.
2.3.3.1.1. Manglende kontrol + høje krav = belastning (stress)
2.3.3.1.2. Lave krav + manglende kontrol = passivitet
2.3.3.1.3. Meget kontrol + høje krav = aktivitet (trivsel)
2.3.3.1.4. Lave krav + meget kontrol = afslapning
3. Stress: "Et specifikt samspil mellem personen og omverdenen, som af personen vurderes som belastende eller overstigende hans eller hendes ressourcer."
3.1. Samspil mellem ydre og indre faktorer
3.1.1. Egen vurdering af situationen er afgørende. Så både indre og ydre faktorer betyder noget for, om man bliver stresset.
4. Tre overordnede tilgange til stress
4.1. Biologisk fænomen
4.1.1. Vores fysiologiske reaktioner på belastende eller truende situationer
4.2. Psykologisk fænomen
4.2.1. Vores individuelle oplevelse af stress og vores måde at håndtere stressen på
4.3. Socialt fænomen
4.3.1. De forhold i det omgivende sociale miljø, der antages af være belastende eller stressende
5. To former for stress
5.1. Akut stress
5.1.1. Kroppens biologiske stressreaktioner
5.1.2. Instinktiv overlevelsesfunktion: kamp og flugt reaktion
5.1.2.1. Faren "tænder" det sympatiske nervesystem -> frigiver stresshormonet adrenalin.
5.1.2.1.1. Aktiverer kroppen (sukkerstoffer, puls, blodtryk) + øget opmærksomhed, hukommelse, indlæringsevne.
5.1.2.1.2. Kroppen i normal tilstand igen når faren er overvundet/undgået
5.1.3. Fx når en opgave skal afleveres: arbejder i døgndrift og restituerer sig i dagevis når den er afleveret.
5.1.3.1. Sundt forløb. "Positiv stress".
5.1.3.2. Men det kan også være pga en ubehagelig situation (røveri, mobning, tab)
5.1.3.2.1. Vigtigt at komme over situationen, så kroppen kan vende tilbage til normaltilstand.
5.2. Kronisk stress
5.2.1. Symptomer, når vi er stressede i længere tid: der, hvor den akutte stress ikke ophører.
5.2.1.1. Definition: "en tilstand, hvor man oplever, at man udsættes for krav eller trusler fra omgivelserne, der overstiger ens evne til tilpasning, og hvor man ikke er i stand til at fjerne truslen."
5.2.1.1.1. Fx urimelige krav, uoverskueligt arbejdspres, længere tids mobning.
5.2.1.1.2. Man oplever, at man ikke har mulighed for at handle.
5.2.2. Kan have store helbredsmæssige konsekvenser
5.2.2.1. Pga overproduktion af hormonet kortisol: påvirker bl.a. imunforsvar, kan give åreforkalning og hjerte/kar-sygdomme.
5.2.2.2. Kan desuden give psykiske forstyrrelser som depression, angst og panikanfald.
5.2.3. Symptomer på kronisk stress
5.2.3.1. Fysiske
5.2.3.1.1. Hovedpine, hjertebanken, rysten på hænder, nedsat potens og libido, svimmelhed, tics, mavesmerter, hyppig vandladning, diarre, hyppige infektioner.
5.2.3.2. Psykiske
5.2.3.2.1. Ulyst, træthed, indre uro, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, rastløshed, irritabilitet, angst, følelse af udmattelse, depression.
5.2.3.3. Adfærdsmæssige
5.2.3.3.1. Ubeslutsomhed, søvnløshed, lav selvfølelse, hyperventilation, følelseskulde, indesluttethed, vrede, aggresivitet, nedsat præstationsevne, appetitløshed.
6. Fra industriarbejde til service- og vidensarbejde
6.1. Industriarbejde (startede for 100 år siden).
6.1.1. F.eks. slagteriarbejdere, syersker, kasseassistenter, chauffører, rengøringsassistenter.
6.1.1.1. Stressorer: Højt tempo, akkordløn, ensformigt arbejde, lav kontrol, få krav og udviklingsmuligheder. Store manuelle og motoriske krav
6.1.2. Scientific management
6.1.2.1. Samlebånd, rationalisering, akkordløn: Lav kontrol over arbejde + høje (produktions-)krav = stress
6.2. Service- og vidensarbejde (i dag)
6.2.1. Karakteriseret ved:
6.2.1.1. Man kan arbejde uafhængigt af tid og sted.
6.2.1.1.1. Net og hjemmearbejdspladser.
6.2.1.2. Arbejde er forbundet med selvrealisering.
6.2.1.2.1. Et identitetsprojekt. Der skal være plads til engagement. Spændende. Udfordrende.
6.2.1.3. Man skal være omstillingsparat.
6.2.1.3.1. Pga. hurtig samfundsudvikling stille rkrav til nye arbejdsprocesser og organisering.
6.2.2. Det grænseløse vidensarbejde.
6.2.2.1. F.eks. IT-job, journalister, marketing, management, dele af den offentlige sektor.
6.2.2.1.1. Stressorer: Uendelige krav, uklare grænser mellem familieliv og arbejdsliv skaber konflikter (fx inter-rollekonflikter: medarbejder vs. familiefar), manglende forudsigelighed. Store kognitive og perceptuelle krav
6.2.2.2. Mere kontrol + udfordrende krav burde give bedre trivsel jf. krav/kontrol-model.
6.2.2.2.1. Men mange klager over stress.
6.2.2.3. Grænseløshed er måske allerstørste stress-faktor.
6.2.2.3.1. Man kan i princippet arbejde uendeligt på sine sager/projekter.
6.2.2.3.2. Fleksibilitet giver mulighed for at arbejde mere
6.2.2.3.3. Mange virksomheder fastholder stram kontrol over rammer/mål men uddelegerer ansvar /beslutningskompetence til medarbejdere.
6.2.3. Udbrændthed
6.2.3.1. Særlig form for stress. Rammer ofter personer, som arbejder med mennesker.
6.2.3.1.1. emotionelle og perceptuelle krav
6.2.3.1.2. Fx. servicesektoren (salg, rådgivning) eller omsorgssektoren (pleje, sundhed og undervisning) med tæt kontakt til brugerne.
6.2.3.2. Ofte engegerede og værdsatte medarbejdere, der rammes.
6.2.3.2.1. Investerer ofte meget i sig selv.