1. To tilknytningsforstyrrelser (begge handler om mangel på menneskelig og social stimulation)
1.1. Hospitalisme (René Spitz): INGEN kontakt/tilknytning til omsorgspersoner - kan starte fra fødslen
1.1.1. 1930'erne og 40'erne undersøgte bl.a. René Spitz, Anna Freud og John Bowby børn på børnehjem under dårlige forhold.
1.1.1.1. Spædbørnshjem, børn passet af overbelastet personale
1.1.2. Børn blev i afskærmede senge til de var 15 mdr.
1.1.2.1. Meget begrænset social og sansemæssig stimulering (kun når de fik mad)
1.1.3. Standsning af udvikling, selvstimulerende adfærd (stereotype hoved-, krops- eller fingerbevægelser), trækker sig bort fra omgivelserne, mere passive.
1.1.3.1. Næste stadium: øget modtagelighed for infektioner, voldsomt øget dødelighed, hvis det fortsætter ind i 2. leveår.
1.1.3.1.1. Næsten evnesvaghed inden for det første år
1.1.3.2. Spitz mente ikke, at det er muligt at behandle, hvis det har udviklet sig i mere end 5 mdr.
1.1.4. Rumænske børnehjem
1.1.4.1. Institutionel autisme (børnene trækker sig væk fra omgivelserne). Har dog intet med diagnosen autisme at gøre.
1.1.4.2. Når adopteret til gode hjem inden 6 mdr alderen, udviklede de sig godt kongitivt (sprog, hukommelse og perception)
1.1.4.2.1. Dog nogle problemer med at tilknytte sig adoptivforældre. Større uselektiv venlighed over for fremmede.
1.1.4.2.2. Når adopteret efter 6 mdr var der flere tilknytningsproblemer.
1.1.5. Forsøg med abeunger (Harry Harlow i 1950'erne)
1.1.5.1. Aber adskilt fra mødre fra fødelsen, placeret i metalbure med to kunstige mødre: en af ståltråd (med sutteflaske), den anden af blødt frottë og skumgummi (uden mælk)
1.1.5.1.1. Tilbringer mest tid hos frottémoderen
1.1.5.1.2. Hvis kun ståltrådsmoderen: Udviser ekstrem angst. Kryber sammen i et hjørne, rokker frem og tilbage, ingen interesse for tingene i buret.
1.2. Spædbarnsdepression: BRUD på tilknytning til omsorgspersoner - fra 6 mdr alderen
1.2.1. Undersøgelse af 123 børn på en vuggestue ved et kvindefængsel
1.2.1.1. Nogle af børnene (19 stk) begyndte efter 6 mdr alderen at græde meget som blev afløst af tilbagetrækning fra verden.
1.2.1.1.1. Fortsatte i 2-3 måneder. Tabte vægt, blev mere syge, og udviklingskvotient (UK - mål for fysisk og psyksik udviklingsniveau) viste tilbagegang
1.2.1.1.2. Havde tilfælles, at de i 6-8 mdr alderen var blevet separeret fra deres mødre i en ubrudt periode på 3 måneder.
1.2.2. Optræder først fra 6-8 mdr alderen.
1.2.2.1. Pga selektiv tilknyning.
1.2.3. Separationsreaktioner (John Bowlby)
1.2.3.1. 1. Protest: Græder, leder efter forældre, kan ej trøstes. Mere baby-agtig adfærd, evt. rokkende kropsbevægelser
1.2.3.1.1. 2. Fortvivlelse: Efter nogle dage: fortsat ulykkelig, men mere apatisk og ringe interesse for omgivelserne.
1.2.3.2. Er præget af uro i ugevis efter barnet kommer hjem igen og ignorerer forældrene i begyndelsen, dernæst klamrende periode, evt. senere vrede/fjendtlighed.
1.2.3.3. Ses mest efter at barnet har dannet den selektive tilknytning (fra ca 6-8 mdr)
1.2.3.4. Kan dæmpes hvis forældre besøger ofte eller hvis der er 1-2 andre omsorgspersoner til stede.
2. Omsorgssvigt
2.1. Handler grundlæggende om forældrenes mangel på forståelse og respekt for barnets behov.
2.1.1. Nogle børn bliver lettere ofre: fx vanskeligt temperament, tidligt fødte børn, medfødte funktionsforstyrrelser. Kan alle være udløsende faktorer for, at forældre afviser/svigter barnet.
2.1.2. Omsorgssvigt kan ramme alle, som er afhængige af andres omsorg. Fx ældre, handicappede, psykisk syge.
2.2. 4 former for omsorgssvigt
2.2.1. 1. Vanrøgt: underernæring, overladt til sig selv, understimuleret, stof-/alkoholmisbrug under graviditet.
2.2.1.1. Barnets sproglige, kognitive og senso-motoriske udvikling kan forsinkes. Kan i værste tilfælde udvikle hospitalisme-symptomer.
2.2.2. 2. Fysiske overgreb: Lider fysisk skade fx pga. forældres desparate forsøg på at stoppe grænsesøgende adfærd (fx ved at ruske spædbarnet), eller ved at afreagere på barnet eller pga. manglende opsyn (som fører til ulykker).
2.2.3. 3. psykiske overgreb: Forældre opfatter barnet negativt og udsætter det for afvisninger eller terroriserer det med trusler om staf og adskillelse. Børn kan være vidner til vold i hjemmet eller bruges som spioner i forældrenes indbyrdes konflikter.
2.2.4. 4. seksuelle overgreb: Inddrager barnet i seksuelle aktiviteter. Er sjældent fysisk voldelige, men kan blive det, når barnet bliver ældre. Får ofte karakter af psykiske overgreb, fordi barnet oplever skyld, magtesløshed og trusler om kærlighedstab, hvis det afslører hemmeligheden.
2.3. Konsekvenser af omsorgssvigt
2.3.1. Kontaktforstyrrelser
2.3.1.1. Fx undgående, ængsteligt eller desorganiseret (se mindmap om udviklingspsykologi). Gælder ca. 80% af omsorgssvigtede børn.
2.3.2. Depression
2.3.2.1. Fysisk passivt, ikke krævende i sin kontakt til andre (som små børn ellers er), leger ikke meget, er ikke særlig kreativt.
2.3.3. Dissociation
2.3.3.1. Betyder at adskille/splitte op. Dvs. barnet benægter/glemmer traumatiske oplevelser. Især af voldelig eller seksuel art. Barnet kan udvise fryseraktioner, dvs. kan blive apatisk i forbindelse med overgrebene, undgår derved at lade sig mærke af overgrebet.
2.3.4. Forsinket udvikling
2.3.4.1. Fx neurologisk, kognitivt og motorisk. Kan være tydeligt allerede i de første måneder. Sker typisk ved vanrøgt.
2.3.5. De overdrevent veltilpassede eller voksne børn
2.3.5.1. Meget overfølsomme over for de voksnes signaler og forventninger, selv når forældrene er uberegnelige. Kan fx overtage forældrerollen i en akoholiseret familie. Med ansvaret kommer også oplevelsen af skyld.
2.3.6. Hyperaktiv og destruktiv
2.3.6.1. Har svært ved at fungere i større grupper. Ødelægger ofte legen, fejlfortolker ofte andre adfærd som truende/afvisende. Har ofte koncentrationsbesvær, rastløshed og impulsiv adfærd. Giver ofte indlæringsproblemer og nederlag i skolen.
2.3.7. Ansvar, skyld og hemmeligholdelse
2.3.7.1. Kærlighed og loyalitet til forældrene gør, at de ofte selv påtager sig ansvaret og skylden for svigt og overgreb.
3. Sårbarhed og resiliens
3.1. Resiliens = modstandsdygtighed. Mange børn er i stand til at udholde og overvinde selv vanskelige opvækstvilkår - såkaldte mælkebøttebørn
3.1.1. Fra det omgivende miljø
3.1.1.1. Fx mulighed for støtte fra kompetente voksne eller støtte fra søskende, opvækstvilkår.
3.1.2. Fra det enkelte individs særlige resoucer
3.1.2.1. Fx positivt temperament, intelligens, tryg tilknytning, en tag-det-let-holdning til livet, god social opførsel og specielle talenter.
3.2. Sårbarhed = det modsatte af resiliens.
3.2.1. Fx mangel på voksenstøtte, utryg tilknytning og tidlige skader, nogle gange allerede i fostertilstanden, som følge af vanrøgt (fx alkoholisme/stofmisbrug).